Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 5. juni 2018

Series Crackdown Readathon opsummering


I 10 dage har jeg deltaget i Series Crackdown Readathon, og det har faktisk gået overraskende godt, og de fleste af de bøger jeg fik læst var rigtig gode.


Fredag d. 25. maj
Så er readathonet begyndt og der er allerede sket lidt ændringer med min oprindelige tbr. Jeg skal nemlig læse krimien Under liv af Karin Hede til min læsekredsmøde på næste fredag. Da den også findes som lydbog på Ereolen, har jeg besluttet mig at lytte til den i stedet for at læse den fysiske udgave. Og da det er nr. 3 i en serie, kan den sagtnes tælle med her. Desværre er det ikke den mest spændende krimi jeg har læst, men det kan jo være det bliver bedre?...
Af fysiske bøger er jeg startet på den sidste bog i Magnus Chase trilogien De dødes skib og den er til gengæld virkelig spændende og virkelig sjov, præcis lige som de foregående bøger. Desuden er den skrevet således at siderne nærmest vender sig selv, så jeg regner med at få den læst rimelig hurtigt.

Antal læste bøger: 0
Antal timer lyttet: 1 time 58 min
Antal læste sider i alt: 171


Lørdag d. 26. maj
Jeg havde lørdagsvagten i bogbussen, som var en kende stille, højst sandsynlig på grund af det gode vejr. Efter endt vagt slog jeg mig ned på min sofa og fik både en lille lur og læst nogle flere sider i De dødes skib. Efter min uplanlagte lur besluttede jeg mig for at smide et tæppe på græsplanen og læse resten af De dødes skib, mens jeg fik lidt sol. Det var en helt fantastisk god afslutning på en virkelig god serie.
Imens min aftensmad hyggede sig i ovnen, fik jeg hørt noget mere af Under liv, mens jeg gik og ryddede lidt op. Jeg fik også Alien 4, og derefter besluttede jeg at gå i gang med min næste bog, som blev Godnathistorier for rebelske piger. Der kommer en 2'er på et tidspunkt (eller så er den kommet på engelsk, det kan jeg ikke lige huske), men derfor regner jeg med som en "serie". Den var fin læsning selvom jeg havde nogle problemer med den, men det regner jeg med at uddybe i en anmeldelse på et senere tidspunkt.
Jeg nåede også lige at starte på Obsidio, jeg fik læst de første 15 sider, men jeg var simpelthen for træt til at kunne holde mine øjne åbne, så det blev ikke til mere.

Antal læste bøger: 2
Antal timer lyttet: 4 timer 17 min
Antal læste sider i alt: 716

Søndag d. 27. maj
I dag blev det meste af min tid brugt på endelig at få styr på mit bibliotek. Jeg mangler dog lige at få indkøbt en reol (samt et par stykker til mit kontor) får at der er plads til alle mine bøger, men de fleste har nu fået en plads. Imens jeg arbejdede med at få bøgerne på deres rette plads fik jeg hørt resten af Under liv. Den faldt godt nok ikke lige i min smag, og jeg fandt den faktisk ret kedelig.
Jeg fik også set Alien 4 og et par afsnit af Heksene fra Warren Manor, samt arbejdet på bloggen.
Det blev også til 70 sider i Obsidio, og historien er virkelig ved at komme i gang, så jeg glæder mig virkelig til at læse videre.

Antal læste bøger: 3
Antal timer lyttet: 10 timer 19 min
Antal læste sider i alt: 1.109

Mandag d. 28. maj
Så blev det mandag og starten på en ny arbejdsuge. Dagen i dag var også første gang jeg prøvede et Escape Room, sammen med fire af mine gode kollegaer. Og hold nu op var det sjovt at prøve kræfter med alle de gåder man skulle løse og spor man skulle finde. Der var en herlig stemning hele vejen igennem og vi fik sørme også gennemført den og lukket ud igen. Det bliver bestemt ikke sidste gang, at jeg prøver et Escape Room.
Det blev derfor også kun til små 85 sider i Obsidio, men det gør heller ikke så meget for jeg glæder mig over at være tilbage i universet.

Antal læste bøger: 3
Antal timer lyttet: 10 timer 19 min
Antal læste sider i alt: 1.194


Tirsdag d. 29. maj
Det blev kun til 53 sider i Obsidio, men til gengæld fik jeg lavet en del til bloggen, samt slappet lidt af efter arbejdet, hvilket var tiltrængt.

Antal læste bøger: 3
Antal timer lyttet: 10 timer 19 min
Antal læste sider i alt: 1.247

Onsdag d. 30. maj
Min arbejdsdag var lang og varm, men ganske hyggelig. Og jeg nåede faktisk at få læst en hel del sider i Obsidio.

Antal læste bøger: 3
Antal timer lyttet: 10 timer 19 min
Antal læste sider i alt: 1.463


Torsdag d. 31. maj
Igen en lang, men god arbejdsdag. Og dagen, hvor jeg også nåede at få hentet den nyeste FairyLoot boks, hvilket jeg var rigtig glad for, da jeg ellers ikke ville have mulighed for at den i løbet af denne uge.
Desværre blev det ikke til så meget læsning, da jeg også skulle pakke til weekenden, men nogle sider af Obsidio fik jeg da læst inden søvnen tog mig i sin favn

Antal læste bøger: 3
Antal timer lyttet: 10 timer 19 min
Antal læste sider i alt: 1.524


Fredag d. 1. juni
Efter arbejde tog jeg bussen hjem til mine forældre. Da bussen tager 75 min nåede jeg få læst Obsidio færdig, og hvilken fantastisk afslutning det var. Nøj, den var god!
Min weekend stod på fødselsdag om lørdagen og familiehygge for resten af weekenden. Så vi startede med en rolig fredag aften.
Jeg nåede også at begynde på en ny lydbog, The Waking Land af Callie Bates, som er første del i en fantasyserie

Antal læste bøger: 4
Antal timer lyttet: 11 timer 19 min
Antal læste sider i alt: 1.644


Lørdag d. 2. juni
Lørdag formiddag og tidlig eftermiddag stod som sagt på fødselsdag i familien. Det var ganske hyggeligt, men også meget varmt. Om eftermiddagen skulle mine forældre til sølvbryllup, så jeg var alene hjemme med hunden og katten. Jeg fik ikke læst så meget i dag, da jeg slet ikke havde energien til det. Men jeg fik da hørt noget mere af The Waking Land og så fik jeg også set tre film.

Antal læste bøger: 4
Antal timer lyttet: 12 timer 19 min
Antal læste sider i alt: 1.644


Søndag d. 3. juni
Sidste dag af readathonet, og jeg fik læst noget mere af Grænsen til Trafallas, samt læst begge af Jen Campbells bøger Weird Things Customers Say In Bookshops og More Weird Things Customers Say In Bookshops.
Series Crackdown Readathon viste sig at være en ganske god readathon for mig. Jeg holdt mig ikke helt til min oprindelige TBR, men det var også helt fint. Det bliver bestemt ikke sidste gang, jeg deltager i dette readathon.

Antal læste bøger: 6
Antal timer lyttet: 12 timer 44 min
Antal læste sider i alt: 1.926

Ingen kommentarer:

Send en kommentar