Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 24. februar 2026

Throne of Glass af Sarah J. Maas

"When magic has gone from the world, and a vicious king rules from his throne of glass, an assassin comes to the castle. She does not come to kill, but to win her freedom. If she can defeat twenty-three killers, thieves, and warriors in a competition to find the greatest assassin in the land, she will become the King's Champion and be released from prison.

Her name is Celaena Sardothien.

The Crown Prince will provoke her. The Captain of the Guard will protect her.

And a princess from a foreign land will become the one thing Celaena never thought she'd have again: a friend.

But something evil dwells in the castle—and it's there to kill. When her competitors start dying, horribly, one by one, Celaena's fight for freedom becomes a fight for survival—and a desperate quest to root out the source of the evil before it destroys her world."


Celaena Sardothien er landets mest frygtede snigmorder, men har det sidste år overlevet som slave i saltminerne i Endovier. Nu er hun blevet hentet til hoffet af kronpris Dorian Havilliard for at deltage i en konkurrence om at blive kongens forkæmper. Hendes modstandere er forbrydere og lejesoldater, men ingen må vide, hvem hun er, så hun udgiver sig for at være juveltyv. Hendes træner og vogter er Kaptajn Chaol Westfall, og han er i starten ikke særlig vild med hende, men de kommer tættere på hinanden, mens konkurrencen bliver hårdere. Samtidig sker der nogle grufulde mord på deltagere, og ikke alle ved hoffet er dem, de udgiver sig for. 

Jeg har endelig fået begyndt på Throne of Glass serien, hvor 1'eren har boet på min reol i over 10(!) år. Så det var vist også på tide. Og jeg ved heller ikke helt, hvorfor jeg har ventet så længe, for jeg var ret godt underholdt af den. 
Sarah J. Maas har et fængende sprog, det er legende og let at læse. Samtidig er det en handlingsmættet og medrivende fantasyroman. Der er både plads til action, eftertænksomhed og intriger. Der er flere plottråde i romanen, og der bliver bundet sløjfe på flere af dem, mens andre bliver ført videre i de næste bøger, hvor der forhåbentlig kommer svar. Worldbuldingen er interessant, og jeg håber, at den bliver udfoldet endnu mere. Alt i alt var det en roman, som jeg slugte. 

Jeg ville gerne have set mere til Celaenas livsfarlige snigmorder evner, for de dukkede først op ret sent i historien. Det var meget tell og lidt for lidt show i en stor del af romanen. Historiemæssigt giver det mening, da hun har været slave for et år, og er ikke længere i sin bedste form. Men det havde været bedre, hvis de dukkede op lidt tidligere, for jeg var begyndte, at tror at det bare var varm luft. Noget andet jeg også savnede var lidt mere fokus på Dorian og Chaols venskab. De siger, at de er rigtig gode venner, men man ser det bare ikke så meget. Det var en skam, for jeg ved, at der kommer lidt uvenskab/drama imellem dem, og det ville være mere effektfuld, hvis man havde set noget mere af deres venskab først. 

Throne of Glass var en rigtig underholdende roman, og Celaena er en fed og interessant karakter. Jeg er virkelig spændt på hendes næste eventyr, og jeg går med et lille håb om, at jeg kan få læst serien færdig i år. 


4/5 stjerner

Titel: Throne of Glass
Forfatter: Sarah J. Maas
Serie: Throne of Glass #1
Sprog: engelsk
Forlag: Bloomsbury
Udgivet: 7. august 2012
ISBN: 9781599906959
Sideantal: 406

Ingen kommentarer:

Send en kommentar