Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

mandag den 29. februar 2016

Februar 2016


Februar var en måned der forsvandt meget hurtigt eller sådan føles det i hvert fald. Jeg var i biografen to gange. Den første film jeg så var Tale of Tales, som var en interessant blanding af eventyr og fantasy, der var flot filmet, men havde en lidt rodet historie, der stak i alt for mange retninger. Den anden film så jeg sammen med Iben og det var Deadpool, og hold da op var det en fed film! Nok den bedste (anti)superheltefilm jeg nogensinde har set :)
Jeg var også til udsalg i Arnold Busck. Jeg synes det var et bedre udvalg i år end de sidste par år, som derfor også resulterede i nogle bogkøb.
Jeg fejrede også min Bedstemors 85 års fødselsdag sammen med resten af familien. Det var en hyggelig aften. Min ene onkel holdt også fødselsdag, og det var også en rigtig fin aften.
Min far og en anden onkel kom forbi en lørdag formiddag for at hænge gardiner og lamper op i min lejlighed. Sådanne små ting har gjort en store forskel.
Jeg var sidst i måneden også til et foredrag med forfatteren LG Jensen på min arbejdsplads, og det var et super godt fordrag fra en meget god formilder.

I februar læste jeg 17 bøger, hvoraf 3 blev hørt som lydbøger, og det er jeg meget stolt over, fordi jeg ikke har følt at jeg har haft tid til at fordybe mig i min læsning overhovedet. Men det må jeg jo på en eller anden måde have haft alligevel.
Jeg har også købt en meget pæn stak bøger i februar via bl.a. udsalg i Arnold Busck, udsalg på The Folio Societys hjemmeside (hvor jeg ikke har modtaget alle bøger endnu, så de bliver talt med i marts måned opsamling) samt Saxo.


Februars bedste læseoplevelse:
Jeg har haft flere gode læseoplevelser i februar. Der er 3 bøger som jeg må fremhæve. Den første er helt klart afslutningen på Newsflesh trilogien, nemlig Blackout. Rigtig god afslutning på en helt igennem fantastisk serie. Se min anmeldelse af Blackout her.
Den anden bog der overraskede mig var Maria V. Snyders Touch of Power. Jeg kunne virkelige godt lide den, og mens jeg læste forsvandt jeg ind i den verden som Maria V. Snyder har skabt. Se min anmeldelse her.
Den tredje og sidste bog er The Novice af Trudi Canavan. Den havde et helt flow end den første bog i serien, og jeg glæder mig til at læse bog nr. 3.

Februars mest skuffende læseoplevelse:
De bøger jeg var mest skuffede over var begge bøger der ikke levede op til mine forventninger til dem. Den ene var Wenni i spejlet af Bent Haller, som havde en virklige god forside, men hvor indholdet bare ikke var mig. Den anden var Varulv af Jeppe Sandholt, som var en fin lille bog, men hvor jeg nok har læst for mange andre gode og blodige varulveromaner til rigtig at kunne værdsætte en meget lidt blodig og uhyggelig roman.

I marts skal jeg til Krimimessen i Horsens for første gang, og det glæder jeg mig virkelige meget til. Hvilke læseoplevelser jeg vil opleve ved jeg ikke, andet end at jeg vil færdiglæse Pride and Prejudice samt læse den sidste bog i The Black Magician Trilogy - The High Lord. Hvad jeg ellers læser i marts måned vil blive en overraskelse.


Læste bøger:
Maria V. Snyder: Touch of Power (Healer #1)
Kyle Hotz & Eric Powel: The Zombie; Simon Garth
Joshua Williamson, Goran Sudzuka & Miroslay Mrva: Ghosted: Haunted Heist (Ghosted #1)
Bent Haller: Wenni i spejlet
Neil Gaiman (illustreret af John Kenn Mortensen): Hans og Grete
Jonas Wilmann: Hekseplaneten
Dennis Jürgensen: Tingen i kælderen - lydbog
Mira Grant: Blackout (Newsflesh #3)
Bjørk Matias Friis; Ulvetimer (Midgårdsskrøner #1)
Jeppe Sandholt: Varulv
Dorte Rolholte: Hemmeligheden
Dennis Jürgensen: Uhyret i brønden - lydbog
Dennis Jürgensen: Dæmonen i hælene - lydbog
LG Jensen: Vampyrjagten (Bulder & Brag #2)
LG Jensen: Klovnejagten (Bulder & Brag #3)
Trudi Canavan: The Novice (The Black Magician Trilogy #2)
Emily Fragos (editor):The Great Cat



Ingen kommentarer:

Send en kommentar