Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 28. juni 2018

Tome Topple Readathon // round 6 TBR


[Indeholder anmeldereksemplarer]

Så er det atter blevet tid til den næste omgang Tome Topple Readathon, og jeg skal selvfølgelig være med igen. Som altid skal man i dette readathon læser bøger over 500 sider eller murstensromaner, som de også så populært bliver kaldt.
Denne gang er jeg så heldig at readathonet finder sted i min sommerferie, så derfor er mine forventninger til mig selv om hvor meget jeg får læst, selvfølgelig ganske høje. Men jeg regner også med at læse kortere romaner indimellem de lange, da jeg har en del bøger på min sommer TBR, som kan ses på bloggen i næste uge.
Readathonet varer i 2 uger, og det starter i morgen d. 29. juni og slutter d. 12. juli.

Læseudfordringerne er som altid:

  1. Læs mere end én murstensroman
  2. Læs en grafisk roman
  3. Læs en murstensroman, der er en del af en serie
  4. Buddy læse en murstensroman
  5. Læs en voksenroman

Min tbr er:

  • Thornhill af Pam Smy (541 sider). Den har lyder som en ganske spooky historie, så jeg håber den kan leve op til mine forventninger. (Læs en grafisk roman).
  • Banneret samles af Pernille Eybye og Carina Evytt (558 sider). Jeg er pt. i gang med at læse bind 2 i denne serie, og så snart jeg bliver færdig med den, kaster jeg mig over Banneret samles. [Anmeldereksemplar fra Tellerup]. (Læs en murstensroman, der er en del af en serie).
  • Rosernes torne af Stephen King og Owen King (813 sider). Den her roman lyder også meget creepy og interessant, og jeg er spændt på hvad King og søn har fundet på. [Anmeldereksemplar fra Politikens Forlag]. (Læs en voksenroman).
  • Ravnenes hvisken 2 af Malene Sølvsten (622 sider). Jeg har udsat at læse denne bog så længe, hvorfor ved jeg ikke, da jeg var rigtig glad for den første bog. Og da den tredje bog udkommer i september, må jeg vist heller se at tage mig sammen og få den læst. (Læs en murstensroman, der er en del af en serie).
  • A Court of Mist and Fury af Sarah J. Maas (626 sider). Jeg læste denne første gang under et tidligere Tome Topple Readathon, og nu er det på tide med en genlæsning. Det er én af mine ynglingsbøger fra 2017 og måske en af de bedste bøger jeg nogensinde har læst. (Læs en murstensroman, der er en del af en serie).
Min tbr består således af 5 bøger på i alt 3.160 sider, som jeg håber at få gjort et solidt indhug i, i løbet af de to uger sammen med alle de andre bøger, jeg gerne vil læse. Jeg regner som altid med at lave en opsamling efter readathonet er slut.

Deltager du i Tome Topple Readathon?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar