When it’s announced that Scaeva and Duomo will be making a rare public appearance at the conclusion of the grand games in Godsgrave, Mia defies the Church and sells herself to a gladiatorial collegium for a chance to finally end them. Upon the sands of the arena, Mia finds new allies, bitter rivals, and more questions about her strange affinity for the shadows. But as conspiracies unfold within the collegium walls, and the body count rises, Mia will be forced to choose between loyalty and revenge, and uncover a secret that could change the very face of her world."
○ Nevernight ○
Jeg synes mange gange at det er svært at skrive en anmeldelse af bøger, som jeg virkelig elsker. Jeg har bare lyst til at stirre drømmende ud i horisonten, mens jeg krammer omtalte bog, og tænker på om jeg nogensinde vil kunne nyde en anden bog ligeså meget (spoiler det vil jeg højst sandsynligt, men det er bare svært at se mens man er midt i en kæmpe book hangover).
Sådan havde jeg det med Godsgrave som er efterfølger til Nevernight og bog 2 i serien The Nevernight Chronicle af Jay Kristoff.
Mia er stadig opsat på at hæve hendes forældres og lillebrors død, men hun vil også meget gerne have fat i hendes tidligere veninde Ash, der forråde hende og the Red Church. For at få mulighed for at myrde Scaeva og Duomo sætter Mia en dristig plan i værk, der indebærer at hun bliver taget til fange og solgt som en slave, der skal kæmpe i de store gladiatorkampe. For den gladiator der vinder, bliver nemlig kronet og hædret af de to mægtigste mænd i Itreya, som selvfølgelig er Scaeva og Duomo.
Men alle er ikke hvad de giver sig ud for at være, og Mia begynder at mistænke the Red Church for ikke at have helt rent mel i posen.
Tempoet er hurtigere i denne bog end det var i den første, og jeg var opslugt fra første side. Men samtidig føles den heller ikke forhastet, der er tid til det hele og der er ikke noget der bliver skøjtet henover. Jeg er blevet helt bidt af Jay Kristoffs skrivestil. Jeg synes at han skriver virkelig godt og fængende. Og så er han virkelig god til at
Karaktererne og verden bliver ligeledes mere foldet ud. Man kommer dybere ind under karakternes hud og får en endnu bedre forståelse for dem og deres motiver. Mine favoritter er stadig helt klart Mia, Ash, Mr. Kindly og Eclipse. De er simpelthen så fantastiske. Jay Kristoff er virkelig god til at gøre hans bøger og ikke mindst hans karakterer troværdige, og jeg ville ønske at karakterne fandtes i virkeligheden. Hvem ville ikke gerne have en Mr. Kindly til at leve i ens skygge? Jeg ville i hvert fald ikke have noget imod det.
Jay Kristoff har en også tendens med at slå karakterer ihjel, så jeg vil råde dig til at passe på med, hvem du kommer til at holde af, for du kan aldrig rigtig vide dig sikker på hvem der overlever og hvem der ikke gør.
Beskrivelserne af universet er utrolig omfangsrige, og til tider er det næsten som at være der selv. Man kan mærke sveden der pibler på panden, blodet der suser i årene, solene der nådesløst brænder én, sandet der knaser under ens sandaler, og sværdet i ens hånd. Det er altså virkelig fedt.
Når det kommer til overordnet plot var det også utroligt spændende og flere gange meget overraskende, hvilket var virkelig fedt. Der skete nogle ting, som jeg i hvert fald ikke have set komme, og jeg elsker når en bogs plot overrasker mig. Det er en af de fedeste følelser.
Godsgrave er den helt perfekte forsættelse af Nevernight. Det hele bliver sat endnu mere på spidsen, især Mias indre kampe om, hvad hun er villig til at ofre for at få sin hævn. For det bliver helt tydeligt at blodtørst kan være en svær tørst at slukke.
Jeg kan ikke anbefale denne serie nok. Det er en af mine yndlingsserier, og jeg er så spændt på at få slutningen med. Jeg er sikker på at den kommer til at ødelægge mig totalt, eller det håber jeg i hvert fald at den gør.
5/5 stjerner
Titel: Godsgrave
Forfatter: Jay Kristoff
Serie: The Nevernight Chronicle #2
Sprog: engelsk
Forlag: HarperVoyager
Udgivet: 7. september 2017
ISBN: 9780008180034
Sideantal: 464
Ingen kommentarer:
Send en kommentar