Juli stod for mit vedkommende på tre ugers sommerferie, og det trængte jeg i den grad til, kan jeg mærke nu. Det var utroligt dejligt. Min ferie var en blanding af afslapning, arbejde på mine forældres gård, små ture, familiekomsammen og min mors fødselsdag. Sol og varme var der jo ikke så meget af i starten af juli, men det er der jo ikke så meget at gøre ved. Jeg hyggede mig bare indenfor i stedet for.
Jeg var også en tur i IKEA med min lillebror, hvor jeg fik fat i nogle flere reoler. Og jeg et par dage i min ferie til at få indrettet et lille læsehjørne som jeg er ret glad for. Jeg synes, at der mangler nogle få ting før det er helt færdig, men dem får jeg skaffet hen af vejen.
Den sidste uge af juli var jeg tilbage på arbejde, så ugen er gået med at finde tilbage i en daglig rytme med arbejde, fitness, læsning og hvad jeg ellers bruger min tid på :) Det var også godt at være tilbage på arbejde igen, da jeg først lige var kommet i gang igen. Det blev også til en enkel biograftur med en veninde. Vi så Star Trek Beyond, som var en rigtig underholdende film.
I juli fik jeg læst 18 bøger. Det var ikke så meget som jeg havde håbet på i og med at jeg havde ferie, men jeg tror også jeg var lidt for ambitiøs med min tbr, og hvor meget tid jeg kunne bruge på læsning, nu hvor jeg nu holdt ferie sammen med min familie. De ville jo også gerne se mig en gang imellem :).
Af de 18 bøger hørte jeg 6 af dem som lydbøger. Den længste bog var Uskyldigt blod på 533 sider og den korteste var Blandt skovens skygger på 144 sider.
Jeg købte 12 bøger i juli. (De var egentligt bestilt i juni, men de kom først i juli. Til gengæld venter jeg på nogle andre bøger, som så først kommer i august).
Julis bedste læseoplevelse:
Juli bød på flere gode læseoplevelser, så det er svært at vælge den bedste. Men den første gode læseoplevelser var Jim Butchers Fool Moon. Den var helt fantastisk, så jeg vil hurtigst muligt læse videre i serien. Jeg genlæste Kærlighedsfrugt og Charm, og de var lige så gode som første gang jeg læste dem. Jeg kastede mig også over The Crown (som jeg tror er den sidste bog i The Selection serie), og det var en passende afslutning synes jeg.
Julis største overraskelse:
Det må nok være Red Queen, for da jeg først begyndte på den kunne jeg ikke helt forstå hypen omkring den, men da jeg først kom ind i historien og havde vendt et par sider, ja, så var jeg også solgt, og skal have skaffet mig bind to meget snart.
En anden overraskelse var Uskyldig blod. Den var også overraskende god og medrivende. Helt klart en serie jeg skal læse videre i.
Julis mest skuffende læseoplevelse:
Var en fantasyklassiker, nemlig De første tegn, eller rettere sagt lydbogsversionen. Oplæseren var simpelthen alt for monotom og jeg kunne slet ikke koncentrere mig om hvad han læste højt. Jeg kan overhovedet ikke huske noget som helst fra lydbogen. Jeg plejer ikke at have problemer med den pågældende oplæser, men her var han bare ikke god. Så hvis jeg vil forsætte med at genlæse DragonLance så bliver det i bogform.
I august vil jeg gerne (forhåbentlig) færdiglæse City on Fire. Jeg er gået i stå igen igen. Men i august vil jeg give et sidste forsøg og hvis den ikke fanger mig i tredje forsøg, må jeg bare indrømme at det ikke er i denne omgang jeg skal læse denne bog. Derudover vil jeg færdiglæse Det Ulmende Oprør som fanger mig meget mere end City on Fire. (Edit: Efter dette indlæg blev skrevet, har jeg allerede læst Det Ulmende Oprør - og den var fantastisk).
Når jeg er færdig med disse to har jeg en pæn stak biblioteksbøger jeg kan kaste mig over (man får hurtigt samlet en stak bøger sammen, når man har haft tre ugers ferie og ens reservationer har stået på stand-by - eller er det bare mig :)). Jeg håber også at få læst i hvert fald én bog fra min Well-Read Women læseudfordring.
Der kommer også nogle sociale arrangementer jeg skal til og forhåbentlig et par biografture i løbet af måneden. Til sidst håber jeg på lidt mere sol og varme.
Læste bøger:
Jim Butcher: Fool Moon (The Dresden Files #2)
Nick Clausen: Ulm (lydbog)
Nick Clausen: De døde brødre (lydbog)
A. Silvestri: Kærlighedsfrugt
Nick Clausen: De blodige bid (lydbog)
Kiera Cass: The Crown (The Selection #5)
Nick Clausen: De hviskende veje
Nick Clausen: De sorte symboler
Iben Konradi Brodersen: Piger kan leve længe måske evigt
Margaret Weis & Tracy Hickman: De første tegn (DragonLance #1) (lydbog)
Walt Whitman: Leaves of Grass and Selected Poems and Prose
Sarah Pinborough: Charm (Tales from the Kingdoms #2)
Kristen Painter: Uskyldigt blod (House of Comarré #1)
Stephen King: Efter solnedgang (lydbog)
Victoria Aveyard: Red Queen (Red Queen #1)
Kenneth Bøgh Andersen: Blandt skovens skygger (En rejse gennem natten #1)
Kenneth Bøgh Andersen: Døde drømme (En rejse gennem natten #2)
Jesper Wung-Sung: Kopierne (lydbog)
Ifølge Goodreads har jeg læst 135 bøger, men efter mit eget regnskab har jeg læst 147 bøger (jeg har læst flere bøger, der ikke er på Goodreads), og er derved kun sølle 3 bøger fra at nå mit Goodreads mål på 150 bøger!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar