Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 29. oktober 2019

Illumicrate #6 - High Stakes September 2019


Illumicrates september tema var High Stakes, og jeg viste ikke helt på forhånd, hvad jeg skulle forvente mig af den, så derfor så jeg frem til at blive overrasket.


Den første ting jeg fiskede op var et Now We Rise rejsekrus i keramik. Illustrationen er inspireret af Children of Blood and Bone af Tomi Adeyemi. Jeg ved ikke lige hvor godt keramik egner sig til et rejsekrus, hvis man nu kommer til at tabe det, så jeg tror bare at jeg kommer til at bruge det hjemme. Til gengæld er jeg vild med farverne.
Illustrationen er designet af @deuxdel, mens Illumicrate står bag kruset.


Den næste ting var dette halstørklæde fra Watford School of Magicks fra bogen Carry On. Det er et fint halstørklæde holdt i grønne, grå og lilla nuancer, som jeg overvejer at bruge til vinter.
Den er designet af @heyatlascreative.


Den næste ting var en nøglesnor inspireret af bogen The Mortal Coil, som jeg ikke har læst. Jeg synes at det er lidt kedeligt at få en nøglesnor i en boks. Jeg har ikke rigtig noget at bruge den til, så den var bare ikke noget for mig.
Nøglesnoren er designet af @fableandblack.


Det næste ting var Blackcliff Academy Wooden Postcard, som jeg åbenbart har fået to af. Jeg synes, at den er meget fin, og den vil pynte godt på min reol. Den er inspireret af serien An Ember in the Ashes af Sabaa Tahir.
Designeren er @pinapali.


Der var også en notesblok med som har en god størrelse til at skrive lange lister på. Det kan jeg godt lide, for jeg får typisk mere brugt en stor notesblok end en lille, når jeg laver lister.
Notesblokken er designet af @fableandblack.


Månedens samlemønt var Katniss Everdeen, hvilket var fedt, da hun er en af mine mange yndlingskarakterer.
Mønten var designet af @monolimeart.


Så er vi kommet til månedens bog, som var Kindom of Souls af Rena Barron. Det er ikke en bog jeg har hørt om før, men efter at have læst beskrivelsen af den, synes jeg den lyder meget spændende.
Bogen er signeret af forfatteren og har et fedt slangeprint på siden. Som altid var der også et brev med fra forfatteren.

Jeg synes ikke at der var den store sammenhæng mellem tingene og temaet, især ikke hvis jeg sammenligner med FairyLoots boks fra september, som var virkelig gennemført. Det kan selvfølelig også være fordi, jeg kun har læst 2 af bøgerne, som tingene er baseret på og kan derfor ikke sige om de lever op til High Stakes.
Oktober månedens tema er With Great Power, og den er jeg ret spændt på, for den kan gå i flere retninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar