Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 18. marts 2018

FairyLoot #9 - Twisted Fairytales Februar 2018


Februars FairyLoot tema var Twisted Tales, så boksen var sprængfyldt af ting inspireret af eventyr, og her menes der ikke Disney versionerne.


Yes! Der var et krus med denne gang, hvor tegningerne var inspireret af Brødrene Grimms eventyr. Jeg er især vild med den lille figur af Rødhætte og Rapunzels tårn. Det er bare et fed krus, som nok skal få en æresplads på mine bogreoler. Kruset er designet af Aunjuli Art.


Poisonous Apple badesalt var den næste ting jeg fiskede op af boksen. Og lige nu ville jeg ønske, jeg havde et badekar, så jeg kunne prøve det, eller at jeg i det mindste kendte en der havde et badekar. Badesaltet er lavet af Little Heart.


En ny boks - et nyt duftlys. Dette lys er inspireret af månedens bog og er designet af Wick and Fable.
Lyset hedder Hinterland, og har en skøn træ/skov duft. Måske skulle jeg brænde den mens jeg læser månedens bog?


Der var også nogle lækre lilla sokker med navnet The Witch & the Ginderbread House, og som sjovt nok er inspireret af eventyret om Hans og Grete.


Den sidste ting inden månedens bog var dette fine træbogmærke. Det er designet af Ink and Wonder, som jeg længe har haft et godt øje til.  Men desværre holder de til i Australien, og jeg vil slet ikke tænke på, hvad det koster i fragt og told til Danmark. Så jeg er så glad for at FairyLoot havde taget et med i deres boks. Dette bogmærke er inspireret af Den Lille Rødhætte og er så fint. Jeg ved ikke lige hvor skrøbeligt det er, så jeg vil passe godt på det.


Månedens bog var The Hazel Wood af Melissa Albert, som netop er et eventyr og derudover en meget hyped bog. Denne bog har coveret fra den engelske paperback udgave. Jeg er nok mere vild med det amerikanske cover, som også findes på den danske udgave, hvis jeg skal være ærlig. Til gengæld er denne udgave signeret af forfatteren, så det opvejer vel hinanden. Jeg glæder mig meget til at dykke ned i The Hazel Wood, hvornår det lige bliver ved jeg ikke. Måske skulle jeg lave et eventyrlæsetema på et tidspunkt, for der er godt nok mange eventyrinspireret romaner jeg gerne vil læse.

Jeg føler, jeg siger det her hver gang, men det her var virkelig en fed og gennemført boks. Men det er jo bare rart, at jeg ikke er blevet skuffet endnu.
Jeg er meget spændt på marts boks, som bliver en jubilæum boks for FairyLoots 2 års fødselsdag. Jeg tror, det bliver en helt fantastisk boks.

2 kommentarer:

  1. Årh, en fin boks! Jeg ville så gerne have haft en denne gang, men glemte hele tiden at bestille en :-/

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den var så skøn. Jeg håber du får en næste gang :)

      Slet