Jeg har meget spontant besluttet mig at deltage i Bout of Books 17 - som i dagen før at det starter!
Bout of Books er et ugelang Read-A-Thon som starter mandag d. 22/8 og slutter søndag d. 28/8.
Jeg har kun deltaget i Dewey's Read-A-Thon før, som jo kan være meget intens, da det kun strækker sig over 24 timer. Jeg har aldrig prøvet et ugelang Read-A-Thon, og jeg tror det bliver en hel anderledes oplevelse end Dewey's. For nu kommer dagligdagen også til at spille en rolle med fitness, arbejde og alle de andre ting, jeg laver i hverdagen. Men jeg tror også at det vil blive sjovt, og intens på en hel anden måde. Det vil i hvert fald hjælpe mig til at sætte fokus på min daglige læsning på en anden måde, og det savner jeg faktisk for det kan godt forsvinde nogle gange i min til tider travle hverdag.
Jeg opdagede Read-A-Thonet gennem booktuberen Catriona (Little Book Owl). Se hendes video her. Bout of Books officielle hjemmesiden findes her.
Bout of Books er et afslappet Read-A-Thon uden udfordringer, der er opstillet på forhånden og som man kan forsøge at gennemføre i løbet af ugen. Dette tiltaler mig utroligt meget for så kan jeg selv bestemme hvad og hvor meget jeg vil læse i ugens løb.
Nu til det vigtigste - læsestakken. Jeg har ikke haft længe til at planlægge den, men har da fundet en pæn stak frem. Og jeg kan altid supplere og udskifte, hvis der er en bog, der ikke lige fanger mig.
- Shattered Mirror (Den of Shadows #3) af Amelia Atwater-Rhodes, Jeg har læst flere af forfatterens bøger, og jeg kan rigtig godt lide hendes verden med vampyrer, hekse og meget mere.
- Glimt af håb af Ruta Sepetys. Jeg ved med vilje ikke særligt meget om denne roman. Jeg har holdt mig langt væk fra anmeldelser og lignende, for jeg vil gerne blive overrasket. når jeg begynder på den. Det eneste jeg ved er, at en af mine kollegaer var vild med den og anbefalede den til mig.
- Great Tales of Terror and the Supernatural, som jeg begyndte på i sidste uge. Det er en novelleantologi i genren horror og en ordentlig moppedreng på 1029 sider. Jeg regner ikke med at jeg får læst hele antologien, men håber på at jeg kan få lavet et indhug i den. Jeg regner med at jeg kan læse en novelle her og der imellem de andre bøger.
- Kød og blod (House of Comarré #2) af Kristen Painter. Efterfølgeren til Uskyldigt blod, og forsættelsen på Chrysabelle, Mal og Tatianas historie. En vampyrfortælling, der foregår i fremtiden.
- Ondt blod (House of Comarré #3) af Kristen Painter. Hvis jeg bliver færdig med Kød og blod regner jeg med at forsætte med bind 3 i serien.
- En tøvende engel af Rana Zeid. En lille digtsamling. som er denne måneds lyrikvalg.
- Winterworld vol. 1 - La Niña af Chuck Dixon. Inten Read-A-Thon uden en eller flere graphic novels. Jeg starter ud med denne som handler om jordens undergang eller tiden efter jordens undergang.
Mandag den 22/8, klokken 08:28
Så jeg startede mandag morgen med at gå i fitnesscenteret. Her begyndte jeg at læse Kød og blod, og fik faktisk vendt nogle sider. Hvilket jeg er meget glad for, da jeg har en lang arbejdsdag i dag (9 timer), fordi jeg har fået en ekstra aftenvagt. Derfor får jeg nok først mulighed for at læse igen i aften
Så jeg startede mandag morgen med at gå i fitnesscenteret. Her begyndte jeg at læse Kød og blod, og fik faktisk vendt nogle sider. Hvilket jeg er meget glad for, da jeg har en lang arbejdsdag i dag (9 timer), fordi jeg har fået en ekstra aftenvagt. Derfor får jeg nok først mulighed for at læse igen i aften
Læste bøger: 0
Antal sider: 76
Læste bøger: 1
Antal sider: 342
Mandag den 22/8, klokken 21:12
Jeg er virkelig træt i øjeblikket, så jeg tror jeg går i seng efter denne opdatering,
Der skete ikke så meget på min vagt i dag. Det var faktisk en smule kedeligt, men jeg fik lavet et par udstillinger, klappet bøger i voksenafdelingen, så de stod pænt på række, og hjulpet de få lånere, der havde behov for det.
