Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 5. maj 2019

Månedens serie #3 - Maj 2019


Jeg holdte en lille pause med månedens serie i april, da jeg deltog i O.W.L.'s Magical Readathon, og følte at det ville blive lidt for meget også at skulle fokuserer på at få læst en serie. Men nu er månedens serie stærkt tilbage. Den serie jeg ønsker at læse i løbet af maj er Exilium af Linette Harpsøe. Det er en trilogi, der består af De Fejlfødte, Glasmuren og Ingenmandsland.

I halvandet år har 17-årige Fry og hendes familie siddet i tvungen isolation i deres eget hjem. De har mistet kontakten til resten af omverdenen. Sult og elendighed driver familien længere og længere ud mod vanviddets rand. Udenfor bevæger ukendte skabninger sig omkring i mørket, og Fry ved, at det kun er et spørgsmål om tid, før hendes hus bliver det næste, der falder. Familiens eneste håb er at blive reddet, men da den dag kommer, bliver intet, som Fry havde forestillet sig det.
Sammen med nabodrengen Timo, bliver Fry hvirvlet ind i et kynisk komplot mod menneskehedens overlevelse. Hendes venners liv hænger i en tynd tråd, men kan Fry redde dem, når de har allermest brug for hende, eller vil løgne og halve sandheder blive deres undergang?

Jeg læste faktisk De Fejlfødte sidste år, og synes den var ganske spændende. Men jeg er nogle gange virkelig dårlige til at læse videre i serier, mens jeg stadig har historien i frisk erindring. Så derfor har jeg besluttet at starte med at genlæse De Fejlfødte og så læse de næste to bøger. Jeg er nemlig ret spændt på, hvad der kommer til at ske med karakterne i de efterfølgende bind.

Har du læst serien?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar