Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 14. august 2016

Currently reading #4 - En weekend i bøgernes tegn


Så jeg var i Vejle i går og besøge DreamLitts hyggelige butik Bogdrømme. Katja Berger, debutforfatter, havde inviteret til brunch og en snak om hendes bog De 7 Synder som udkommer i september.
Det er første gang jeg har været til et sådan arrangement, og det var rigtig hyggeligt. Snakken bredte sig mens vi spiste og der blev snakket om alt fra bøger, om at blogge, film og ikke mindst Pokémon Go (måske  jeg også burde begynde at spille?).


Efter vi havde spist indtog Katja scenen og begyndte at fortælle. Først lidt baggrundshistorie om hvordan og hvorfor hun begyndte at skrive. Ideerne til De 7 Synder fik Katja allerede tilbage i teenagerårene, og lige om lidt kan vi alle få del i historien :)
Vi kom også forbi selve udgivelsesprocessen, som bestemt ikke er lige ud af landevejen, men kræver derimod hårdt arbejde. Det var ganske interessant at høre om.
Rikki kom også på banen og svarede på spørgsmål om Dreamlitt, nogle af de udgivelser, der er på vej og andre spændende ting.
Det var et rigtig hyggeligt arrangement som Katja og Rikki havde stablet på benene. Tak for det :)


Og se lige de farverige rækker af ophængte paraplyer som pryder bybilledet i Vejle. Så flot og drømmeagtigt, men dog ikke særlig behjælpeligt, når det regner.


Efter jeg kom hjem fra Vejle så jeg Spectre og derefter håndboldherrernes meget spændende kamp. Imens læst jeg også i to graphic novels, som jeg havde lånt på biblioteket, og havde store forventninger til. Det var især Paper Girls af Brian K. Vaughan, som jeg havde store forventninger til. Jeg har læst og elsket Saga (dog endnu ikke bind 6) og Y the Last Man, og måske var mine forventninger bare for høje, for jeg synes slet ikke at Paper Girls kommer i nærheden af de to series niveau. Men jeg skulle måske læse videre i serien for at se om den bliver bedre? Jeg vil i hvert fald overveje det.
Den anden graphic novel var Thomas Alsop: Manhattans beskytter af Chris Miskiewicz og Palle Schmidt. Og den var ok, men ikke overvældende og nok en jeg vil glemme efter kort tid. Jeg har pt. ingen planer om at læse det sidste bind i serien.


Jeg er også i gang med at læse Bad Girls Don't Die af Katie Alender, og den er jeg til gengæld vildt glad for. Den er godt skrevet og dejlig creepy, og jeg tror den bliver endnu mere creepy og uhyggelig på de sidste 165 sider, som jeg har tilbage.
Den sidste bog jeg er i gang med er Incarceron af Catherine Fisher, som jeg hører som lydbog. Indtil videre er jeg ikke særlig overvældet af den, men jeg mangler "kun" ca. 5½ timer, og jeg har sat mig for at høre den færdig. Men jeg tror nu at Bad Girls Don't Die stjæler resten af min søndag :)

6 kommentarer:

  1. Hvor er jeg glad for at se alle jeres billeder og beskrivelser af dagen. Jeg var helt bestemt både nervøs og spændt inden I dukkede op, og da jeg startede med at fortælle, men I var SÅ søde alle sammen, og gav mig en hel fantastisk dag. Jeg er så rørt, beæret og stolt over den opmærksomhed og interesse, som I giver mig og min bog. <3
    Tusind tak for at have været med til at give mig så fantastisk en dag. Jeg håber, du kan lide Kanes historie, når den lige om lidt kommer fra tryk. :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak fordi du inviterede os! Det en super hyggelig dag :)

      Slet
  2. Det lyder som en dejlig weekend :-)

    SvarSlet
  3. Det lyder som en rigtig god dag! :D

    SvarSlet