Bare et kapitel mere: Anno Dracula af Kim Newman

torsdag den 9. juni 2016

Anno Dracula af Kim Newman

"It is 1888 and Queen Victoria has remarried, taking as her new consort the Wallachian Prince infamously known as Count Dracula. His polluted bloodline spreads through London as its citizens increasingly choose to become vampires.

In the grim backstreets of Whitechapel, a killer known as 'Silver Knife' is cutting down vampire girls. The eternally young vampire Geneviéve Dieudonné and Charles Beauregard of the Diogenes Club are drawn together as they both hunt the sadistic killer, bringing them ever closer to England's most bloodthirsty ruler yet."

Vi er i 1888 og London er ikke det London som vi husker fra historietimerne. Dronning Victoria har giftet sig med Grev Dracula, den sagnomspunden vampyr. London er nu næsten overrendt af Draculas vampyrafkom. Og Londons befolkning er delt. Vil man opnå evigt liv eller er det den menneskelige sjæl, der skal værnes om? Vi følger vampyren Geneviève Dieudonné og manden Charles Beauregard, mens de forsøger at opklare de blodige Rippermord. De ved ikke hvem der er venner og hvem der er fjender. De ved bare at det bliver en blodig sag.

Jeg havde forventet at Dracula var mere med i historien i og med den hedder Anno Dracula, men det var han ikke. Han dukkede først op til sidst i bogen. Jeg ventet størstedelen på at man ville møde denne Dracula, der er blevet prinsgemal ved at gifte sig med dronningen. og af listige veje forsøger at tilrane sig så meget magt som muligt. Så jeg troede han ville have en mere fremtrædende rolle.
Men Dracula er det monster som lurer i skyggerne, og som man ikke ser før det er for sent, og man allerede har forvildet sig ind i hans hule, hvor han bare venter på at sætte tænderne i en. Da Dracula til sidst kommer for dagens lys (pun intended ;) Dracula bliver aldrig en vampyr der kan tåle sollyset, så ville han ikke være en rigtig vampyr), var det faktisk en rigtig fed scene, idet man igennem romanen har fået bygget et skyggebillede op om ham. Man ved aldrig rigtig hvor man har ham og hvad hans virkelige motiver er, andet end selvfølgelig blod.

Referencer og personer fra den originale Dracula af Bram Stoker var talrige og virkelig godt vævet ind i romanen. Jeg fik helt lyst til at genlæse Dracula, som jeg ikke har læst i flere år. Der er også rigtig mange namedropping og referencer til 1800-tals litteratur og personer. Jeg er sikker på at jeg ikke fangede dem alle (en god undskyldning for at læse noget mere 1800-tals litteratur :)). Men det var da utrolig fedt, når man fangende én, og jeg synes ikke at de overskyggede historien eller forstyrrede min læsning.

Jeg var virkelig godt underholdt af denne roman. Fortællertempoet svinger lidt i starten, men historien er virkelig fængende og man bliver draget ind i 1800-tallets Londons dunkle gader, hvor man aldrig helt ved hvad der gemmer sig i den næste mørke gyde.

Jeg skal helt klart læse vide i denne serie på et senere tidspunkt, og jeg håber at Dracula får en lidt større rolle at spille. Jeg er i hvert fald ikke i tvivl om at det bliver både underholdene og bloddryppende læsning.