Bare et kapitel mere: Blankets af Craig Thompson

lørdag den 14. januar 2017

Blankets af Craig Thompson

"Wrapped in the landscape of a blustery Wisconsin winter, Blankets explores the sibling rivalry of two brothers growing up in the isolated country, and the budding romance of two coming-of-age lovers. A tale of security and discovery, of playfulness and tragedy, of a fall from grace and the origins of faith."

Blankets er en fortælling om en ung dreng, der vokser op til at blive en ung mand og alt det der sker i løbet af denne proces. Det er en fortælling om broderkærlighed, den første altopslugende forelskelse, og et spirende oprør mod barndommens tro. Blankets fortæller ikke en ny historie. Den fortæller en historie, der er blevet fortalt mange gange, nemlig historien om en ung dreng, Craig, der vokser op til at blive en ung mand, der ikke rigtig føler, at han passer ind nogle steder. Han føler sig udenfor og er både som dreng og ung teenager blevet mobbet. Så bliver han forelsket og fokus flytter over på den første kærlighed og alle de glæder og sorger den medfører. Der ulmer også et stille forældreoprør, et oprør mod den tro som forældrene har, men som Craig stille og roligt oparbejder en skepsis imod og som han til sidst løsriver sig fra (dog uden at han fortæller det til forældrene - så hvor meget oprør, der er i det kan diskuteres).

Det jeg bedst kunne lide Blankets og som holdt min opmærksomhed fanget var forholdet mellem de to brødre, storebroderen Craig og lillebroderen Phil. Deres forhold til hinanden var virkelig godt beskrevet og det var der jeg levede mig mest ind i historien. Deres venskab, deres skænderi, deres fantasi var så levende og troværdig.

Tegnestilen blæste mig desværre ikke bagover. Den forførte mig ikke, som jeg gerne ville. Jeg ved faktisk ikke om jeg kan lide den eller ej. Men den får historien fortalt, og det er jo det vigtigste. Blankets er på næsten 600 sider, men det tog mig ingen tid at læse den. Jeg fløj igennem den, og var faktisk nødt til at tvinge mig selv til at tage en pause. Så hurtiglæst det var den i hvert fald for mig.

Da jeg havde færdiglæst Blankets sad jeg tilbage med en følelse af at jeg manglede et eller andet. Og den følelse førte til at jeg gerne ville have mere. Hvad det mere er ved jeg ikke, men jeg mangler det. For historien er sådan set afsluttet. Den har en fin afrunding. Den har jeg ikke en finger at sætte på. Måske var det Craig og Phil jeg gerne ville have mere af? Men med det sagt er Blankets en ganske udemærket historie.

Blankets er en mosaik, et quilt tæppe, lavet af minder. Minder som er gode, minder som er dårlige, minder som man gerne vil huske, og minder man helst vil glemme. Det er en dannelseshistorie, om at finde sig selv og hvad man er værd. Det er en fængende historie, men jeg fandt den også til tider en smule naiv og enkel. Jeg læste en historie, som jeg har læst flere gange før blot i andre udformninger. Jeg var fanget af den, mens jeg læste den, men om jeg vil kunne huske den om tre måneder ved jeg ikke.