Foruden bøgerne på min tbr til #becausedragonsRAT readathon håber jeg på at få læst disse 3 (eventuelt 4) bøger i løbet af marts måned. Og to af dem vil jeg gerne have læst inden Krimimessen d. 17. marts, som jeg satser stærkt på at deltage i.
- Hjemmet af Mats Strandberg (333 sider). Mats Strandberg er en af de forfattere der kommer på Krimimessen, og jeg kunne virkelig godt tænke mig at få læst hans nyeste gyser inden da. Jeg var virkelig glad for hans vampyrroman Færgen, som jeg læste tilbage i 2016, og jeg håber, at jeg bliver lige så glad for denne.
- Castra damnatorum af Patrick Leis (532 sider). Patrick Leis er endnu en forfatter, der kommer til Krimimessen, og som jeg godt kunne tænke mig at møde. Jeg har læst Camp 41, som var bogens oprindelige titel, før den blev gennemgået og genudgivet. (Anmeldereksemplar fra Valenta).
- Touch of Power af Maria V. Snyder (390 sider). I februar forsøgte jeg at læse Scent of Magic (414 sider), som er anden bog i serien. Desværre kunne jeg ikke huske særligt meget fra Touch of Power, så derfor er det vist på tide med en genlæsning. Når jeg er færdig med Touch of Power er det min hensigt at starks gå videre med Scent of Magic, så jeg ikke ender med at glemme det hele igen.
Har du planlagt nogle bøger du gerne vil læse i marts?
Sjov idé mht. TBR og readathon :)
SvarSletJeg er i gang med 'The Way of Kings' og nyder den meget. Har en del fantasybøger på programmet i denne måned i det hele taget.
Mvh
Den lille Bogblog
Tak. Jeg håber at både readathon og tbr kommer til at gå godt :)
SletUhh, jeg har så mange Brandon Sandersons bøger stående ulæste, mest fordi de er så store, men måske skulle jeg bare kaste mig ud i dem...