Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 16. april 2020

The Lunatic Cafe af Laurell K. Hamilton

"You don't fall in love with a werewolf. It interferes with your work. Especially when you're a preternatural expert, like me. My name is Anita Blake. My business brings me up close and personal with all shapes and sizes of monsters. And not all of them want to kill me. 
Take, for instance, the local pack of lycanthropes - they're werewolves to you. A number of them are missing, and they've come to me for help. Maybe because I'm dating one of the alphas in the pack. I've survived a lot - from jealous vampires to killer zombies - but this love thing may kill me yet." 



The Lunatic Cafe er fjerde bog i serien om Anita Blake, og selvom det er en afsluttende historie, vil jeg anbefale at man har læst de første tre bøger, da mange af karakterne går igen, og fordi der sker en udvikling med karakterne. Vi bliver også præsenteret for nye karakterer, heriblandt en af mine favoritter.

Anita bliver kontaktet af lederen af de lokale varulve, der er talsmand for byens forskellige shapeshifters. En række shapeshifters er forsvundet, og de beder Anita om at undersøge sagen nærmere. Samtidig har politiet også brug for Anitas viden om det overnaturlige, da der er sket et grusomt mord. Edward (Anitas dusørjægerven) har også en sag, som han gerne vil have Anita til at kigge på. Man kan roligt sige, at Anita har nok at se til.

Anita er også begyndt at date Richard, som er alfa varulv. Forholdet er meget nyt, men de vil gerne hinanden. Jean-Claude har endnu ikke opgivet Anita, og han forsøger at kile usikkerhed ind i deres forhold, som dog allerede er der i en eller anden form. Anita er ikke helt sikker på alt det varulvehalløj, og da hun får et lille indblik ind i, hvordan det kan gå til (og det er voldeligt og blodigt), bliver hun usikker på deres forhold. Det hjælper heller ikke på det hele, at Richard ikke har fortalt at han er i problemer, fordi han har sat sig op imod flokkens leder.
Jeg kunne rigtig godt lide, at der også var fokus på forelskelse og forhold i denne roman, og jeg kan rigtig godt lide at følge Anitas tanker omkring det at være i et forhold. Der er både glæder og bekymringer, og det virker meget troværdigt, at alt ikke bare er lyserøde skyer. Jeg har læst nogle anmeldelser, da siger at kærlighedsdramaet fylder for meget, men jeg må bare sige, at jeg er en sucker for det.

Laurell K. Hamilton udvider endnu en gang sit univers, og denne gang kommer vi tættere på varulvene. Her møder vi også ganske kort Jason som er ny varulv og en af mine favoritter. Heldigvis får han en meget større rolle i de næste bøger. Vi møder også kort nogle hekse, men desværre er de ikke så meget med i bogen, som jeg havde håbet på. De er et lille sideplot, og det er altså en skam, så jeg håber forfatteren vender tilbage til hekse på et andet tidspunkt.
Jeg kan rigtig godt lide at forfatteren bliver ved med at gøre sit univers større og større, og nogle gange er det bare ganske små detaljer der sætter prikken over i'et. Der er altid et nyt monster, en myte eller noget helt tredje, som Anita skal prøve kræfter med Det er virkelig fascinerende og jeg elsker at man kan mærke den research, som forfatteren har foretaget. I mine øjne gør det universet endnu mere troværdigt og ikke mindst spændende.

The Lunatic Cafe er endnu et godt og fængende bridrag til sagaen om Anita Blake, Vampire Hunter. Jeg vil anbefale den til alle, der elsker en god fantasy serie med blod, vampyrer, zombier og så meget mere.


4/5 stjerner

Titel: The Lunatic Cafe
Forfatter: Laurell K. Hamilton
Serie: Anita Blake, Vampire Hunter #4
Sprog: engelsk
Forlag: Headline
Udgivet: 7. januar 2010 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1. januar 1996
ISBN: 9780755355327
Sideantal: 392

Ingen kommentarer:

Send en kommentar