[Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatter Eva Egeskjold]
○ Legenden om Querqus Skjoldet ○
Vinterkrigens ofre tager stort set over, hvor Legenden om Querqus Skjoldet ender. Oona har det det ikke godt med at have efterladt de krigere, der drog ud for at hjælpe hende med at redde prinsesse Ceinwen. Samtidig fejler hun også noget, som ingen kan finde en forklaring på. Hun har feber, ondt i hovedet, kan knap nok selv bevæge sig rundt og er bare generelt meget syg. Indtil hun ikke er det længere, for det viser sig at hendes sygdom var konsekvensen for en handling hun foretog sig i første bog.
Men krigerne skal jo befries og Querqus Skjoldet mangler stadig at blive fundet, også snart Oona er rask igen og Vinteren er på tilbagetog drager hun afsted med troldmanden Radulfir, prinsen Sigmon, hans bjørnekrigere og heksene fra Nordkronen for at redde krigerne fra Lucili, Conian og resten af Radixfolket. Det bliver et actionfyldt eventyr, hvor Oona er usikker på sin egen plads i profetien og hvordan hun kan redde Næslandet fra de onde Radixfolk.
Jeg kunne godt lide konsekvensen efter Oonas sygdom, da den lige have sunket ind, men jeg blev lidt træt af, hvor tit Oona fik kommentarer på, hvor smuk hun var igennem bogen. Det behøvede ikke lige at blive nævnt hver gang, for hun er så meget mere end blot hendes udseende. Hun er nemlig en helt virkelig interessant karakter at følge, fuld af empati, nysgerrighed og handlekraft. Hun tvivler stadig indimellem på sig selv, men det gør vi jo alle når vi står i en svær situation, og det gør Oona tit. Hun er en meget troværdig person, som også er utrolig let at holde af.
Der er også flere af bipersonerne, som jeg synes er meget spændende heriblandt Radulfir og Stigandir. Jeg synes også at Lucili og Conian er interessante karakterer, og jeg er glad for at vi fik flere scener med dem, men de var til tider lidt for stereotype onde, men jeg er stadig vild med Lucilis forbandelse, og jeg er glad for at vi et lidt dybere indblik i hendes forvandling.
Eva Egeskjold skriver virkelig godt. Jeg blev fanget af hendes skrivestil med det samme og suget ind i Oonas eventyr igennem Næslandets forunderlige og magiske verden. Forfatteren har et øje for detaljer, der i denne bog er meget til at understrege stemningen uden at bremse handlingen op. Jeg var især vild med da Oona besøgte Dagdrømmeren. Det var nogle meget intense sider og det blev faktisk ret uhyggeligt undervejs.
Når det kom til tempoet i handlingen kom der til tider virkelig fart over feltet, og det var jeg vild med. Der var både tid til de lidt mere rolige øjeblikke, hvor karaktererne lige havde tid til at trække vejret inden det gik løs igen, men der var også tid til de mere actionfyldte scener med magi og slagscener, hvor blodet flød og tingene blev sat på spidsen.
Når det kom til tempoet i handlingen kom der til tider virkelig fart over feltet, og det var jeg vild med. Der var både tid til de lidt mere rolige øjeblikke, hvor karaktererne lige havde tid til at trække vejret inden det gik løs igen, men der var også tid til de mere actionfyldte scener med magi og slagscener, hvor blodet flød og tingene blev sat på spidsen.
Vinterkrigens ofre var en virkelig god forsættelse til Legenden om Querqus Skjoldet. Den var faktisk endnu bedre end den første bog, som jeg også var glad for. Eva Egeskjold har skabt et fantastisk fantasy univers, som jeg glæder mig til dykke ned i igen og heldigvis har jeg stadig to bøger til gode, som jeg ser frem til at læse.
4/5 stjerner
Titel: Vinterkrigens ofre
Forfatter: Eva Egeskjold
Serie: Næslandet #2
Sprog: dansk
Forlag: Andersen & Vig
Udgivet: 10. juni 2014
ISBN: 9788799689118
Sideantal: 510
Ingen kommentarer:
Send en kommentar