[Indeholder anmeldereksemplarer]
April bød på mange gode oplevelser, mange læste bøger og ikke mindst mange nye bøger, som jeg vil gennemgå nu. I alt blev det til ikke mindre end 38 nye bøger. Hvornår jeg lige får tid til at læse dem er en helt anden snak.
Som altid vil jeg starte med anmeldereksemplarerne, og en stor tak til de forlag, der har sendt bøger min vej i løbet af april.
Hr. Ferdinand sendte Kevin Kwans Rige menneskers problemer, som er tredje og sidste bog i den populære trilogi Crazy Rich Asians.
Politikens Forlag sendte mig Lucie af Anne-Marie Vedsø Olesen, som jeg længe gerne har villet læse. Jeg har hørt forfatteren fortælle om den et par gange, senest på Krimimessen, så nu må jeg bare se at komme i gang med den.
Forlaget Facet har sendt mig Skygger i skumringen af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum. Det er en novellesamling på 8 noveller, og jeg var rigtig glad for deres sidste novellesamling, så derfor er jeg meget spændt på denne her.
På Krimimessen købte jeg seks bøger, som var Det Grufulde Bibliotek, Bird Box af Josh Malerman, Den nat, vi skulle have set Vampyros Lesbos af Lars Ahn, Slør af A. Silvestri samt Cthulhu kalder og Ved vanviddets bjerge som begge er af H. P. Lovecraft.
Jeg købte de første 5 bøger af Patricia Briggs Mercy Thompson sidste år, og nu har jeg købt de næste 5 bøger, der er udkommet i paperback. Det er en urban fantasy serie, som jeg har store forventninger til efter jeg mødte forfatteren på Fantasyfestivalen sidste år. De fem bøger er Frost Burned, Night Broken, Fire Touched, River Marked og Silence Fallen.
Tilbage i februar eller marts forudbestilte jeg V. E. Schwabs debutroman The Near Witch, der blev genudgivet efter 8 år væk fra markedet. Det er altid spændende at læse en forfatters debut, når man har læst nogle af deres senere værker, for så kan man se, hvor meget de udviklet sig.
Jeg så The Tough Guide to Fantasyland af Diana Wynne Jones på Instagram og viste med det samme at den måtte jeg bare læse på et tidspunkt.
Viper af Bex Hogan og To Best the Boys af Mary Weber er fra marts' FairyLoot boks, mens Nocturna af Maya Motayne er fra aprils FairyLoot boks.
Jeg ejer godt nok allerede Nevernight og Godsgrave af Jay Kristoff, dog i UK udgaven, og da jeg også gerne ville have US udgaven bestilte jeg den hjem fra Bookdepository. Da jeg modtog den opdagede jeg at Godsgrave rent faktisk var en signeret udgave, hvilket var en herlig overraskelse.
Jeg havde også bestilt en række danske bøger, som jeg modtog sidst på måneden. Den ene er Venus fluefanger af Camilla Wandahl & Caroline Ørsum og den anden er novellesamlingen Jeg ved godt, du er der af A. Silvestri, som jeg læste tilbage i marts.
Jeg købte også en række af Kenneth Bøgh Andersens bøger, som jeg manglede på hylden. Det drejede sig om Lysets hjerte samt novellesamlingerne Blandt skovens skygger, Døde drømme og Black Out.
Jeg købte også den nyeste Outlander bog der er udgivet på dansk. Denne gang har forlaget valgt at dele bogen op i to, hvilket nok er en meget god ide, for det er altså lidt af nogle mobbedrenge. Bogen er Et pust af sne og aske af Diana Gabaldon.
En bog jeg længe har haft et godt øje til har været The Tales of Beedle the Bard af J. K. Rowling og illustreret af Chris Riddell. Jeg elsker Riddells stil, men har holdt mig tilbage fra at købe bogen, da den har været en kende dyr (den danske udgave koster 400 kr.). Men så så jeg at den engelske udgave var knap så dyr, så jeg endte med at købe den, og den er bare så fin.
Jeg købte også denne fine bog Faeries af Brian Froud. En af mine yndlingsforfatter har anbefalet den, så jeg glæder mig til at læse den.
Jeg endte også med at købe de bind jeg manglede i John Laymans Chew tegneserie. Jeg læste dem for nogle år siden, og de var virkelig sjove og gode, og jeg vil meget gerne læse dem igen. Jeg købte Major League, Space Cakes, Bad Apples, Family Recipes, Chicken Tenders, Blood Puddin', The Last Suppers og Sour Grapes.
Har du købt nogle spændende bøger for nyligt?
Jeg er spændt på 'To best the boys' - må have fat i et eksemplar asap :-)
SvarSletDen glæder jeg mig også meget til at læse!
SletSikke en masse skønne bøger! :)
SvarSletTak :) Ved slet ikke hvor jeg skal starte eller slutte :)
Slet