Efter en hurtig gang aftensmad færdiglæste jeg min første bog, nemlig digtsamlingen En tøvende engel. Den indeholder meget fine og stemningsfulde digte.
Jeg tager Kød og blod med i seng, og krydser fingre for at jeg nå at læse lidt flere sider før jeg falder i søvn. God nat :)
Læste bøger: 1
Antal sider: 144
Tirsdag den 23/8, klokken 20:43
Jeg fik ikke vendt mange sider, inden jeg faldt i søvn i går. Men efter arbejde i dag, fik jeg læst en times tid i Kød og blod. Efter en form for aftensmad så jeg Gåsehud, som er baseret på R.L. Stines berømte serier om børn og monstre i alle afskygninger, Den var ganske underholdene, men lidt rodet til tider, og lidt for mange monstre, som ikke blev præsenteret ordentlig og bare var med som fyld, Det var lidt en skam, for som barn læste jeg mange af Stines bøger, og elskede altid de mange forskellige monstre der optrådte deri.
Med hensyn til Kød og blod synes jeg at den indtil videre er ganske fint og meget letlæst, så jeg regner bestemt med, at jeg bliver færdig med den inden alt for længe. Det kommer lidt an på, hvor meget jeg har på arbejdet, for i denne uge er jeg ganske pænt booket op.
Med hensyn til Kød og blod synes jeg at den indtil videre er ganske fint og meget letlæst, så jeg regner bestemt med, at jeg bliver færdig med den inden alt for længe. Det kommer lidt an på, hvor meget jeg har på arbejdet, for i denne uge er jeg ganske pænt booket op.
Læste bøger: 1
Antal sider: 228
Onsdag den 24/8, klokken 20:48
Jeg har igen haft en lang arbejdsdag (9,5 timer), men jeg var ude med bogbussen, og det var rigtig hyggeligt (og en smule varmt - der bliver snildt 28-30 grader eller mere i bussen, når solen skinner, som den gjorde i dag).
Når jeg har bogbusvagt møder jeg normalt først til middag, så jeg har morgenen og formiddagen fri. Morgenen brugte jeg til fitness, hvor jeg selvfølge fik dyrket noget fitness, men også læst noget mere i Kød og blod. Formiddagen brugte jeg på lidt praktiske ting, samt en gensyn med Jurassic World. Jeg får ikke altid læst så meget på de formiddage jeg har fri, for så er der typisk andre ting jeg kan lave, men det er noget jeg vil arbejde med, for jeg synes det er skønt at læse om morgenen/formiddagen. Jeg havde også Kød og blod med i bogbussen, så jeg kan læse når der ikke sker så meget, men det blev desværre ikke til mange sider i dag. Det varierer en del. Til gengæld spiste vi aftensmad ved lystbådshavnen. og det var bare dejligt med en frisk vind og en god udsigt. Jeg håber, jeg kan færdiglæse Kød og blod i morgen, men jeg har fitness x2 og også nogle blogindlæg jeg gerne vil skrive. Så nu må vi se, hvad det bliver til.
Når jeg har bogbusvagt møder jeg normalt først til middag, så jeg har morgenen og formiddagen fri. Morgenen brugte jeg til fitness, hvor jeg selvfølge fik dyrket noget fitness, men også læst noget mere i Kød og blod. Formiddagen brugte jeg på lidt praktiske ting, samt en gensyn med Jurassic World. Jeg får ikke altid læst så meget på de formiddage jeg har fri, for så er der typisk andre ting jeg kan lave, men det er noget jeg vil arbejde med, for jeg synes det er skønt at læse om morgenen/formiddagen. Jeg havde også Kød og blod med i bogbussen, så jeg kan læse når der ikke sker så meget, men det blev desværre ikke til mange sider i dag. Det varierer en del. Til gengæld spiste vi aftensmad ved lystbådshavnen. og det var bare dejligt med en frisk vind og en god udsigt. Jeg håber, jeg kan færdiglæse Kød og blod i morgen, men jeg har fitness x2 og også nogle blogindlæg jeg gerne vil skrive. Så nu må vi se, hvad det bliver til.
Læste bøger: 1
Antal sider: 342
Torsdag den 25/8, klokken 19:27
Med den varme vi har i dag, har jeg ikke rigtig haft lyst til at gøre noget som helst, ikke engang læse, efter jeg fik fri fra arbejdet. Til gengæld har jeg fået set nogle episoder af Angel, brugt forholdsvis langt tid på at lave et lille blogindlæg (skyder skylden på varmen), og ellers har jeg ikke lavet så meget andet. Nu tror jeg, at jeg vil kaste mig over graphic novelen, Winterworld vol. 1 - La Niña (meget passende siden vi har en af de varmeste dage i år - eller sådan føles det i hvert fald :)) og ikke mindst en flødebolle.
Læste bøger: 1
Antal sider: 364
Torsdag den 25/8, klokken 20:17
Det var en kort graphic novel, det overraskede mig en smule. Den er på kun 92 sider, men den vakte da min opmærksomhed. Den foregår i en postapokalyptisk setting, hvor verden er frosen til is, og det er en kamp for at overleve. Jeg synes den er en smule for kort, og lidt forjaget nogle steder, men jeg overvejer da kraftigt at læse videre i serien. Nu tror jeg, jeg vil læse nogle noveller i Great Tales of Terror and the Supernatural, før jeg tager Kød og blod med i seng.
Læste bøger: 2
Antal sider: 454
Fredag den 26/8, klokken 19:46
Jeg har lige vendt sidste side i Kød og blod... Men jeg skal lige samle tankerne, så jeg kan skrive en anmeldelse. Jeg synes overordnet at historien er udmærket, men jeg har dog nogle enkle problemer med visse aspekter af bogen. Nu tror jeg, at jeg vil læse nogle flere noveller i Great Tales of Terror and the Supernatural, og så vil jeg begynde på Shattered Mirror.
Læste bøger: 3
Antal sider: 684
Lørdag den 27/8, klokken 14:52
Min formiddag er gået med træning, samt en biograftur, hvor jeg så Finding Dory. Filmen var (selvfølgelig) med engelsk tale, og jeg havde hele salen for mig selv, så det var ret fedt. Filmen var også virkelig underholdene. Jeg kunne især godt lide Hank. Om den er ligeså god som eller bedre end Finding Nemo, skal jeg ikke kunne sige på nuværende tidspunkt. Men jeg er glad for at have set den. Jeg havde taget Shattered Mirror med, så jeg kunne læse lidt inden lyset blev slukket. Den er så fængende, at det var lidt træls, da lyset blev slukket ;) Men nu holder jeg lige en lille pause fra læsningen, for jeg skal have ryddet op på mine reoler (det trænger de til, som man måske kan ane på billedet), samt ikke mindst få taget nogle billeder til bloggen.
Læste bøger: 3
Antal sider: 804
Lørdag den 27/8, klokken 18:54
Så fik jeg læst min fjerde bog, Midnatstimen af Dennis Jürgensen. Den var oprindelig ikke på min læseliste, men jeg havde lige lyst til noget Jürgensen.
Jeg er også begyndt at flytte rundt i mine bogreoler, så der kan blive plads til de nye bøger jeg har købt ;)
Læste bøger: 4
Antal sider: 931
Læste bøger: 5
Antal sider: 1081
Læste bøger: 6
Antal sider: 1188
Søndag den 28/8, klokken 11:26
Jeg læste Shattered Mirror færdig i går aftes, og begyndte så små på Glimt af håb. Jeg er små 30 sider inde, men indtil videre er den ganske letlæst og spændende. Jeg er dog nød til at holde en lille pause fra læsningen af Glimt af håb for jeg har nogle praktiske ting jeg er nødt til at lave. Men jeg håber at kunne finde en kort lydbog, som jeg kan lytte til, mens jeg ordner alt det praktiske.
Antal sider: 1081
Søndag den 28/8, klokken 16:56
Der har sneget sig endnu to Dennis Jürgensens bøger ind. Den første var Snevampyren, en kort lille sag, som jeg læste færdig for flere timer siden, samt novellesamlingen Dødens mange facetter, som jeg er gang med nu. Derudover har jeg fået læst noget mere i Glimt af håb, som er meget letlæst. Jeg håber at blive færdig med en af dem i aften.
Antal sider: 1188
Søndag den 28/8, klokken 19:12
Jeg blev færdig med Dødens mange facetter lige før aftensmad. Så nu er jeg oppe på 7 læste bøger, og det er jeg ganske tilfreds med. Jeg læser nok lidt mere i Glimt af håb senere i aften, men lige nu har jeg nogle blogindlæg, der skal skrives, og det gør de jo ikke af sig selv ;)
Læste bøger: 7
Antal sider: 1416
Mandag den 29/8, klokken 16:14
Bout of Books sluttede ved midnat i går. Jeg nåede at læse 85 sider mere af Glimt af håb inden jeg faldt i søvn.
Jeg overvejer om jeg skal skrive en wrap-up af mit Read-A-Thon og herunder mine tanker og erfaringer. Men kort fortalt er jeg overordnet ganske tilfreds med min læseuge.
Læste bøger: 7
Antal sider: 1501
Ingen kommentarer:
Send en kommentar