Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

lørdag den 28. januar 2017

Nye bøger #13


I årets første bookhaul viser jeg 9 skønheder frem som jeg købte lidt før jul. Det er en blanding af både korte og længere bøger i forskellige genrer, men det er alle bøger jeg gerne vil læse i den nærmeste fremtid. 

  • The Guest Cat af Takashi Hiraide. Den bog har både en kat på forsiden, samt handler om den selvsamme kat. Jeg er solgt! Den handler om en kat der kommer på besøg hos et ægtepar, som er ved at vokse fra hinanden. Men kattens besøg giver deres liv ny mening. Jeg håber på en rigtig sød fortælling.
  • The Salmon Who Dared to Leep Higher af Ahn Do-hyun. Jeg ved ikke som meget om denne lille bog andet end at det er en fabelfortælling (og så har den et fantastisk cover).
  • The Hen Who Dreamed She Could Fly af Sun-Mi Hwang. Igen en lille sag hvori en høne drømmer om at flygte fra sit fangenskab. Den bliver kaldt for Koreas svar på Charlotte's Web, en klassisk børnebog om dyr og venskaber, som jeg også gerne vil læse på et tidspunkt.
  • The Library of Unrequited Love af Sophie Divry. En bog om et bibliotek, en bibliotekar, en låner og om kærligheden til bøger - så selvfølgelig skal jeg læse denne bog!
  • Asking for Trouble af Liz Young. Jeg læste denne bog for nogle år siden, og det er simpelthen en så kærlig og humoristisk historie, så en varm sommerdag skal jeg genlæse denne.
  • Extremely Loud & Incredibly Close af Jonathan Safran Foer. 9 årige Oscar mister sin far under 9/11 og begiver sig ud på en rejse for at løse mysteriet om en nøgle han finder i farens skab.
  • A Tree Grows in Brooklyn af Betty Smith.Det er en klassik amerikansk dannelsesroman. Jeg fik anbefalet denne bog af en kollega, som synes jeg skulle læse den - og det gør jeg så. 
  • A Thousand Nights (A Thousand Nights #1) af E. K. Johnston. Dette er en fortælling baseret på arabisk folkeovertro. Og så er en også en utrolig smuk bog. Virkelig gennemført design.
  • Heartless af Marissa Meyer. Bogen der startede hele dette bookhaul. Denne bog foregår i Wonderland, men jeg har med vilje ikke sat mig ind i dens handling, for jeg vil gerne overraskes når jeg læser den. Men hold nu op hvor er det en smuk bog både med smudsomslag og uden!
Har du købt nogle bøger for nyligt?

4 kommentarer:

  1. Sikke et dejligt udvalg! Jeg overvejer at læse The Hen Who Dreamed She Could Fly til næste read-a-thon - og er i øvrigt i gang med A Tree Grows in Brooklyn. Den er meget hyggelig indtil videre :-)

    God weekend!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg havde også Read-A-Thon i tankerne, da jeg købte de korte bøger, men meget kan jo nå at ændre sig inden april, så jeg må se hvad det bliver til.

      Også en rigtig god weekend til dig!

      Slet
  2. Sikke nogle fine bøger. Jeg har også A Tree Grows in Brooklyn stående - det vil jeg gerne snart have læst (som resten af min tbr! ;-) )

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Har nøjagtig det samme problem med min tbr som dig ;) Så mange bøger, så lidt tid...

      Slet