Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 5. maj 2026

Nye bøger #121 - tilføjelser i april


[Indeholder anmeldereksemplarer]
 
Så er det blevet tid til at vise aprils bookhaul frem. Det blev til fem bøger i denne omgang, fire blev tilsendt som anmeldereksemplarer og én blev købt på Saxo. Tusind tak til forlag og forfattere for at sende bøger min vej. Jeg glæder mig til at læse dem. 


Som mælkebøttefnug i vinden er den nyeste bog fra Eva Munks hånd. Den er udgivet på Read.Die.Repeat og jeg glæder mig utrolig meget til at læse den.

Støvets arvinger af Casper Præst er en fortælling om, hvad der kan ske når krigen i en nær fremtid rammer Danmark, og de overlevendes desperate kamp for overlevelse. Jeg har fået bogen tilsendt fra Skriveforlaget


Bryllupsgæsterne af Alison Espach er en bog, som jeg har set flere gange på SoMe (dog den engelske udgave), og jeg ved ikke så meget om den, men jeg glæder mig til at finde ud af det.

Løgneralliancen af C. A Wolters aka Evighedsbogen, er en bog, som jeg har glædet mig utrolig meget til. Jeg har lige genlæst den første bog, så jeg satser på at få læst den her meget snart. 
Begge bøger er tilsendt fra Politikens forlag.


Den sidste bog og den eneste som jeg købte var en forudbestilling af A Kiss of Shadows af Laurell K. Hamilton. Bog nr. 10 i serien udkommer senere på året, og derfor har serien fået et nyt design, som jeg er ret vild med, og jeg regner med at få købt resten i takt med at de bliver genudgivet.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar