"Harry is the best at what he does - and not just because he's the only one who does it. So whenever the Chicago P.D. has a case that transcends mortal capabiblities, they look to him for answers. But business isn't just slow, it stinks.
So when the police bring him in to consult on a grisly double murder committed with black magic, there's a black mage behind it. And now that mage knows Harry's name. And that's when things start to get ... interesting".
Harry Dresden er en privatdetektiv, men han er også troldmand. Så hvorfor ikke slå de to ting sammen i en skøn forening, og se om man kan leve af? I starten af romanen går det ikke så godt for den kære Harry. Han mangler kunder for at kunne betale regningerne. Men til gengæld får han læst en masse paperbacks ;)
Men heldigvis for Harry er han den eneste privatdetektiv, der har speciale i magi og alt overnaturligt, og politiet har desperat brug for ham. Der er blevet begået nogle grusomme mord, som politiet ikke kan finde nogen naturlig forklaring på. Dertil får han også sin sag for med en kunde, hvis mand er forsvundet. Men noget tyder på at sagerne ikke helt er så ligetil og lette at løse, og Harry finder snart sig selv i problemer han helst ville være fri for.
At læse om Harry Dresdens første eventyr er simpelthen bare en fantastisk oplevelse. Jeg kan virkelig godt lide humoren, det talende kranie Bob, magien, væsenerne, opklaringen af forbrydelserne og så selvfølgelige Harry selv, man kan jo kun elske en mand der har kat :)
Jim Butchers skrivestil er virkelig fængslende, og jeg er vild med dialogen i bogen. Harry er en finurlig personlighed, der er en kende uheldig til tider, men som har hjertet på rette sted det meste af tiden. Jeg levede mig ind i hans historie. Og så er der også en ret fed (Disney) reference gemt i bogens handling.
Verdensopbygningen er spændende. Storm Front foregår i Chicago, men det er en Chicago, hvor der lever vampyrer, pixier, troldmænd og meget mere. De væsner er jo set før, men Jim Butcher formår alligevel at gøre dem til sine egne, og man får lyst til at læse mere om dem. Det er en forholdsvis kort bog, så jeg håber at der i de næste bøger uddyber denne skygge Chicago, og at der kommer nogle flere og andre væsner på banen. For jeg vil have mere!
Storm Front kan anbefales til alle der elsker en god urban fantasy som har en yderst charmerende (efter min mening) troldmand i hovedrollen. Jeg skal helt klart læse videre i denne serie i år.
4,5/5 stjerner
Storm Front (The Dresden Files #1) af Jim Butcher
Forlag: Orbit
Udgivet: 2011 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2000
307 sider
Velkommen
Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.
lørdag den 11. juni 2016
torsdag den 9. juni 2016
Anno Dracula af Kim Newman
"It is 1888 and Queen Victoria has remarried, taking as her new consort the Wallachian Prince infamously known as Count Dracula. His polluted bloodline spreads through London as its citizens increasingly choose to become vampires.
Vi er i 1888 og London er ikke det London som vi husker fra historietimerne. Dronning Victoria har giftet sig med Grev Dracula, den sagnomspunden vampyr. London er nu næsten overrendt af Draculas vampyrafkom. Og Londons befolkning er delt. Vil man opnå evigt liv eller er det den menneskelige sjæl, der skal værnes om? Vi følger vampyren Geneviève Dieudonné og manden Charles Beauregard, mens de forsøger at opklare de blodige Rippermord. De ved ikke hvem der er venner og hvem der er fjender. De ved bare at det bliver en blodig sag.
Jeg havde forventet at Dracula var mere med i historien i og med den hedder Anno Dracula, men det var han ikke. Han dukkede først op til sidst i bogen. Jeg ventet størstedelen på at man ville møde denne Dracula, der er blevet prinsgemal ved at gifte sig med dronningen. og af listige veje forsøger at tilrane sig så meget magt som muligt. Så jeg troede han ville have en mere fremtrædende rolle.
Men Dracula er det monster som lurer i skyggerne, og som man ikke ser før det er for sent, og man allerede har forvildet sig ind i hans hule, hvor han bare venter på at sætte tænderne i en. Da Dracula til sidst kommer for dagens lys (pun intended ;) Dracula bliver aldrig en vampyr der kan tåle sollyset, så ville han ikke være en rigtig vampyr), var det faktisk en rigtig fed scene, idet man igennem romanen har fået bygget et skyggebillede op om ham. Man ved aldrig rigtig hvor man har ham og hvad hans virkelige motiver er, andet end selvfølgelig blod.
Referencer og personer fra den originale Dracula af Bram Stoker var talrige og virkelig godt vævet ind i romanen. Jeg fik helt lyst til at genlæse Dracula, som jeg ikke har læst i flere år. Der er også rigtig mange namedropping og referencer til 1800-tals litteratur og personer. Jeg er sikker på at jeg ikke fangede dem alle (en god undskyldning for at læse noget mere 1800-tals litteratur :)). Men det var da utrolig fedt, når man fangende én, og jeg synes ikke at de overskyggede historien eller forstyrrede min læsning.
Jeg var virkelig godt underholdt af denne roman. Fortællertempoet svinger lidt i starten, men historien er virkelig fængende og man bliver draget ind i 1800-tallets Londons dunkle gader, hvor man aldrig helt ved hvad der gemmer sig i den næste mørke gyde.
Jeg skal helt klart læse vide i denne serie på et senere tidspunkt, og jeg håber at Dracula får en lidt større rolle at spille. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at det bliver både underholdene og bloddryppende læsning.
4/5 stjerner
Anno Dracula (Anno Dracula #1) af Kim Newman
Forlag: Titan Books
Udgivet: 2011 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1992
547 sider
In the grim backstreets of Whitechapel, a killer known as 'Silver Knife' is cutting down vampire girls. The eternally young vampire Geneviéve Dieudonné and Charles Beauregard of the Diogenes Club are drawn together as they both hunt the sadistic killer, bringing them ever closer to England's most bloodthirsty ruler yet."
Vi er i 1888 og London er ikke det London som vi husker fra historietimerne. Dronning Victoria har giftet sig med Grev Dracula, den sagnomspunden vampyr. London er nu næsten overrendt af Draculas vampyrafkom. Og Londons befolkning er delt. Vil man opnå evigt liv eller er det den menneskelige sjæl, der skal værnes om? Vi følger vampyren Geneviève Dieudonné og manden Charles Beauregard, mens de forsøger at opklare de blodige Rippermord. De ved ikke hvem der er venner og hvem der er fjender. De ved bare at det bliver en blodig sag.
Jeg havde forventet at Dracula var mere med i historien i og med den hedder Anno Dracula, men det var han ikke. Han dukkede først op til sidst i bogen. Jeg ventet størstedelen på at man ville møde denne Dracula, der er blevet prinsgemal ved at gifte sig med dronningen. og af listige veje forsøger at tilrane sig så meget magt som muligt. Så jeg troede han ville have en mere fremtrædende rolle.
Men Dracula er det monster som lurer i skyggerne, og som man ikke ser før det er for sent, og man allerede har forvildet sig ind i hans hule, hvor han bare venter på at sætte tænderne i en. Da Dracula til sidst kommer for dagens lys (pun intended ;) Dracula bliver aldrig en vampyr der kan tåle sollyset, så ville han ikke være en rigtig vampyr), var det faktisk en rigtig fed scene, idet man igennem romanen har fået bygget et skyggebillede op om ham. Man ved aldrig rigtig hvor man har ham og hvad hans virkelige motiver er, andet end selvfølgelig blod.
Referencer og personer fra den originale Dracula af Bram Stoker var talrige og virkelig godt vævet ind i romanen. Jeg fik helt lyst til at genlæse Dracula, som jeg ikke har læst i flere år. Der er også rigtig mange namedropping og referencer til 1800-tals litteratur og personer. Jeg er sikker på at jeg ikke fangede dem alle (en god undskyldning for at læse noget mere 1800-tals litteratur :)). Men det var da utrolig fedt, når man fangende én, og jeg synes ikke at de overskyggede historien eller forstyrrede min læsning.
