"Guldbelagte gulve, gyldne vægge, møbler og klæder. Alt i slottet Highbell er af guld. Selv jeg.
Kong Midas reddede mig fra elendighed og bragte mig til det frosne Sjette Kongerige. Han kalder mig sin skat, sin favorit. Jeg er et levende, forgyldt bevis på hans magt. I bytte for min sikkerhed gav jeg ham mit hjerte og min frihed.
Jeg er tryg – indtil krig og forræderi når vores gyldne fæstning. Indtil min tillid til Midas vakler. Indtil jeg møder de monstre, som mit bur skulle beskytte mig imod…"
Hvad pokker har jeg lige læst??
Præmissen for Gild er interessant (på papiret) men udførelsen og karakterne lader meget tilbage at ønske.
Auren er en ung kvinde, der som barn og teenager blev udsat for overgreb og menneskehandel inden hun som 15-årig blev "reddet" af Kong Midas, som valgte at forgylde hende. Aka gøre hendes hud, hår m.m. til det pureste guld og derefter spærre hende inde i et forgyldt bur i 10 år. Derudover er hun også en af hans sadler (en del af hans haram), faktisk er hun hans yndlings, og skal stå til rådighed for hans seksuelle lyster dag og nat. Og hun er fuldstændig forgabt og forelsket i ham (hvem kan sige Stockholm syndrom!). Nå, men der er krig i de nogle af de andre kongedømmer, og Midas er grådig og forsøger at udnytte kaosset til sin egen fordel. For selvom han kan forvandle ting til guld, er det jo ikke nok, når man er en arrogant og ulidelig nar. Men Auren er faktisk værre for hun er forelsket i narren. Hvorfor aner jeg ikke. Jeg havde slået ham ihjel, hvis det var mig.
Hvis det er lidt utydelig i det overstående, så kunne jeg overhovedet ikke lide denne roman. Det startede ellers nogenlunde okay ud, men desværre gik det hurtigt ned af bakke, og jeg endte med at ragelæse (eller lytte) romanen, bare så jeg kunne få den ud af mit system. Nu kan jeg så få genopfrisket det hele, mens jeg skriver denne anmeldelse.
Jeg tænker, at det er meningen at læseren skal have sympati med Auren, men hun blev ved med at ødelægge det for mig. For det første er der hendes besættelse af Midas (igen why?), dernæst er hun bare en kedelig og til tider naiv hovedperson, og for det tredje og måske værste, så oplever hun en voldtægt af en anden kvinde fra haremmet, og hun griber først ind til sidst?! Hun havde muligheder for at gøre noget før det skete, men hun venter, wtf? Og hendes indre monolog inden og under voldtægten? Det bliver et stort nej herfra.
Jeg har intet imod mørke fortællinger, men Gild her var virkelig ikke noget for mig. (Og så mørk var den altså heller ikke). Jeg kedede mig det meste af tiden, og karakterne var så trælse (og ikke på den sjove måde).
Kommer jeg til at læse videre i serien, når jeg har hørt at 2'eren er meget bedre? Jeg burde ikke udsætte mig selv for mere, men måske ender jeg med at give den en chance...
1/5 stjerne
Titel: Gild
Forfatter: Raven Kennedy
Serie: Den forgyldte fange
Originalsprog: engelsk // læst på dansk
Forlag: Steam Books
Udgivet: 22. februar 2025 // oprindelig udgivet 16. oktober 2020
ISBN: 9788776351663
Sideantal: 245
Ingen kommentarer:
Send en kommentar