[Indeholder anmeldereksemplarer]
Det er et stykke tid siden, jeg sidst har lavet et bookhaul, hvor jeg sagde, at jeg ville gå på et book buying ban. Det gik dog ikke helt som ventet, men det gik heller ikke helt så galt, som det kunne have gjort. Det blev til 18 nye bøger i løbet af 4 måneder, hvoraf 3 af dem er anmeldereksemplarer.
Vi starter med anmeldereksemplarerne:
Fra Straarup & Co har jeg modtaget Bare et tal af Eva Munk, som er forfatterens nyeste bog i HIP læselet serie.
Fra Read.Die.Repeat har jeg modtaget Jane Mondrups science fiction roman Zoi.
Fra Politikens Forlag har jeg modtaget Skyggekartellet af Andreas Boeskov, som er anden bog i serien om Skyggedetektiverne.
Tusind tak for dem, og jeg glæder mig virkelig meget at få dem læst!
Jeg har også haft en række forudbestillinger, som er dukket op på randomme tidspunkter.
Bury Our Bones in the Midnight Soil af V. E. Schwab skulle være en sapphic vampyr roman, and I am here for it!! Jeg håber virkelig ikke, den kommer til at skuffe mig, for jeg elsker konceptet.
The Devils af Joe Abercrombie er en bog der deler vandene, men jeg håber virkelig at den falder i min smag.
Overgrowth af Mira Grant var jeg slet ikke opmærksom på udkom, hvilket er en stor fejl fra min side, for den er skrevet af en af mine yndlingsforfattere. Den skulle være sci-fi og måske lidt horror, men ligegyldigt hvad, så glæder jeg mig.
En anden bog, som har været over det hele, siden den udkom i august, er Katabasis af R.F. Kuang. Den er fantasy og måske lidt dark akademia, men det er det eneste jeg ved.
Atomic Habits af James Clear har jeg læst for nogle år siden, men jeg fandt den til en fin pris i Bilka i sommerferien, og da jeg længe har haft stor lyst til at genlæse den, røg den med hjem.
Dronningen og Lægen er henholdsvis bind 2 og bind 3 i Karoline Stjernfelts historiske trilogi om Caroline Mathilde, Christian d. 7 og Struensee. Jeg har allerede læst dem, og de var virkelig gode.
Tad Williams kommer til Fantasyfestivalen i år, og for et stykke tid snakkede jeg med en kollega, som anbefalede at jeg startede med Shadowmarch serien. Jeg havde planer om at læse i hvert fald den første bog inden Fantasyfestivalen, men da jeg så at den var over 700 sider, vidste jeg godt, at det kom ikke til at ske. Men nu har jeg serien, og jeg glæder mig til at dykke ned i den, når jeg lige få lidt overskud til at læse lange bøger igen. Serien består af Shadowmarch, Shadowplay, Shadowrise og Shadowheart.
Jeg har længe holdt øje med T. Kingfishers Paladin serie, men hardback udgaverne har været så dyre, så jeg blev mega glad, da jeg opdagede, at der også er kommet en meget billigere paperback udgave, så nu er de mine. Serien består af følgende titler: Paladin's Grace, Paladin's Strenght, Paladin's Hope samt Paladin's Faith.
Har du fået noget lækkeret til reolerne for nyligt?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar