Nera lever og overlever i en verden hvor døden venter om hvert hjørne. Zombier lagde den gamle verden i graven, og livet handler nu om ren overlevelse. Intet sted er trygt, og alt virker tabt da menneskehedens redning dukker op fra en uventet side. Men alt har en pris, og er det virkelig det værd? Hvor langt vil man gå for at holde sig i live?"
Zombierne har overtaget verden, og den unge kvinde Nera må sammen med sin bedste ven Aidan og en lille gruppe mennesker forsøge at overleve i det zombieplaget land. De har ikke et fast eller sikkert sted at være, men må hver dag kæmpe sig videre. Indtil de møder Bane og Kirsta, som lover dem at føre dem til en sikker zone, men intet er gratis og slet ikke i zombieland.
Monstre er første del af trilogien Død verden, og jeg skal da love for at tempoet er højt fra starten af. Der er sjældnet tid til at stoppe op og trække vejret og indlevelsen er helt fantastisk, eller det var den i hvert fald for mig. Jeg slugte bogen på ganske få timer og er så klar på mere intens zombieaction.
Men da jeg startede på bogen viste jeg faktisk ikke særlig meget og det viste sig at være rigtig godt. Jeg gik nemlig ind til denne bog i troen om at det var en traditionel zombiehistorie, og det er det som sådan også langt hen af vejen, lige indtil vores hovedperson og hendes flok møder Bane og Kirsta. Jeg vil ikke fortælle hvad de er, for det ville være en træls spoiler, men de er i hvert fald noget som jeg ikke er stødt på før noget andet sted. Og det bliver ganske interessant at få mere at vide om dem og deres slags, da de er temmelig hemmelighedsfulde for at sige det mildt. Vi ved heller ikke hvordan zombierne helt konkret er opstået, men jeg håber, at vi finder ud af det i en af de næste bøger.
Dette er faktisk min første læste Louise Haiberg roman. Jeg ejer en anden serie af hende (Dæmondræberen), men den har jeg endnu ikke læst. Men det skal jeg da helt sikker overveje efter, at jeg har færdiglæst Død verden. For hvis Dæmondræberen er lige så let og fængende skrevet som Død verden, tror jeg, at den også bliver ganske fængende og spændende læsning. I Monstre følger vi Neras overlevelse og oplevelser både gennem hendes dagbogsoptegnelser, som vi får lov til at læse, og som en mere traditionel første persons fortæller. De to fortælleformer fungerer rigtig godt sammen og supplere hinanden perfekt. Jeg synes ikke at flowet i historien bliver forstyrret af det, tværtimod er det med til at holde mig fanget.
Selvom jeg synes at Monstre er ganske spændende, er der nogle ting som jeg enten undrede mig over eller som jeg ikke var særlig vild med.
En af de ting jeg ikke var særlig vild med var Neras og Odettes hadforhold til hinanden. Jeg er ikke så vild med plots hvor den kvindelig hovedperson skal have et hadforhold til en anden kvinde på grund af en eller flere mænd. Jeg forstår at Odette er svagere end Nera og derfor klamre sig til den stærkeste mand for at få beskyttelse, og jeg kan godt forstå at Nera bliver irritereret over Odette for hendes overlevelsesstrategi. Men jeg synes stadig at deres had til hinanden virker en smule malplaceret i hele historie, andet end at det selvfølgelig bidrager til noget drama. Og måske er det bare, fordi jeg savner en bedre og mere dybtegående forklaring på deres had.
Jeg var heller ikke så vild med hvor hurtig Nera og Banes forhold til hinanden udviklede sig. Der er en fin forklaring på det, og jeg forstod den til fulde, men det ændrede bare ikke at jeg synes at det gik for hurtigt. Men det er blot en lille detalje, og den skal ikke fjerne fokus fra at Monstre er en fed historie.
Du skal læse Monstre, hvis du gerne vil have en spændende zombiefortælling, en fortælling om overlevelse - når man ikke altid ved hvem der er monstre -, en hårdtslående heltinde der er fanget i centrum af det hele og et ganske interessant twist. Jeg er i hvert fald meget spændt på hvad der kommer til at ske i de næste bøger.
4/5 stjerner
Titel: Monstre
Forfatter: Louise Haiberg
Serie: Død verden #1
Sprog: dansk
Forlag: Tellerup
Udgivet: 11. november 2017
ISBN: 9788758828435
Sideantal: 255
Ingen kommentarer:
Send en kommentar