Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

torsdag den 3. oktober 2019

Heartstopper: Volume One af Alice Oseman

"Charlie, a highly-strung, openly gay over-thinker, and Nick, a cheerful, soft-hearted rugby player, meet at a British all-boys grammar school. Friendship blooms quickly, but could there be something more...?"


Charlie Spring går på Truham Grammar School for Boys. Det sidste år har ikke været så sjov for ham, da han blev moppet rigtig meget på grund af hans seksualitet. Men nu går det bedre, mobningen er holdt op igen, og han har endda en form for kæreste, der dog kun vil mødes med ham i hemmelighed.
Nick Nelson går en klasse over Charlie og er på skolens rugbyhold. Han har hørt om Charlie, men har aldrig snakket med ham. Det kommer til at ændre sig, den dag de to kommer i samme gruppe og skal sidde sammen. Dette bliver starten på et spirende venskab.

Åh, det her er altså den sødeste historie, jeg længe har læst. Charlie er vores primære hovedperson, men vi får også enkle glimt ind i Nicks liv og tanker undervejs. Jeg var rigtig glad for at Charlie allerede var ude med hensyn til sin seksualitet. Derved kom der mere fokus på hvilke følelser han får for Nick og hans bekymringer om at han har forelsket sig i en heteroseksuel. Jeg elsker også at forfatteren giver sig tid til at udfolde Charlie og Nicks venskab. Deres venskab går simpelthen lige i hjertet på én. Det gør Charlies følelser for Nick også og man håber virkelig at de to finder sammen selvom de kommer fra forskellige baggrunde.

Tegnestilen er meget enkel i det, men utrolig udtryksfuld. Der er ikke altid så meget tekst på siderne, men jeg synes for det meste at forfatteren finde en god balance mellem tekst og tegning. Derudover er jeg vild med at hun selv både tegner og skriver.
Heartstopper: Volume One er lidt af en pageturner og meget stemningsfuld, der nok skal ramme én eller flere hjertestrenge undervejs.

Et lille tip her til sidst: Søg for at have det næste volume klar, når du går i gang med Heartstopper: Volume One ellers kommer du højst sandsynligt til at fortryde det. Det kom jeg i hvert fald noget så grueligt til. Jeg havde kun fået det første bind fra biblioteket og da den sluttede med en stor cliffhanger var det svært at vente på volume to. Heldigvis kom det ret hurtigt, så jeg kunne få den næste del af historien.


4/5 stjerner

Titel: Heartstopper: Volume One
Forfatter: Alice Oseman
Serie: Heartstopper #1
Sprog: engelsk
Forlag: Hodder Children's Books
Udgivet:7. februar 2019 (denne udgave) // oprindelig udgivet oktober 2018
ISBN: 9781444951387
Sideantal: 288

Ingen kommentarer:

Send en kommentar