Håb af Louise Haiberg

"Mit navn er Nera. Dette er mit liv, min virkelighed. Den nye verden. Jeg begyndte at skrive dagbog for ikke at glemme dem vi mister. Fordi jeg ikke længere kan holde ud at glemme dem. Den indeholder min historie. Mine minder og beskrivelser. Jeg skriver dem til fremtidige generationer.

Nera finder et formål. Hun vælger at rejse ud sammen med vampyrelverne for at redde mennesker. Men den døde verden har ændret sig. Zombierne er farligere end nogensinde, selv hvis man rejser med vampyrelvere. Vil de finde mennesker og nå sikkert tilbage til Vita? Eller er håb, viljestyrke og kærlighed ikke nok?"

Monstre ൦൦൦ Utopia

Jeg vil ikke komme med et længere resume, da Håb er den sidste bog i trilogien, men jeg vil i stedet for fokusere på hvad der var godt og hvad der var mindre godt ved afslutningen. For jeg må indrømme, at jeg var en smule skuffet over den.

Lad os starte med det gode:

• Nera kommer ud i den ødelagte verden igen, for at hjælpe vampyrelverne med at redde flere mennesker og ikke mindst få dem med tilbage til Vita. Yes! Tilbage til zombieaction, som jeg i den grad savnede i Utopia, der til gengæld havde fokus på Neras voksende paranoia (som på sin egen måde også var temmelig fedt at læse om). Igen bliver der smadret zombieskaller til den store guldmedalje. 
• Desuden skulle Nera, før hun fik lov til at komme ud igen, lære at kæmpe bedre og det blev overvåget under Kirstas skarpe øjne. Jeg er altså en smule vild med Kirsta, hun er virkelig badass. Så det måtte der gerne have været endnu mere af.
• Kirsta!
• Skrivestilen er stadig fed og sproget er stadig tilpas råt og dermed passende til den døde verden.
• Neras dagbog er forsat et interessant indslag og støtter fint op om den overordnede historie.
• Vi får endelig at vide hvorfor zombierne opstod (godt), men desværre bliver der ikke brugt mange sider på det, og så havde jeg allerede gættet grunden for længe siden (mindre godt). Og idet den ikke rigtig blev udfoldet fandt jeg ikke grunden nær så interessant som jeg kunne have gjort (også mindre godt).

Det mindre gode:

• Nera og Bane blev bare aldrig et par jeg heppede på. Det gik bare alt for hurtig det hele. Og jeg brød mig ikke rigtig om Nera, når hun var sammen med Bane. Eller Bane for den sags skyld.
• Odette. Der bliver brugt så meget tid og energi på Odette i både bog 1 og 2, men hun er slet ikke med i bog 3. Jeg savner lidt mere afslutning. Den er en smule abrupt og ufyldestgørende.
• Grunden til zombiernes opståen og mangel på en mere dybdegående forklaring (som nævnt ovenover).
• Serien skulle måske have været en duologi i stedet for en trilogi? Hvis det var tilfældet havde den nok stået skarpere for mig.

Jeg synes at Monstre var en virkelig fed zombiebog, den var ikke perfekt, men den var bestem meget god. I Utopia elskede jeg Neras voksende paranoia overfor Vita og dens indbyggere. Håb har bestemt sine gode sider, men sammenligner jeg den med den læseoplevelse jeg havde med Monstre, opfylder Håb desværre ikke mine forventninger til en episk afslutning. Den var en okay læseoplevelse, men ikke mere end det.

Død verden er overordnet set en god serie, (hvor Monstre efter min mening er den bedste), og den vil helt sikker have et publikum. Så holder du af zombier tilsat en god portion fantasy (ikke lige et mix jeg er stødt på tidligere), så vil du bestemt blive underholdt af denne serie.

2,5/5 stjerner

Titel: Håb
Forfatter: Louise Haiberg
Serie: Død verden #3
Sprog: dansk
Forlag: Tellerup
Udgivet: 11. november 2017
ISBN: 9788758828473
Sideantal: 288