"Om syv dage vil Jet Mason være død.
Jet kommer fra en af de rigeste familier i Woodstock, Vermont. Hun er syvogtyve år og venter stadig på, at hendes liv skal begynde. Jeg gør det senere, siger hun altid. For hun har god tid. Lige indtil hun bliver overfaldet af en ubuden gæst i sit hjem efter byens årlige halloweenmarked og får en alvorlig hovedskade. Lægerne er sikre på, at skaden inden for en uge vil forårsage en dødelig hjerneaneurisme. Jet troede ikke, at hun havde nogen fjender, men nu ser hun alle i et nyt lys: sin familie, sin ekskæreste, sin tidligere bedsteveninde, der nu er hendes svigerinde. Hun har højst syv dage tilbage at leve i, og mens hendes tilstand forværres, er hendes eneste støtte barndomsvennen Billy. Alligevel er hun fast besluttet på endelig at gøre noget færdigt:
Jet vil opklare mordet på sig selv."
Jet er ung kvinde på 27 år, og kommer fra en af de rigeste familier i Woodstock. Hun er en mester til at udsætte ting til en anden dag, og har faktisk aldrig rigtig gjort noget færdigt i sit liv. Halloween aften bliver hun overfaldet og efterladt som død i hendes forældres hjem. Da hun nærmest mod alle odds vågner op på hospitalet, bliver hun tvunget til at tage et frygtelig valg. Hun kan vælge at blive opereret i hjernen, hvor chancen for at overleve er mindre end 10% eller hun kan leve videre i højst syv dage, før hun dør af hendes hjerneskade. Jet vil nu endelig afslutte noget, nemlig af finde hendes morder. Hun slår sig sammen med barndomsvennen Billy, og de går på jagt efter hendes morder.
Hold da op! Holly Jackson har gjort det igen! Jeg elsker hendes young adult thrillers, og jeg blev så glad, da jeg fandt ud af, at Ikke helt død endnu udkom. Det er hendes første bog til voksne, men ældre teenagere kan sagtnes læse med.
Det er virkelig en vild historie med et utrolig fedt præmis, hvor hovedpersonen skal opklare sit eget mord. Jeg var totalt opslugt af Jet og hendes opklaringsarbejde.
Jet er en meget fascinerende karakter, som både er sjov, stærk og sårbar. Billy er også en spændende karakter, som er der for Jet, når andre ikke er. Og så vil jeg bare sige at der er utrolig mange mennesker i Jets omgangskreds, der ikke har helt rent mel i posen...
Ikke helt død endnu er virkelig en nervepirrende og overraskende pageturner, som holdt mig fanget fra første til sidste side. Jeg glæder mig så meget til Holly Jacksons næste bog!
Den er til alle, der elsker en rigtig god psykologisk thriller. Gå ikke i gang med den før din sengetid, for du kommer til at læse hele natten.
5/5 stjerner
Titel: Ikke helt død endnu // Originaltitel: Not Quite Dead Yet
Forfatter: Holly Jackson
Serie: -
Originalsprog: engelsk // læst på dansk
Forlag: Alpha Forlag
Udgivet: 17. juli 2025
ISBN: 9788772393131
Sideantal: 486


Ingen kommentarer:
Send en kommentar