Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 11. juni 2019

Illumicrate #2 - The Final Frontier Maj 2019


Så kom majs Illumicrate boks endelig, og jeg har glædet mig helt vildt meget til at pakke denne boks ud. Temaet var The Final Frontier og bogen blev afsløret for et par måneder siden, så det viste jeg allerede på forhånd.


Den første ting var denne mørkeblå køletaske smykket med nogle af karakterne fra Lunar Chronicles. Jeg synes det er en ret sjov idé, og nu har jeg en køletaske til de forhåbentlig varme sommerdage. Køletasken er designet af Jo Painter.


Den næste ting var denne fine punk med karakterne fra Squad 312, der stammer fra Aurora Rising. Jeg er ikke solgt på karakterdesignet, nu hvor jeg har set de "officielle" som forfatterne har delt, men det er jo en smagssag. Pungen skal jeg nok få brugt til det ene eller andet.
Designeren er Megan.


Der var også en nogle fine post-its med rumskib og halvmåne og holdt i sarte farver. Dem ved jeg til gengæld ikke om jeg nænner at bruge, da jeg synes de er noget så fine.
De er designet af Fable & Black.


Boksen indeholdte også et bagage mærke som var af rød metal med en læder rem. Den havde Howler ulven fra Red Rising på forsiden. Den var ligeledes designet af Fable & Black.


Den næste ting var dette meget fine Illuminae pudebetræk med Kady og Ezra på den ene side og citater med AIDAN på den anden side. Det er et ret stort pudebetræk og desværre har jeg ingen puder i den størrelse, så for nu kommer det nok til at ligge i en skuffe. Illustrationen er designet af Alice Duke og citaterne er designet af Chatty Nora.


Den sidste ting inden månedens bog var en magnetisk mønt med Kady Grant på. Det er meningen, at man modtager en ny mønt med en ny karakter hver måned, som man så kan samle på.
Den er designet af Monolime.


Så er vi kommet til månedens bog, som var Aurora Rising af Amie Kaufman & Jay Kristoff. Det er en bog jeg har været meget spændt på, og som jeg glæder mig utrolig meget til at læse. Coveret er lyserødt i stedet for den normale lilla (som jeg også er vild med, da lilla er en af mine yndlingsfarver). Derudover er den signeret og har lyserøde sider. Jeg synes det er en meget fin udgave. Der var også et brev fra forfatterne.

Jeg synes det var en fin boks med mange gode ting, og så kan jeg bare ikke vente med at komme i gang med Aurora Rising.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar