[Vitropolis er et anmeldereksemplar fra Valeta
Legenden om Querqus Skjoldet er et anmeldereksemplar fra forfatteren]
Legenden om Querqus Skjoldet er et anmeldereksemplar fra forfatteren]
Mandag d. 22. april
Dette var sidste dag hjemme hos mine forældre, men heldigvis ikke sidste dag i min ferie, da jeg har fri hele ugen.
Jeg fik læst Virtopolis af Freddy E. Silva færdig, og den var meget spændende og overraskede mig flere gange undervejs. Således har jeg bestået min O.W.L. i Divination.
Min næste O.W.L. blev History of Magic, hvor den valgte bog var Circus of the Damned af Laurell K. Hamilton. Det er en af mine yndlingsserier, og jeg læste sidst denne bog for efterhånden en del år siden. Derfor var det selvfølge på tide med en genlæsning og jeg var underholdt fra første side, og fik hurtig slugt over 100 sider.
Antal beståede O.W.L.'s: 8
Antal læste sider: 2.564
Tirsdag d. 23. april
I dag stod på praktiske gøremål såsom indkøb, rengøring og ikke mindst havearbejde. Men der blev selvfølgelig også tid til at læse, da jeg var fuldstændig optaget af Anita Blakes eventyr. Jeg elsker virkelig den serie, og den tager alt min opmærksomhed (og mange gange min søvn), når jeg først begynder på en af bøgerne. Men hvad er søvn, når man er opslugt af en god bog? Kort sagt blev jeg færdig med Circus of the Damned og fik knap så meget søvn.
Det betyder også at jeg er færdig med min O.W.L. nr. 9, og derfor kun mangler 3. Jeg satser stadig hårdt på at jeg kan nå at blive færdige med dem. Så må der bare være noget andet jeg vælger fra indtil jeg får dem læst færdig. Men måske skal det ikke lige være min søvn?
Antal beståede O.W.L.'s: 9
Onsdag d. 24. aprilI dag var endnu en dag med havearbejde. Men denne gang var jeg ikke alene om det, da mine forældre kom forbi med bil og trailer, så jeg kunne få kørt en hel masse haveaffald på genbrugspladsen. Det var rigtig rart at komme af med det hele. Der er stadig en del at gøre i haven, men det skal jeg nok få ordnet hen af vejen.
Da jeg jo blev færdig med Circus of the Damned i går, gik jeg videre med min tbr og valgte These Broken Stars af Amie Kaufman & Meagan Spooner, som jeg har valgt til Astronomy O.W.L. Jeg fik læst et par kapitler i den, og den virker ganske lovende.
Jeg samlede også Legenden om Querqus Skjoldet op igen efter en mindre pause og fik også læst et par kapitler i den.
Antal beståede O.W.L.'s: 9
Antal læste sider: 2.883
Torsdag d. 25. april
Efter en arbejdsdag i haven i går tog jeg en dag, hvor jeg slappede af med blandt andet at læse i Legenden om Querqus Skjoldet og These Broken Stars. Jeg var også en tur ude for at handle og hente min FairyLoot boks.
Antal beståede O.W.L.'s: 9
Antal læste sider: 2.972
Fredag d. 26. april
I dag skulle jeg til Aarhus for at besøge en veninde og se et forfatterforedrag.
Jeg tog bussen til Aarhus og mødtes med min veninde, hvorefter vi gik ud for at handle ind til frokost. Vi spiste, snakkede og hyggede os meget. Da vi begge elsker at gå, fik vi gået en lang tur ned til vandet. Timerne forsvandt meget hurtigt som de altid gør, når man har det sjovt og er i godt selskab.
Sidste på eftermiddagen fulgte min veninde mig hen til Dokk1, hvor jeg skulle høre et foredrag med den norske forfatter Geir Gulliksen. Det var et underholdende foredrag selvom det gik over tid, og jeg var nødt til at småløbe hen til min bus for at nå den.
Om aftenen vi jeg læst noget mere i Legenden om Querqus Skjoldet, og i bus til og fra Aarhus læste jeg i Hun bad selv om det.
Antal beståede O.W.L.'s: 9
Antal læste sider: 3.106
Lørdag d. 27. april
Jeg havde håbet på at jeg kunne komme en tur i haven i dag, men desværre var vejret ikke helt med på den ide, da det regnede det meste af dagen. Så i stedet for brugte jeg dagen indendørs, hvor jeg slappede af og læste These Broken Stars.
Antal beståede O.W.L.'s: 9
Antal læste sider: 3.218
Søndag d. 28. april
Jeg brugte morgenen på at læse These Broken Stars færdig. Den var god underholdning, og jeg er spændt på hvad de næste to bøger kommer til at byde på.
Jeg brugte derefter omkring 3-4 timer i haven på at lægge kartofler, hive ukrudt op og slå græsset.
Da jeg kom ind igen så jeg lidt YouTube og arbejde lidt med min blog.
Efter aftensmaden læste jeg noget mere i Legenden om Querqus Skjoldet, før jeg pakkede min arbejdstaske til om mandagen og derefter gik i seng.
Antal beståede O.W.L.'s: 10
Antal læste sider: 3.386
Mandag d. 29. april
Første arbejdsdag efter en lang og dejlig ferie. Det var godt at være på arbejde igen, men jeg var også en kende træt, da jeg kom hjem. Men det havde jeg ikke tid til for der var to dage tilbage af Readathonet og jeg havde to bøger, jeg skulle læse færdig. Så jeg straks i gang med Legenden om Querqus Skjoldet, da jeg kom hjem om eftermiddagen, og jeg nåede faktisk næsten at læse den helt færdig. Jeg manglede lige under 30 sider, da mine øjne blev alt for tunge og jeg var nødt til at overgive mig til søvnen.
Antal beståede O.W.L.'s: 10
Antal læste sider: 3.492
Tirsdag d. 30. aprilMin dag startede med spinning og så havde jeg en forholdsvis kort arbejdsdag, så jeg kunne hjem og læse, læse, læse. Jeg fik læst Legenden om Querqus Skjoldet færdig, så nu skal jeg lige have skrevet en anmeldelse, så jeg kan læse videre i denne spændende serie.
Så var der kun en bog jeg manglede at læse færdig, nemlig Hun bad selv om det, og den ramte mig godt nok lige i alle følelserne. Det var godt nok en hård bog at læse, men åh så vigtig. Det bliver en hård anmeldelse at skrive.
Antal beståede O.W.L.'s: 12
Antal læste sider: 3.825
Jeg fik læst og bestået de sidste 5 O.W.L.'s og har derved gennemført O.W.L.'s Magical Readathon 2019! Og jeg er så glad (og en smule træt). Jeg fik læst alle 12 bøger på min tbr (og jeg fik læst en hel masse andre bøger, men det kan ses i min opsummering der går live i løbet af denne uge).
Nu glæder jeg til N.E.W.T.'s i august og Endgame i aften.
Beståede O.W.L.'s:
Astronomy - These Broken Stars (Starbound #1) af Amie Kaufman & Meagan Spooner
Divination - Virtopolis af Freddy E. Silva (Anmeldereksemplar fra Valeta)
Herbology - Legenden om Querqus Skjoldet (Næslandet #1) af Eva Egeskjold (Anmeldereksemplar fra forfatteren)
History of Magic - Circus of the Damned (Anita Blake, Vampire Hunter #3) af Laurell K. Hamilton
Muggle Studies - Hun bad selv om det af Louise O'Neill
Ingen kommentarer:
Send en kommentar