"De siger, jeg er syg og skal helbredes. Men jeg føler mig ikke syg. Ikke længere."En mystisk sygdom begynder at hærge Skotland, hvor folk efter et kort, men meget smertefyldt sygdomsforløb dør. Samtidig er det også uhyre smitsom og spreder sig som en steppebrænd. Nogle steder undslipper, mens andre bliver hårdt ramt. Samtidig er Kai på jagt efter sin forsvundne søster, Callie og han kommer i kontakt med Shay, der bor i en lille landsby og som var en af de sidste der så Callie før hun forsvandt. De bliver selvfølgelig også berørt af sygdommen og sammen drager de ud for at finde de ansvarlige bag den frygtelig sygdom.
Nedtælling består af meget korte kapitler, der er med til at opretteholde og styrke spændingen i fortællingen. For spænding mangler denne bog bestemt ikke. Den er til tider meget hæsblæsende. Nogle steder ville jeg gerne have at der var brugt mere tid til at udfolde tingene noget mere, men det var der desværre ikke altid tid til. For det er simpelthen en bog, man flyver lige igennem og som med sine 442 sider ville ønske var længere. Så er det jo meget godt at det er første bog i en planlagt trilogi. Nedtælling skifter mellem to fortællere, nemlig Shay og Callie, og det fungere virkelig godt. De komplementere hinanden rigtig fin og samtidig før man fortalt historien for to forskellige vinkler.
Jeg synes historien om sygdommen og dens mystiske opstående og ikke mindste dens følger for bestemte mennesker var noget af det mest interessante ved bogen, og jeg håber der bliver endnu mere af det i de næste bøger. Det er en meget velskrevet bog med fin dialog og samspil mellem karakterne.
En af mine få anker med Nedtælling er at Shay og Kais kærlighed til hinanden går alt, alt for hurtigt.
Det virker lidt for meget insta-love agtig til min smag. Der måtte gerne have gået mere tid før de begyndte at kysse helt vildt og erklære deres kærlighed til hinanden. Så det var lidt en skam, men det afskrækker mig bestemt ikke til at læse videre i serien, for det glæder jeg mig rigtig meget til. For jeg vil gerne have svar på nogle af de spørgsmål, der dukker op undervejs. Desuden kunne den godt have været mere hjerteskærende med alt den død og smerte som den nu engang indeholder. Men det synes jeg den gik lidt for let hen over. Men udover disse punkter, synes jeg at det er en utrolig underholdende bog (hvis man kan sige det om en bog, hvor en sygdom spreder rædsel og død).
Jeg vil varmt anbefale Nedtælling til alle der ønsker en velskrevet og spændende dystopisk/science fiction bog. Den skal nok holde din opmærksomhed fanget.
"Lydbølger slår os omkuld. Intens kulde. Metalstykker og det, der er værre, flyver imod os. Det, der er meget, meget værre. Det slipper ud. Det finder os. Det gør ondt. ONDT. ONDT."
4/5 stjerner
Titel: Nedtælling
Forfatter: Teri Terry
Serie: Mørkt stof #1
Originalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Gyldendal
Udgivet: 4. maj 2017
ISBN: 9788702225556
Sideantal: 442
Ingen kommentarer:
Send en kommentar