Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

søndag den 26. maj 2019

Illumicrate #1 - Your Majesty April 2019


Jeg havde egentlig ikke planlagt at abonnere på flere bogbokse, men da jeg så at Illumicrates boks for maj ville indeholde Aurora Rising af Amie Kaufman og Jay Kristoff, var jeg simpelthen nødt til at have den. Jeg tegnede derfor et abonnement på Illumicrate allerede gældende for deres april boks, så jeg var sikker på at få fingere i en Aurora Rising boks, når den ville komme her engang i maj. Det er jeg glad for at jeg gjorde, for den solgte ud ret hurtigt.
Temaet for Illumcrate var Your Majesty, men jeg havde ikke sat mig så meget ind i hvilke fandoms, den boksen ville indeholde, bortset fra at det selvfølgelig ville have noget med kongelige at gøre.


Det første jeg fik øje på i boksen var dette fine krus. Det er inspireret af Holly Blacks The Cruel Prince, som jeg endnu ikke har fået læst, men som jeg har stående på min reol. Men jeg ved at den handler om feer, kongelige og kærlighed, så jeg regner stærkt med, at jeg får den læst på et tidspunkt, og nu har jeg jo det perfekte krus. Kruset er designet af @rosiethorns88.


Den næste ting var duftlys med navnet Crown of Power, som dufter helt fantastisk af hindbær. Det er lavet af @flickerinkuk.


Den næste ting var en magnetisk mønt samt tilhørende halskæde. Det er meningen at man hver måned fremad får en ny magnetisk mønt med en ny karakter, som man så enten kan bruge som halskæde, sætte på køleskabet eller noget helt tredje. Den første mønt var med Rhysand fra ACOMAF. Den er designet af @monolimeart.


Den næste ting jeg fiskede op var denne meget fine tinboks med citater fra Throne of Glass. Jeg skal lige finde ud af hvad jeg vil opbevare i den, men jeg skal nok få den brugt.
Den er designet af @moledrocraftco.


Jeg får ikke brugt denne Iron Throne Phone Ring, da jeg har et cover på min telefon, men det er da en sjov ide. Den er designet af @fableandblack.


Det sidste før månedens bog var disse tre art prints inspireret af Three Dark Crowns. Jeg synes at de er meget fine, og jeg kan godt lide det enkle design og de tre farver. De er designet af @pinapali.


Så er vi nået til månedens bog som var Descendant of the Crane af Joan He. Jeg har hørt om den tidligere enten på Instagram eller BookTube. Det er en kinesisk inspireret fantasy fortælling, hvor hovedpersonen Hesina er opsat på at bevise at hendes far blev myrdet.

"Princess Hesina of Yan has always been eager to shirk the responsibilities of the crown, but when her beloved father is murdered, she’s thrust into power, suddenly the queen of an unstable kingdom. Determined to find her father’s killer, Hesina does something desperate: she engages the aid of a soothsayer—a treasonous act, punishable by death... because in Yan, magic was outlawed centuries ago.
Using the information illicitly provided by the sooth, and uncertain if she can trust even her family, Hesina turns to Akira—a brilliant investigator who’s also a convicted criminal with secrets of his own. With the future of her kingdom at stake, can Hesina find justice for her father? Or will the cost be too high?"

Den lyder meget spændende, og jeg glæder mig meget til at læse den. Indtil videre er det en standalone, hvilket er en sjældenhed, når det kommer til fantasy. Nu får vi at se, hvor længe det varer.

Alt i alt synes jeg at det var en meget gennemført boks med ting af høj kvalitet. Og så glæder jeg mig mega meget til min Aurora Rising boks. Jeg har muligvis også bestilt deres special edition boks af Darkdawn af Jay Kristoff (#sorrynotsorry). Den glæder jeg mig også virkelig meget til at modtage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar