Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 16. februar 2021

Vei 1 & 2 af Sara B. Elfgren

"En kvinde flyder bevidstløs rundt i havet, da hun bliver fundet af vikinger på jagt efter Jotunheim – Jætternes Land. Kvindens navn er Vei og snart befinder hun sig midt i en blodig kamp mellem jætter, guder og mennesker. Og hvem kan man så stole på?"


Nordisk mytologi er en af mine store interesser, så da jeg fandt ud af at Vei af Sara B. Elfgren handlede om netop det emne, skulle jeg selvfølgelig læse den. Det var en vild og fantastisk læseoplevelse!

En ung kvinde, ved navn Vei, driver bevidstløs rundt i havet. Hun bliver samlet op af et skib fuld af vikinger, som er på vej til Jotunheim - jætternes land. Da Vei stammer fra Jotunheim tvinger de hende til at vise dem vej. Vei er det meste af sit liv blevet trænet som ran, en af jætternes forkæmpere, og hun kan derfor ikke forstå, hvorfor hun er blevet forvist fra Jotunheim. Skibet forliser dog udenfor Jotunheims kyst og det er ikke alle der overlever. Vei drager sammen med vikingekrigeren Dal igennem landet for blandt andet at få svar på Veis forvisning. Aserne dukker dog op til meistarileikir, som er blodige tvekampe mellem asernes og jætternes udvalgte forkæmpere og som bestemmer. hvem der regere over Midgård, bliver det hele straks meget mere farligt for Vei og Dal.

Vei er en utrolig interessant hovedperson. Hun er viljestærk og badass, men også sårbar. Samtidig er hun også i konflikt, for hun ved ikke, hvem hun kan stole på. Kan hun stole på de guder. som hun altid har kendt og tilbedt, og som hun kæmper, men hvor én af dem bortviste hende? Eller hvad med den charmerende Loke, som hjælper hende? Er Loke en ven eller fjende? Som meistarileikir skrider frem kommer hun også i tvivl om, hvad og hvem hun kæmper for, og hvor meget hun er villig til at ofre for at vinde. Sara B. Elfgren og Karl Johnsson forstår virkelig at vække hende til live både igennem fortællingen og illustrationerne. 
Loke var en anden favoritkarakter. Loke var så charmerende, og jeg elskede de scener, hvor Loke var med samt den relation Loke fik med Vei. Giv mig mere af denne version Loke, tak. 

Vei er en utrolig flot graphic novel. Illustrationerne er virkelig smukke og medrivende. Karl Johnsson har en mageløs og fantasifuld streg, der både indfanger de blodige gladiatorkampe, de storeslående landskabspanoramaer, samt de følelsesladede øjeblikke. 
Plottet er både spændende, har flere overraskende twist undervejs samt er skruet rigtig godt sammen. Vei har simpelthen det hele. 

Vei er en fængende og gennemført graphic novel med en fantastisk hovedperson og nogle virkelig interessante bipersoner. Det er en tankevækkende fortælling, og en af de bedste graphic novels jeg nogensinde har læst. Den får min allervarmeste anbefaling. 




5/5 stjerner

Titel: Vei 1
Forfatter: Sara B. Elfgren // Illustrator: Karl Johnsson 
Serie: Vei #1
Originalsprog: svensk // læst på dansk
Forlag: Forlaget Cobolt
Udgivet: 10. september 2020 (denne udgave) // oprindelig udgivet 29. marts 2017
ISBN: 9788770858229
Sideantal: 144

5/5 stjerner

Titel: Vei 2
Forfatter: Sara B. Elfgren // Illustrator: Karl Johnsson 
Serie: Vei #2
Originalsprog: svensk // læst på dansk
Forlag: Forlaget Cobolt
Udgivet: 1. december 2020 (denne udgave) // oprindelig udgivet 11. april 2019
ISBN: 9788770858298
Sideantal: 224

Ingen kommentarer:

Send en kommentar