Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 2. juli 2019

Juni 2019


[Misery er et anmeldereksemplar fra Hr. Ferdinand] 

Juni var stort set domineret af min tur til Edinburgh. Det var en tur jeg havde set frem til siden november sidste år, da en af mine største drømme ville gå i opfyldelse. Nemlig at se Spice Girls live. Jeg rejste sammen med to veninder og det var en helt igennem fantastisk oplevelse! Vi var så heldige at komme til at stå forrest, og var derfor mindre end tre meter fra dem flere gange. Det er en koncert, som jeg aldrig kommer til at glemme. Vi havde også tid til at se Edinburgh, og det var bestemt også en dejlig oplevelse. Det er helt sikkert en by/land jeg gerne vil besøge igen.
Resten af juni stod på arbejde, familiehygge, kollegahygge samt havearbejde (når vejret tillod det).

I løbet af juni fik jeg læst 19 bøger, hvoraf 4 af dem blev hørt som lydbog. I alt fik jeg læst 5.291 sider, hvilket ikke er alverden, når man ser hvad jeg nogle gange har læst, men jeg er ganske tilfreds, for det var mere end jeg lige havde forventet.
I juni deltog jeg også i Ghibli-a-thon, og det var min mening at lave en opsummering, som jeg plejer. Jeg fik da også begyndt på den, men så var der flere dage, hvor jeg ikke sad bag min bærbar, og så gled det lidt ud i sandet. Readathonet startede sådan set også godt ud, hvor jeg fik læst 2 bøger på 2 dage, men gik det lidt i stå igen og jeg fik kun færdiglæst 3 af de 6 bøger, som min tbr bestod af. Jeg regner med at holde en lille pause fra readathons her i juli, så jeg er klar til at N.E.W.T.'s Readathon i august som er et månedslangt readathon.

Den korteste bog jeg læste i juni var Else og plageånden af John Kenn Mortensen, som blot var på 17 sider lang. Den længste bog var Skabt for dig af Louise O'Neill på 550 sider.

Jeg læste og genlæste flere gode bøger i løbet af juni. Af nye læseoplevelser kan jeg nævne The Dark Prophecy (som var en virkelig underholdende lydbog) og The Painted Man, som jeg ikke fatter hvorfor jeg ikke har læst den noget før.
Jeg fik også genlæst et par barndom/ungdomsfavoritter, nemlig Hvad Dysterskoven gemte, Howl's Moving Castle og Misery.

Da jeg havde læst de første par kapitler af Som sendt fra himlen fik jeg følelsen af at den ikke var noget for mig, men jeg besluttede mig for at give den nogle flere kapitler og det kom jeg ikke til at fortryde. For snart var jeg suget ind i historien om Cade og Max og det var en virkelig underholdende historie. Det tog mig lidt tid at komme ind i Golden Son, men da det først var sket var det en vild læseoplevelse, og jeg er slet ikke kommet mig over slutningen endnu.

I juli har jeg lidt ferie, men ellers står det på arbejde det meste af måneden. I min ferie står det på familiehygge, og vi har også nogle ting vi skal til. Jeg håber på at få tid til at arbejde på bloggen samt få læst en del. Derudover regner jeg med at få lavet noget havearbejde (det kommer an på vejret), og så bliver mit store juli projekt at få ordnet mine bøger samt forhåbentlig få tid til at gå alle mine andre ting igennem og skille mig af med dem jeg ikke har brug for.


Læste bøger:
Rick Riordan: The Dark Prophecy (The Trials of Apollo #2) (lydbog)
Linette Harpsøe: Ingenmandsland (Exilium #3)
Peter V. Brett: The Painted Man (Demon Cycle #1)
Diana Wynne Jones: Howl's Moving Castle (Howl's Moving Castle #1)
Cora Carmack: Som sendt fra himlen (Losing It #2)
Louise O'Neill: Skabt for dig (lydbog )
Paul Stewart & Chris Riddell: Hvad Dysterskoven gemte (En historie fra Kanten #1)
Kenneth Bøgh Andersen: Evig hævn og andre gys
Ole Ditlev Nielsen: Slow living - sænk tempoet og lev et liv med mening
Ryan T. Higgins: Man må ikke spise sine klassekammerater
John Kenn Mortensen: Else og plageånden
Katja Berger: Tæl til 0 (Melinoe #1)
Katja Berger: Prisen for et venskab (Melinoe #2)
Katja Berger: Spil - eller dø (Melinoe #3)
Kenneth Bøgh Andersen: Djævelens lærling (Den store djævlekrig #1) (lydbog)
Pierce Brown: Golden Son (Red Rising #2)
Kenneth Bøgh Andersen: Dødens terning (Den Store Djævlekrig #2) (lydbog)
Stephen King: Misery (anmeldereksemplar)
Kiersten White: Slayer (Slayer #1)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar