Mod menneskets dårskab af Darren Aronofsky & Ari Handel

"Da sagde Herren: 'Menneskene, som jeg skabte, vil jeg udslette fra jordens overflade...' Første Mosebog 6-7."

Mod menneskets dårskab tager sit udgangspunkt i historien om Noa og syndfloden. Vi følger Noa, der begynder at få syner om at regnen vil komme og ødelægge den kendte verden. Menneskene har udpint jorden og jagtet dyrene, og jorden er derfor blevet gold og dyrene blevet få. Da Noa begynder at forstå de syner han modtager, forsøger han at advare de andre menneskestammer, så de kan ændre på deres behandling af jorden. Men de andre stammer vil ikke lytte og brænder Noas hjem ned, hans familie når dog at undslippe flammerne. Noa og hans familie drager derfor hen til Noas bedstefar, der er en slags vismænd, der kan hjælpe Noa med at tolke synerne - han skal bygge en ark.

Mod menneskets dårskab er første bind af to om Noa, hans familie og hans mission. En af forfatterne er Darren Aronofsky, der også er instruktør, og som i 2014 instruerede storfilmen Noa, der, så vidt jeg har forstået, er inspireret af tegneserien. Jeg har ikke set filmen endnu, men jeg kan sige at tegneserien er ganske fin underholdning. Noa er ikke den eneste tegneserie, der er baseret på en bibelhistorie, Tilbage i folkeskolen læste jeg Menneskesønnen af Peter Madsen, der handler om Jesus liv og død. Jeg fandt frem til Menneskesønnen, fordi jeg havde læst Valhalla serien, der omhandler den nordiske mytologi, og om ligeledes var tegnet af Perter Madsen. Og som altid er jeg imponeret af Madsens streg.

Jeg synes at tegnestilen er meget flot, detaljeret, farverig og ikke mindst stemningsfuld. Tegneserien er fint fortalt, den er dramatisk de rigtige steder, viser kærlighed til familien og partnere andre steder, og så er den tilsat nogle mytologiske elementer, blandt andet kæmper samt mærkværdige dyr. Men jeg var ikke overvældet af den. Jeg fandt den meget opdelt i sort/hvid karakternerne. Noa og hans familie/nærmeste er de gode, mens resten af menneskene er de onde, og skal straffes, fordi de har ødelagt jorden og ikke kan vise barmhjertighed. Det gjorde den desværre lidt endimensionel i længden. Jeg vil gerne have lidt flere dimensioner med i de karakterer jeg læser om, men i og med at den er baseret på en bibelfortælling, skal det gode og det onde jo gerne tydeliggøres, så der ikke er nogen tvivl.

Selvom jeg fandt Mod menneskets dårskab lidt flad til tider, er den ikke dårlig, og jeg ønsker stadigvæk at læse sidste del af serien om ikke andet så for at få slutningen med.

3/5 stjerner

Mod menneskets dårskab (Noa #1) af Darren Aronofsky & Ari Handel, tegnet af Niko Henrichon
Orginalsprog: fransk / læst på dansk
Forlag: Cobolt
Udgivet: 2013 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2011
144 sider

Nye bøger #3 - The Folio Society

Jeg elsker bøgerne fra The Folio Society. De er så smukke, veludførte og eventyrlige. Det er bøger man har for resten af livet, og jeg er ved at have en ganske pæn samling. 

I dag viser jeg de bøger jeg har købt i årets første tre månederne. Det er blevet til hele 14 smukke bøger, som jeg glæder mig til at læse og beundre og bevare for resten af livet.

Christina Rossetti: Goblin Market and Selected Poems
Andrew Lang: The Blue Fairy Book
Andrew Lang: The Green Fairy Book
Andrew Lang: The Red Fairy Book
Andrew Lang: The Violet Fairy Book
Virginia Woolf: Orlando
Kurt Vonnegut Jnr.: Slaughterhouse-Five
Jack Kerouac: On the Road
Mery Shelley: The Last Man
Emily Brontë: Wuthering Heights
J. Sheridan Le Fanu: Uncle Silas
John Masefield: The Midnight Folk
Madeleine L'Engle: A Winkle in Time
Jack London: The Call of the Wild

Uhyret i brønden af Dennis Jürgensen

"Troels vendte lygten ned i brønden og gispede. Hunden var et stykke under ham, den den faldt ikke. Den løb. Imod alle tyngdelovens regler sprang den nedad mod dybet, på indersiden af brønden. Lige over det stillestående vand stoppede den og vendte omkring. Den gloede truende op på ham med glødende øjne. Musklerne i dens krop var spændt til angreb. Troels mærkede angsten trænge sig på i den nattemørke have. Hunden udstødte nogle dybe brøl, før den pludselig accelererede og fór op mod ham igen..."

Troels bor med sin kone, Susan, og deres to børn, Mattias og Ann-Charlot, i et lille idyllisk hus i skoven. Familien har det for det meste godt, selvom Troels (og hans kone) mener at han arbejder for meget. I familiens have er der en brønd, men det er ikke en almindelig brønd. En dag sidder der en stor, sort hund udenfor døren, og familien adopterer den. Det skulle de ikke have gjort. For nu begynder mareridtet.

Uhyret i brønden beskriver en mands kamp mod en overnaturlig kraft, der kræver et blodsoffer og har set sig varm på hans familie. Romanen begynder dog forholdvis ganske roligt med at beskrive en ganske almindelig dansk familie med far, mor og to børn. Den berører ægteskabet mellem Troels og Susan, søskendeforholdet med Mattias og Ann-Charlot, som er som søskende er flest, Troels forhold til broren Preben, som han mildest talt ikke har et særligt godt forhold til, samt Troels forhold til den døende mormor, der altid har været der for ham.

Uhyret i brønden er efter min mening en af de uhyggeligste romaner, som Dennis Jürgensen har skrevet. Den balancer fint på grænsen mellem gys og horror. Gyset er nu til dags oftest rettet mod børn, og ses som noget sikkert, ligesom at tage en tur i vild rutsjebane. Man gyser, men man ved at man kommer sikkert ned igen. Ved horror derimod er der intet der er sikker, helten dør og verden går under. Uhyret i brønden er ikke hardcore horror, men den er heller ikke rendyrket gys.

Der er noget Stephen Kings-agtigt over Uhyret i brønden. Uhyggen kommer langsomt snigende ind i den lille familie, og man ved ikke rigtig hvad det hele går ud på, men nærmest umærkeligt begynder tingene at eskalere, og begynder at påvirke den lille familie og deres omgivelser. 

Uhyret i brønden står oftest i børnebibliotekets ungdomsafdeling, men den kunne ligeså godt stå i voksenafdelingen. Det er en bog for alle der elsker en uhyggelig historie, og jeg kan bestemt anbefale den. Den viser at der virkelig findes uhyrer i brønde.

4/5 stjerner

Uhyret i brønden af Dennis Jürgensen
Forlag: Tellerup
Udgivet 2010 (denne udgave) / oprindelig udgivet i 1998
256 sider

Ghosted: Books of the Dead af Joshua Williamson

"After his last job, Jackson Winters won his freedom. But even now, he can't put his very real ghosts to rest. News of his reappearance has spread, and there are people who have waited a long time to use his peculiar talents for all the wrong reasons."

Ghosted: Books of the Dead er anden del af serien Ghosted (se min anmeldelse af bind 1 her).

Jackson Winters overlevede det hjemsøgte hus, og har nu vundet sin frihed, men det bliver kun for en stakket frist. Der er igen brug for hans særlige evner med det overnaturlige, og han får ikke noget valg om han vil hjælpe eller ej.

I Ghosted: Books of the Dead er der blevet skriftet tegner, og dermed har tegnestregen og -stilen også undergået mange ændringer. Jeg bryder mig som regel ikke om at der bliver skiftet tegner undervejs. Det bliver ikke altid lige vellykket, og det 'ødelægger' også nogle gange tegneseriens samlet udtryk, især hvis man ikke bryder om den nye tegnestreg.
Jeg ved ikke rigtig om jeg bryder mig om den nye tegnestil, nogle steder i historien fungerer stilen rigtig godt, mens andre steder bryder jeg mig ikke den, og den bliver lidt flad i det, og en smule ligegyldigt.

Til gengæld synes jeg at historien er bedre i dette bind end i det foregående. Den fængede mig på en anden måde og havde nogle gode øjeblikke. Der sker desværre ikke den store karakterudviklingen i dette bind. Karakterne er stadig lidt flade og stereotype i det, men jeg godt lide at man fik mere at vide om Jackson Winters ubehaglige fortid, som der blev hinted til i bind 1. Ghosted: Books of the Dead har også et fint tvist til sidst, der gør at min nysgerrighed stadig er intakt, og at jeg vil læse videre i serien på et tidspunkt.

3/5 stjerner

Ghosted: Books of the Dead (Ghosted #2) af Joshua Williamson, tegnet af Davide Gianfelice og Miroslav Mrva
Forlag: Image Comics
Udgivet: 2014
120 sider

Marts 2016

Marts var en travl måned, og en måned der er kommet og gået i løbet af et vingeslag (eller sådan føler jeg det i hvert fald i skrivende stund). Marts var måneden, hvor jeg besøgte Krimimessen for første gang (min oplevelser kan læses her). Det var interessant, men jeg ved ikke om, jeg vil afsted næste år, men det vil tiden jo vise.
Marts bød på en blanding af regn og sol. Især mindes jeg en onsdag, hvor jeg havde vagt i bogbussen, og vi kunne lade døren stå på vid gab helt til kl. 18, for så varmt skinnede solen. En søndag gik jeg en lang tur langs Gudenåen, og det var et fantastisk vejr, og jeg har virkelige savnet mine gåture ved Gudenåen. Selvom jeg godt kan lide vintermånederne, glæder jeg mig til sol, varme og at alt springer ud.
Jeg havde fem dages påskeferie, som blev holdt hjemme hos mine forældre, da jeg skulle passe hund og kat. Det bød på flere, lange gåture med hunden, og sofa- & læsehygge med både katten og hunden. Det var en dejlig ferie (og jeg fik læst en del), men den måtte godt have været lidt længere :)

I marts læste jeg 19 bøger, hvoraf 4 blev hørt som lydbøger. Jeg købte desuden 7 bøger, som jeg nu skal finde plads til på allerede godt fyldte bogreoler.

Marts bedste læseoplevelse:
Min bedste læseoplevelse i marts var uden tvivl min genlæsning af Pride and Prejudice af Jane Austen. Det er simpelthen en hel fantastisk bog, og den bliver bare bedre og bedre for hver gang jeg læser den (jeg tror det er tredje eller fjerde gang jeg læser den). Jeg synes overordenet at jeg læst nogle rigtig gode bøger i marts. Jeg kan også fremhæve horror novellesamlingen Kærlighedsfrugt af A. Silvestri, og Poison af Sarah Pinborough, der er en gendigtning af eventyret Snehvide med nogle gode (og overraskende) tvist.

Marts mest skuffende læseoplevelse:
Patrick Leis' tegneserie Dræberrobotten med Hector & Max var ikke dårlig, men bare ikke lige hvad jeg havde forventet. Patrick Leis takker selv Bill Watterson (Steen & Stoffers 'far'), og der er da også mange (utrolig mange) ligheder mellem Steen & Stoffer og Hector & Max. Jeg foretrækker bare Steen & Stoffer, og det vil jeg nok altid gøre.

I april glæder jeg mig til Dewey's 24 hour readaton. Jeg håber det bliver et vidunderligt døgn, men også bare det at udvælge bøgerne der skal læse og de snacks der skal spises, bliver helt fortryllende. Og det bedste af det hele er at jeg ikke skal arbejde i den weekend, så det er bare skønt. Hvad der ellers bliver læst i april ved jeg ikke, men jeg har da nogle murstens romaner jeg godt vil have taget hul på (og forhåbentlig få færdiglæst inden måneden er omme).

Læste bøger:
Kim Newman: Anno Dracula (Anno Dracula #1)
Sigurd Hartkorn Plaetner: Noget om Vitus
Peter J. Tomasi & Peter Snejbjerg: Lysbrigaden
Patrick Leis: Dræberrobotten
Irene S. Rasmussen: Ormeføde (Den 7. bog om Satan)
Maya Salonin: Menneskesønnen (Den 8. bog om Satan)
Jane Austen: Pride and Prejudice
Joshua Williamson: Ghosted: Books of the Dead (Ghosted #2)
Darren Aronofsky: Mod menneskets dårskab (Noa #1)
Kirsten Hammann: Alene hjemme
A. Silvestri; Kærlighedsfrugt - 14 rædsler
Syliva Plath: Ariel
Dennis Jürgensen: Grønne øjne (lydbog)
Sarah Pinborough: Poison (Tales from the Kingdoms #1)
LG Jensen: Ulvebrigaden
Steen Langstrup: Huset (lydbog)
Steen Langstrup: Alene og et let offer (lydbog)
Steen Langstrup: Katrine (lydbog)
Nicole Boyle Rødtnes: Sort blod (Zombie jæger #1)