Jeg var virkelig godt underholdt af denne roman. Fortællertempoet svinger lidt i starten, men historien er virkelig fængende og man bliver draget ind i 1800-tallets Londons dunkle gader, hvor man aldrig helt ved hvad der gemmer sig i den næste mørke gyde.
Jeg skal helt klart læse vide i denne serie på et senere tidspunkt, og jeg håber at Dracula får en lidt større rolle at spille. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at det bliver både underholdene og bloddryppende læsning.
4/5 stjerner
Anno Dracula (Anno Dracula #1) af Kim Newman
Forlag: Titan Books
Udgivet: 2011 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1992
547 sider
Etiketter:
4 stjerner,
anmeldelse,
fiktion,
historisk fiktion,
horror
tirsdag den 7. juni 2016
The Call of the Wild af Jack London
"Life is good for Buck in Santa Clara Valley, where he spends his days eating and sleeping in the golden sunshine. But one day a treacherous act of betrayal leads to his kidnap, and he is forced into a life of toil and danger. Dragged away to be a sledge dog in the harsh and freezing cold Yukon, Buck must fight for his survival. Can he rise above his enemies and become the master of his realm once again?"
4/5 stjerner
The Call of the Wild af Jack London
Forlag: Puffin Classics
Udgivet: 2010 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1903
134 sider
Jeg læste The Call of the Wild under dette års Read-A-Thon, og det var et rigtig godt valg fra min side, hvis jeg selv skal sige det ;)
Vi følger hunden/ulven Buck, der lever et ret fint hundeliv indtil den dag, hvor han bliver kidnappet og solgt og derefter bliver livet hårdt for Buck, og han må kæmpe en brutal kamp for sin overlevelse. Buch møder både gode og ondskabsfulde mennesker, og ikke mindst de forskellige hunde han støder på undervejs. Jeg havde flere gange lyst til at slå nogle af de mennesker der var onde og misbrugte Buck og de andre hunde. Men til alt held møder Buck også ordentlige mennesker, der behandler deres hunde ordentlig.
Jeg har set nogle filmatiseringer af denne bog, men de kan slet ikke måle sig med det skrevne bog. Bogen har bare de der ekstra aspekter, der gjorde at den stille og roligt sneg sig ind under huden på mig, mens jeg læste den. Selvom det er en forholdsvis kort bog på kun 134 sider fortæller den en meget omfattende historie.
Den barske natur afspejler sig i karakterne, og Buck finder støt og roligt ind til den vilde del af sig selv. Jeg fandt beskrivelserne af naturen meget stemningsfulde, man kunne næsten mærke kulden og isolationen. Karakterne især Buck var godt beskrevet. Buck er en stærk hund/ulv der går en del trængsler imøde som han skal forsøge at overkomme, hvis han ønsker at leve og måske blive fri en gang.
The Call of the Wild var barsk læsning, til tider var den brutal og sørgelig, men den havde også sine kærlige øjeblikke, selv lidt humor sneg sig ind. Bogen var helt fantastisk og jeg kan slet ikke forstå at den har stået ulæst på min hylde i snart 2 år. The Call of the Wild fortjener at blive læst.
4/5 stjerner
The Call of the Wild af Jack London
Forlag: Puffin Classics
Udgivet: 2010 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1903
134 sider
lørdag den 4. juni 2016
Over stregen af Jennifer Echols
"Det eneste 17-årige Meg ønsker sig at komme væk... Væk fra den lille soveby og væk fra forældrenes kvælende hverdag. For at slå ventetiden ihjel indtil hun kan begynde på universitetet, lever hun det vilde natteliv. Men en sen aften går det galt. en druktur udvikler sig til en farlig leg på en jernbanebro, og hun ender med at bliver anholdt. Meg står nu med valget mellem en fængselsdom, der vil ødelægge alle hendes fremtidsplaner, eller et tvivlsomt alternativ der måske kan redde hende..."
Jeg gik ind til Over stregen uden at vide noget som helst om dens handling (og hvis jeg havde fået noget at vide om den, før jeg læste den havde jeg glemt det igen). Og jeg fik slået benene væk under mig, da jeg læste den. Hold da op for en rutsjetur!
Vi følger Meg, en ung pige, der har rapkæftet attitude og ofte ryger ud i problemer. Men en aften kommer hun i et problem hun ikke kan snakke sig fra, og må tage de grumme konsekvenser. Hun må undevære den ferie, hun har planlagt så længe, og i stedet bruge bruge den i en politibil sammen med politimanden John. Og det bliver den spæde start på et forhold, der bryder både Megs og Johns grænser.
Over stregen er velskrevet og hurtigtlæst og den fangede min opmærksom fra første side. Jeg kunne rigtig godt lide denne bog. Meg er rigtig godt beskrevet, og man får sympati med hende, selvom hendes handlinger ikke altid er helt gennemtænkte. Og så er der jo forholdet mellem Meg og John, der langsomt åbner og lukker sig, som de i en skøn sammenblanding begynder at forstå hinanden og samtidig tage fuldstændig fejl af hinanden.
Der er dog to ting jeg ikke var så vild med. Det første var Megs blå hår. Det bliver nævnt HELE tiden, og som en begrundelse for at de og de personer ikke kan lide Meg, og som en grund til at hun ikke kan lide sig selv eller i hvert fald her et meget lavt selvværd. Folk der bestemmer om de kan lide andre baseret på denne persons hårfarve har nogle virkelige seriøse problemer, og kan ikke tages alvorlig. Meningen med bemærkninger om det blå hår blev afsløret hen mod slutningen, og der gav det en ok mening, men jeg synes at den blev kørt lidt for lang ud, og ikke mindst gentaget alt for mange gange.
Den anden ting som jeg ikke helt forstod var Megs forældre, De var dog nogle meget mærkelige størrelser og opførte sig også mildest talt underligt. Deres opførelse kan eventuel bortforklares (sammen med det blå hår), men jeg er i hvert fald glad for at jeg ikke har sådanne forældre.
Over stregen er en helt igennem fantastisk bog om at være ung, den første rigtige forelskelske og at finde sig selv, når man bærer på dybe hemmeligheder.
4/5 stjerner
Over stregen af Jennifer Echols
Orginalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2016
312 sider
Jeg gik ind til Over stregen uden at vide noget som helst om dens handling (og hvis jeg havde fået noget at vide om den, før jeg læste den havde jeg glemt det igen). Og jeg fik slået benene væk under mig, da jeg læste den. Hold da op for en rutsjetur!
Vi følger Meg, en ung pige, der har rapkæftet attitude og ofte ryger ud i problemer. Men en aften kommer hun i et problem hun ikke kan snakke sig fra, og må tage de grumme konsekvenser. Hun må undevære den ferie, hun har planlagt så længe, og i stedet bruge bruge den i en politibil sammen med politimanden John. Og det bliver den spæde start på et forhold, der bryder både Megs og Johns grænser.
Over stregen er velskrevet og hurtigtlæst og den fangede min opmærksom fra første side. Jeg kunne rigtig godt lide denne bog. Meg er rigtig godt beskrevet, og man får sympati med hende, selvom hendes handlinger ikke altid er helt gennemtænkte. Og så er der jo forholdet mellem Meg og John, der langsomt åbner og lukker sig, som de i en skøn sammenblanding begynder at forstå hinanden og samtidig tage fuldstændig fejl af hinanden.
Der er dog to ting jeg ikke var så vild med. Det første var Megs blå hår. Det bliver nævnt HELE tiden, og som en begrundelse for at de og de personer ikke kan lide Meg, og som en grund til at hun ikke kan lide sig selv eller i hvert fald her et meget lavt selvværd. Folk der bestemmer om de kan lide andre baseret på denne persons hårfarve har nogle virkelige seriøse problemer, og kan ikke tages alvorlig. Meningen med bemærkninger om det blå hår blev afsløret hen mod slutningen, og der gav det en ok mening, men jeg synes at den blev kørt lidt for lang ud, og ikke mindst gentaget alt for mange gange.
Den anden ting som jeg ikke helt forstod var Megs forældre, De var dog nogle meget mærkelige størrelser og opførte sig også mildest talt underligt. Deres opførelse kan eventuel bortforklares (sammen med det blå hår), men jeg er i hvert fald glad for at jeg ikke har sådanne forældre.
Over stregen er en helt igennem fantastisk bog om at være ung, den første rigtige forelskelske og at finde sig selv, når man bærer på dybe hemmeligheder.
4/5 stjerner
Over stregen af Jennifer Echols
Orginalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: Tellerup
Udgivet: 2016
312 sider
Etiketter:
4 stjerner,
anmeldelse,
fiktion,
kærlighed,
young adult
torsdag den 2. juni 2016
Afsind af Martin Schjönning
"I en dunkel kælder fører den psykisk syge Gregor en ensom, men harmonisk tilværelse indtil han finder et grynet fotografi ved sin hoveddør. Dæmoner fra hans forvirrede fortid begynder at forfølge ham, men ikke nok med det. Overalt i byen begynder ellers helt normale mennesker at begå de mest groteske og makabre forbrydelser. En epidemi af vanvid er øjensynligt brudt ud. Gregors syge sind kan dårligt håndtere hans egne problemer, men pludselig befinder han sig også i centrum af en krise, der truer med at få samfundet til at bryde sammen. Sammen med sin eneste ven, en mystisk fremmed og en fjendtligt indstillet hospitalchef jager Gregor sandheden, mens sandheden jager ham. Samtidigt spreder afsindet sig med rædselsvækkende hast."
Hovedpersonen Gregor er psykisk syg. Han lever et ensomt liv, gemt i skyggerne. Men det bliver han ikke ved med, for en mærkelig form for sindsyge bryder ud i byen og spreder sig med utrolig hast. Og den påvirker ikke kun allerede psykiske syge mennesker, men også helt "normale" mennesker. Gregor besidder nøglen til at stoppe dette vanvind. Han ved dog ikke hvordan, da hans hukommelse ikke just er samarbejdsvillig, men langsomt får han stykket den uhyggelige sandhed sammen.
Romanen har flere forskellige fortællerstemmer udover Gregor, og det giver et rigtig godt flow i spændingensniveauet. Skiftet af fortæller gør også at man som læser får et virkelig godt indblik i hvad der sker over hele linjen, fordi man følger mennesker både før og efter vanviddet har bidt sig fast i dem, samt de mennesker der forsøger af inddæmpe og stoppe afsindet (inden de selv bliver vanvittige).
Der var dog en fortællerstemme jeg ikke var så vild med. Jeg synes den stod i alt for stor kontrast til nogle af de andre, og jeg fandt den ikke så interessant og spændende som de andre, men den forsvandt trods alt hurtigt ud af historien igen.
Jeg er lidt i syv sind med hensyn til Afsind. For det første er det en "almindelig" horrorhistorie, med monstre der skal udryddes, samtidig med at uhyggen sniger sig tættere og tættere på, og man i febrilsk spænding vender siderne hurtigere og hurtigere, fordi man vil vide hvad der sker på næste side, samtidig med at en lille del slet ikke har lyst til at vide mere, men kravle ned under dynen med lyset tændt. Og på den anden side er der sproget. Sproget er flydende og bogen er velskrevet, men ordvalget består af mange fremmedord. Det var her jeg nogle gange blev revet ud af mit læseflow, fordi jeg begyndte at tænke over hvad nogle af ordene betød. Det er fedt at støde på nye ord og udvide sit ordforråd, det er knapt så fedt at skulle afbryde sin læsning for at slå op i en fremmedordbog.
Denne bog blev sat på min liste over bøger jeg gerne vil genlæse, så snart jeg havde vendt den sidste side, for jeg er sikker på at jeg vil få opdage nye ting og aspekter ved at læse den en anden gang (og ved at have en fremmedordbog ved min side under læsningen :) ).
Afsind er en bog enhver horrorfan bør læse. Den er skræmmende, velskrevet og meget interessant.
4/5 stjerner
Afsind af Martin Schjönning
Forlag: Kandor
Udgivet: 2016
294 sider
Forlag: Kandor
Udgivet: 2016
294 sider
Etiketter:
4 stjerner,
anmeldelse,
fiktion,
horror
Abonner på:
Opslag (Atom)










