[Vinterkrigens ofre af Eva Egeskjold er et anmeldereksemplar fra forfatteren // Pigen som ikke var der af Nick Clausen er et anmeldereksemplar fra forlaget]
Mandag d. 14. oktober
På arbejdet havde vi den første kreative aktivitet som var collager, og der blev lavet nogle rigtig fine nogle af slagsen. Jeg var gående på arbejde, så derfor fik jeg selvfølgelig hørt noget lydbog, og her var jeg i gang med Dødsshowet af Chris Carter.
Da jeg kom hjem fra arbejde skulle jeg pakke en taske til Bibreadathon og ikke mindst finde de bøger frem, som jeg gerne ville læse.
Herefter stod den på aftensmad og afslapning med en tv serie. Jeg var ret træt, da jeg gik i seng, så jeg fik kun læst 47 sider i Poems Bewitched and Haunted.
Antal læste bøger: 0
Antal læste sider: 47
I dag havde vi Bibreadathon, som er bibliotekernes 24 timers readathon. Jeg sov lidt længere end normalt, så jeg kunne holde mig vågen de næste 24+ timer. Da jeg kom på arbejde skulle vi lige gøre de sidste ting parate, før vores deltagere dukkede og vi kunne sætte i gang kl. 12. Det var nogle rigtig hyggelige 24 timer, og det var nogle rigtig gode og søde læsere, der deltog. Jeg fik læst en hel del, faktisk blev det til 13½ bøger fordelt på 1881 sider, så jeg er yderst tilfreds. (Jeg har besluttet kun at tælle de bøger med som havde thriller og/eller horror elementer med, men jeg vil lige nævne de andre her). Jeg startede med at læse Vinterkrigens ofre af Eva Egeskjold færdig. Den var virkelig god og havde også en uhyggelig stemning visse steder. (Anmeldelsen kan læses lige her). Dernæst læste jeg bind 1 og 2 af Frygt Fabrik Fælde af Steen Langstrup. Det var også en stemningsfuld læseoplevelse om en hjemsøgt fabrik, dæmoner og frygt. Indimellem blev læsningen afbrudt af aftensmad og en quiz.
Antal læste bøger: 3
Antal læste sider: 758
Onsdag d. 16. oktober
Efter Frygt Fabrik Fælde gik jeg i gang med Den faldne djævel af Kenneth Bøgh Andersen, som er sjette og sidste bind i Den Store Djævlekrig. Jeg elsker den serie, så det var en herlig genlæsning.
Jeg kunne mærke trætheden melde sig, så derfor gik jeg på jagt i biblioteket efter nogle kortere bøger, som jeg hurtig kunne læse. Jeg fandt Er jeg smuk? af Michael Kamp, to Kenneth Bøgh Andersens novellesamlinger Det sultne maleri og Helt forkert nummer - og andre gys samt Nick Clausens Mareridt & Myrekryb, som jeg fik læst på relativ kort tid. Undervejs hentede jeg brød til morgenmad, og vi spiste derefter morgenmad.
Jeg var løbet tør for bøger igen, så derfor skulle jeg igen på jagt og her fandt jeg 3 Star Wars tegneserier, Kirsebærpigen af Tomas Lagermand Lundme og Tomat af Mette Eike Neerlin, som jeg også ret hurtigt fik læst. Min favorit af disse var Kirsebærpigen. Der var stadig lidt tid tilbage, så jeg fandt Mareridt & Myrekryb 3 af Nick Clausen og fik læst halvdelen af den inden klokken blev 12 og Bibreadathon var ovre for denne gang.
Det var som sagt et rigtig godt og sjovt event, men jeg var pænt træt. Heldigvis havde jeg en sød kollega, som købte mig hjem, da hun alligevel skulle den vej. Da jeg var hjemme igen pakkede jeg mine ting ud og fik faktisk læst Mareridt & Myrekryb 3. Jeg tog mig ikke en lur på sofaen, for så kan jeg ikke sove om natten, men jeg fik da blundet lidt inden en uhyre nem aftensmad. Jeg nåede også at få begyndt på Pigen som ikke var der af Nick Clausen og fik læst 35 sider af den.
Antal læste bøger: 8
Antal læste sider: 1.810
Torsdag d. 17. oktober
På arbejde i dag skulle vi lave drømmefangere om formiddagen og perlekranseblomster om eftermiddagen. Det var nogle rigtig hyggelige og sjove timer, men jeg var en kende træt bagefter, for man er på i mange timer. Så var det jo godt at jeg havde valgt at gå på arbejde, for så kunne jeg få noget frisk luft og få klaret hovedet igen. Jeg fik også hørt resten af min lydbog Dødsshowet og jeg har nok manglet omkring 120 sider. Det var en spændende, men også blodig historie. Da jeg var hjemme igen læste jeg Mareridt & Myrekryb 2 af Nick Clausen og jeg fik også læst 42 sider af Pigen som ikke var der. Jeg nåede også at starte på en ny lydbog, som var Nevernight af Jay Kristoff. Jeg fik også set filmen Glass, som desværre ikke var så god efter min mening.
Antal læste bøger:10
Antal læste sider: 2.204
Fredag d. 18. oktober
Endnu en kreativ arbejdsdag, hvor vi i dag malede på muleposer, og endnu engang nogle rigtig sjove timer. Jeg elsker at der ikke er en dag, da ligner hinanden på mit arbejde. Det er simpelthen så fedt.
Jeg fik læst 52 sider i Pigen som ikke var der, og fik set Sådan træner du din drage 3, som jeg synes var meget underholdende.
Antal læste bøger:10
Antal læste sider: 2.256
Lørdag d. 19. oktober
Sidste dag med kreative aktiviteter, men inden jeg tog på arbejde fik jeg lige læst noget mere i Pigen som ikke var der, for den var godt nok spændende. Efter arbejde fik jeg læst Pigen som ikke var der færdig, og den var virkelig god. Jeg fik også vasket tøj, for det havde hobet sig op. Jeg slappede af med noget tv og fik startet på Grimm af Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker.
Antal læste bøger:11
Antal læste sider: 2.438
Søndag d. 20. oktober
Søndag formiddag var en total afslapningsdag, hvor jeg fik læst Grimm færdig og taget en lur eller to. Jeg fik også arbejdet på bloggen, som havde været lidt forsømt her i efterårsferien, og derudover fik jeg afleveret nogle bøger på biblioteket og handlet ind. Aften stod også på afslapning med et par afsnit af The Walking Dead.
Antal læste bøger:12
Antal læste sider: 2.623
Ingen kommentarer:
Send en kommentar