Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 7. september 2017

Nye bøger #25


The Folio Society laver nogle virkelig flotte bøger, og i løbet af de sidste par måneder har jeg bestilt derfra af to omgange, både fordi de havde udsalg med nogle gode priser og fordi jeg havde en kuponkode som jeg skulle bruge inden den udløb. Og så fik jeg faktisk en gratis bog med den ene pakke fordi det var noget de kørte med under dele af udsalget.


Den første pakke jeg købte indeholdt fire, hvoraf den ene var gratis og samtidig en overraskelse. De tre bøger jeg havde bestilt var Rebecca af Daphne Du Maurier, American Gods af Neil Gaiman og The Call of Cthulhu & Other Weird Stories af H.P. Lovercraft. De var flotte på billederne på hjemmesiden, men nu hvor jeg har fået dem i hænderne må jeg bare bukke mig i støvet for Folio Society og deres evne til at designe utrolig smukke bøger. De har virkelig kælet for detaljerne med disse bøger (okay, det gør de med alle bøger, men jeg er bare glad for at jeg stadigvæk bliver overrasket og forundret over deres skønhed). The Call of Cthulhu & Other Weird Stories kommer dog ikke helt til sin ret på billeder idet den changere imellem lilla og grøn, når man bevæger den, og det kan et billede desværre ikke helt fange, men det ser virkelig godt ud.

Troy and it's Remains af Heinrich Schliemann var den gratis overraskelse. Det er en historisk fagbog om Troja, som jeg må tage et nærmere kig på ved lejlighed. Jeg har aldrig før modtaget en af deres fagbøger, da jeg læser mest skønlitteratur, og når jeg læser fagbøger er det for det meste om andre emner end de fagbøger som The Folio Society har i deres sortiment.


Så kommer vi til min anden bestilling. Folio Society sendte mig en rabatkode sidste år, og den ville jeg gerne bruge inden den udløb og da de stadig havde udsalg på nogle af deres bøger købte jeg The Pink Fairy Book af Andrew Lang, og den er bare så flot og jeg glæder mig til at læse de eventyr den indeholder, da jeg ikke kender særlig mange af dem.
De sidste bøger jeg købte var en sampak på tre bøger, som jeg længe har ønsket mig nemlig Tolikens The Lord of the Rings bestående af The Fellowship of the Ring, The Two Towers og The Return of the King. De har simpelthen en skøn grøn farve og meget enkle i deres udtryk og illustrationer som jeg synes passer meget godt til denne udgave.

Jeg er rigtig glad for de bøger jeg har købt og jeg glæder mig til at læse dem. Og så glæder jeg mig til at The Folio Society udgiver Northanger Abbey og Mansfield Park, så min samling af Jane Austen Folio Society kan blive komplet. Har hørt rygter om at det kan ske i år, så krydser fingre for at det er sandt.

2 kommentarer:

  1. De har lige udgivet kataloget over nyudgivelser, det må du hellere tjekke for Austen ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Har opdaget det :) De har mange spændende titler med denne gang :)

      Slet