Simon vågner ved, at der er noget på hans værelse. Det er et monster, og det er virkeligt.Simon springer ud af sengen, og løber så langt væk, at ingen kan finde ham.Undtagen hans hund King. King vil finde Simon, og lader sig ikke stoppe af noget.Ikke engang en tur gennem Helvede."
"Så hører Simon en skraben. Noget bevæger sig på gulvet, og mens han ser til, vokser en skikkelse frem af gulvbrædderne. Det er som en skygge, der bliver pustet op, men den er ikke sort, den er grøngul, og det drypper fra den. Skyggen folder sig helt ud og bliver et ægte monster. Den får ansigt og ben. Den rækker en arm frem mod ham. Hånden er fyldt med kløer, kløer på rad og række, og i dens fjæs lyser øjnene som projektører. Monsteret begynder at fnise, som om Simon er et lille dyr, det kan lege dystre lege med. Simon skælver, men ikke længere af kulde."I King vågner drengen Simon op en aften. Der er et monster i hans værelse, og Simon flygter ud af værelset, ud af huset og ud i natten, hvor han bliver ramt af en bil. Faren Laust vågner med et sæt og går hen for at tjekke til Simon, som selvfølgelig ikke er der. Simons bedste ven schæferhunden King kommer i samme nu stormende ind i huset og snupper Simons bamse, hvorefter han stormer ud i natten. Laust løber også ud i natten og finder snart Simon blødende i vejkanten.
King løber videre ud i natten med Simons fært i snuden. Snart begynder omgivelserne at ændre sig og King opdager at han ikke længere er i vores velkendte verden. Han er et meget farligere sted, hvor alt lugter ondt (på nær bamsen), hvor vejkanterne bobler faretruende, hvor alt har et sygt grønt skær og hvor himlen genlyder af flaksende vinger, der hastigt nærmer sig hunden og bamsen. Spørgsmålet er om King finder Simon før det er for sent.
King er en uhyggelig historie fyldt med gys, monstre og ondskab. Den er virkelig velfortalt og man bliver suget ind i Kings kvaler for at redde Simon. Den er ikke en historie, der slipper én lige med det samme, men den bliver derimod hos én i lang tid. King fortjener at blive læst flere gange, så man virkelig kan nyde den uhyggelige gode historie.
King er illustreret af Christoffer Gertz Bech, og billedsiden er nærmest et kapitel i sig selv. Gertz Bech formår at illustrere Silvestris ord og atmosfære helt perfekt. Monstrene er holdt i farverne galdegrøn og giftig gul, og så er de selvfølgelig tegnet med skarpe tænder og lange kløer. De fremstår næsten levende, men det er også nogle rigtig uhyggelige monstre, som Silvestri har skabt. Det er nogle virkelig stemningsfulde illustrationer, der helt klart er med til at øge ens chancer for at få mareridt.
Historien bliver fortrinsvis fortalt fra King og Lausts synsvinkel (med nogle få afstikkere), men det er helt klart hunden, der er hovedpersonen. Atmosfæren er trykket for King er i kapløb med tiden for at redde Simon, der fjerner sig mere og mere fra livet og bevæger sig tættere på Helvedes porte. Vi får et rigtig godt indblik i Kings kampe og hans nådesløse mod. Vi får også et rigtig godt indblik i Lausts tanker og følelser mens han venter på den øde vej. Rimelig hurtig går det op for os, at alt ikke er helt godt i den lille familie, for hvor befinder Simons mor, Pernille, sig mens King og Laust forsøger at redde Simons liv?
Udover den uhyggelige fortælling og atmosfære er King også en fortælling om en familie, hvor ikke alt er som det burde være. Men det er også en fortælling om en hund, der elsker sin dreng utrolig højt, og vil gøre alt for at redde ham.
King er en gyser målrettet mod de lidt større børn, men jeg vil sige, at alle der kan lide en uhyggelig gyser kan og bør læse den.
Efter min mening har vi brug for endnu flere nye gyser/horror historier her i landet og gerne nogle af dem der gør ondt. Og det gør King. Den er meget smertefuld at læse visse steder samtidig med at den selvfølgelig er pænt uhyggelig. King får derfor min varmeste anbefaling.
4/5 stjerner
Titel: King
Forfatter: A. Silvestri / Illustrator: Christoffer Gertz Bech
Serie: -
Sprog: dansk
Forlag: Calibat
Udgivet: 15. august 2018
ISBN: 9788793281851
Sideantal: 39
Ingen kommentarer:
Send en kommentar