Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 23. september 2025

Fantasyfestival 2025


[Reklame - aktivitetsarmbånd sponsoreret af Fantasyfestivalen]

I weekenden løb årets Fantasyfestival af stablen, og som altid synes jeg at weekenden gik alt, alt for hurtigt. Det var en virkelig hyggelige weekend, hvor jeg fik hygget og hørt nogle rigtig gode foredrag. 
Årets temaer var skurke, og jeg synes at det var gennemført. Som altid lider jeg af FOMO, når jeg er på festivalen, for jeg vil gerne opleve det hele, men det er overhovedet ikke muligt. Men de ting, som jeg nåede var virkelig godt.
Jeg var afsted både lørdag og søndag, men jeg tog dog lidt før hjem om søndagen, da det tager over 3,
5 timer med offentlig transport.

LØRDAG


Det første på mit program efter en rundtur rundt i Riddersalen var åbningstalen, hvor Jacob Holm Krogsøe bød velkommen, og derefter holdt Kenneth Bøgh Andersen og Tad Williams nogle virkelig gode taler. 


Dernæst var jeg forbi Eva Munks bogreception, da hendes nyeste roman Du og jeg, Anna udkom. Jeg glæder mig så meget til at læse den. 


Lige i halen på det, hørte jeg Victoria Aveyard, og det var virkelig godt. Jeg har læst hendes første bog Red Queen for mange år siden, og jeg skal helt klart prøve kræfter med hendes voksen roman, der udkommer en gang i 2026.


Derefter blev det tid til uddeling af årets danske fantasypriser. Igen i år var jeg en del af bogbloggerpanelet.
Silja Okking bød velkommen, og Simon Zander fortalte om Saga statuetten, som så anderledes ud i år, da den er en særudgave lavet i Malene Sølvstens minde. Det var en virkelig fin tale.


Årets Danske Fantasydebut var Thalliyalora af Maria Gessner Roland, og jeg glemte helt at få taget et billede, da Maria var på scenen, så jeg har et billede af hendes ryg...


Prisen for Årets Danske Fantasyforside gik til I den mørke skov af Gry Kappel Jensen, hvor forsiden var lavet af Karin Hald. 


Hovedprisen for Årets Danske Fantasybog gik til Lyriderne af Nanna Foss, hvor Nanna også holdt en flot mindetale om Malene.


Stort tillykke til alle vinderne og de nominerede, og tusind tak til alle, der skriver fantasy (og de andre fantastiske genrer). 

Der var en lille pause i mit program, som jeg brugte til at tage hen på mit hotel og aflevere nogle ting og få noget at spise før jeg tog til mit næste programpunkt, som var...


... På tidsrejse i blinde med Nanna Foss, hvor Nanna fortalte om, hvordan det var at skrive Lyriderne, og hvilken research hun lavede for bedre at kunne sætte sig ind i Albans liv som blind, og hvordan hun brugte sine blinde testlæsere at gøre hendes beskrivelser troværdige.


Mit næste programpunkt var Fantastiske cocktails og skurkagtige fortællinger, hvor jeg sammen med en kollega fik tre forskellige drinks, som alle var baseret på forskellige skurke. Maria Østerby Elleby fortalte om de forskellige skurke, og der var både stemningsmusik og flotte anretninger. Drinksene var selvfølgelig også virkelig gode, og det hele var bare så godt gennemført og fedt.  


Mit sidste punkt for lørdagen var Tad Willians, og det var også virkelig godt. Jeg kunne sagtnes have hørt på ham i endnu en time, og nu har jeg fået endnu større lyst til at læse hans bøger.


SØNDAG

Jeg startede dagen med et bloggerarrangement, hvor der var fokus på at netværke med andre bogfolk i en times tid. Det var sjovt.


Mit første foredrag var en forfatter-battle mellem Nanna Foss og Boris Hansen, hvor de battlede forskellige spørgsmål om helte vs. skurke. Det var meget underholdende. 


Mit andet og sidste foredrag var Min bog prøver at slå mig ihjel! hvor C.A. Wolters og Nanna Foss fortalte om hvordan deres bøger har været ved at slå dem ihjel og gav et overlevelsestip eller to.

Det var en rigtig fed og hyggelig weekend, og jeg glæder mig allerede meget til næste år!


BOOKHAUL


Jeg var rigtig god i år og købte kun 6 bøger og 1 novelle. Jeg modtog derudover 1 bog som anmeldereksemplar.
Jeg købte også nogle pins, et par øreringe, 1 solfanger, 3 krystaller og fik 1 nøglering af min kollega.


Hekseri af Maria Østerby Elleby er en bog, som jeg længe gerne ville eje, så da jeg så den til en god pris, slog jeg til.
Blodsbånd er anden bog i Anna Toftdahl-Olesen & Kira Axelsens vampyrserie, som jeg glæder mig til at sætte tænderne i.
I lygternes skær af Steen Langstrup har jeg læst for flere år siden, men jeg ville meget gerne have et eksemplar til min reol, og det har jeg så nu. 
Jeg var slet ikke klar over at Piranesi af Susanna Clarke var blevet oversat til dansk, så den røg også med hjem.


Mørkets lærling af Tina Wittendorff Mortensen er et anmeldereksemplar fra Dreamlitt, og jeg glæder mig virkelig meget til at læse den.
Jeg købte to engelske bøger fra Fantaststanden, som var Teenage Girls Can Be Demons af Haikey Piper og Boys With Sharp Teeth af Jenni Howell.
Jeg købte også Karina  M. Frederiksens nyeste novelle, som hedder Døden i mosen, og den er jeg mega spændt på.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar