Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

mandag den 3. december 2018

FairyLoot #18 - Battles & Galaxies November 2018


Jeg har modtaget novembers FairyLoot boks, som kom virkelig hurtig ligesom sidst, hvilket var virkelig dejligt.
Temaet var denne gang Battles & Galaxies, så jeg forventer fine ting, der har med rummet og/eller science fiction at gøre. Som altid var den første ting jeg fandt i boksen månedens temakort, og lad mig bare sige, at jeg er helt vild med farverne.


Boksen duftede denne gang og jeg fandt snart ud af hvorfor. Det var nemlig denne fine Galaxy Bath Bomb, lavet af Little Heart Gifts. Duften var starburst scent, og den lugter godt nok godt. Desværre har jeg ikke et badekar, hvor jeg kan bruge den, så jeg må lige finde ud af, hvad jeg skal gøre med den.


De to næste ting jeg fiskede op var ganske fine, og jeg skal nok få dem brugt på den ene eller anden måde. Den første ting var et juleophæng i træ med et citat af Shakespeare. Designet er lavet af Catarina's Book Designs.
Den anden ting var et strygemærke i et enkelt sort/hvid design. Citatet er fra Pierce Browns Red Rising, og jeg er vild med det. Det er lavet af KDP Letters.


Den næste ting et cover til et pas. Det er designet af FairyLoot og det er noget så fint. Jeg er vild med designet af sølv på sort. Nu skal jeg bare have lavet et pas, og så er jeg klar til at rejse rundt i verden med stil.


Det næste jeg fiskede op var en sort æske, der indeholdte et sæt på fire coasters holdt i nogle smukke blå farver, og alle med citater fra Marissa Meyers Lunar Chronicles. De er designet af Miss Phi. Jeg synes de er virkelig smukke og med min store samling af krus skal jeg nok få dem brugt, selvom jeg måske ikke nænner det når det kommer til stykket.


I boksen var der også en sort stofpose, der indeholdte noget af metal. Da jeg åbnede den fandt jeg ud af at det var sugerør, der er genanvendelig. Det er simpelthen genialt, og jeg elsker at de har metalliske regnbuefarver, og at de begge har en indgravering, der passer til temaet. Indgraveringerne er shine bright og reach for the stars. Derudover var der en lille børste med, som man kan bruge til at rengøre dem. De var designet af FairyLoot.


Det næste jeg fik fat var denne utrolig smukke mulepose. Den er simpelthen så smuk og jeg elsker den lilla farve og citatet, der er fra Illuminae af Amy Kaufmann og Jay Kristoff. Illuminae er en af mine yndlingsbøger, så det gør det jo bare endnu mere fantastisk. Den er designet af Evie Seo, som jeg ligeledes er en stor fan af, og jeg har mange af hendes designes både som puder, krus og artprints.


Som en bonus kan jeg downloade en gratis ebog af bogen Atlas Fallen af Jessica Pierce. Jeg er dog ikke den store ebogslæser, så vi får se om jeg husker at gøre det.


Så nåede jeg bunden af boksen, hvor bogen gemte sig. Jeg gætter aldrig på bogen, og derfor blev jeg rigtig glad da jeg opdagede at det var den nyeste bog Skyward af Brandon Sanderson. Jeg havde nemlig allerede, da jeg hørte at den blev udgivet, besluttet mig for at jeg skulle have bogen på et tidspunkt. Nu har jeg fået denne flotte hardback med gule sprayed edges. Jeg glæder mig så meget til at læse den. Nu handler det bare om at finde tid i kalenderen.
Udover bogen var der også et brev fra forfatteren med et flot artprint på bagsiden. Dertil var der månedens bogmærke samt FairyScoop.



Jeg synes at Battles & Galaxies er en af de fedeste bokse som FairyLoot har lavet. Der var rigtig mange af tingene, jeg var fuldstændig vild med, og jeg elsker de blå og lilla farvespil på mange af tingene. Det eneste jeg endnu ikke ved om jeg kommer til at bruge er bath bomb'en, men måske kan jeg tage et fancy fodbad på et tidspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar