Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

fredag den 20. januar 2017

Januars klassiker og murstensroman

To af mine læsemål for 2017 var at læse flere klassikere og flere lange romaner. Jeg har besluttet mig for at læse en af hver i hver måned. Det bliver altså 24 bøger i løbet af året. Det betyder ikke at jeg ikke kan læse flere end dette antal for jeg har både mange klassiker og mange murstensromaner (500+ antal sider). Jeg har længe overvejet om jeg skulle udvælge de 12 klassiker og de 12 murstensromaner på forhånd, men jeg kender mig selv godt nok til at vide at jeg højst sandsynligvis ikke kommer til at overholde sådanne lister, selvom jeg ville synes at de var sjove at lave. Jeg har også overvejet om jeg skulle udvælge dem kvartalvis. Altså vælge 6 bøger i alt for 3 måneder. Og jeg er ret hooked på denne ide, fordi det er mere overskueligt for mig at vælge 6 bøger for 3 måneder end 24 bøger for et år og selvfølgelig holde mig til den. Så jeg tænker lige lidt videre over ideen, og hvilke bøger jeg gerne vil læse i den nærmeste fremtid. For nu viser jeg blot januars klassiker og murstensroman, som jeg allerede har udvalgt.

Klassikeren er en bog jeg har været i gang med et stykke tid, men som jeg meget gerne vil læse færdig i denne måned. Jeg har holdt meget af det, jeg har læst indtil videre. Januars klassiker er selvfølgelig Jane Eyre af Charlotte Bontë.

Som murstensroman har jeg efter lidt overvejelse valgt Illuminae af Amie Kaufman og Jay Kristoff. Det var en bog jeg opdagede igennem Catriona, som var helt vild med den. Den har stået knap 5 måneder på min reol, så nu er det på tide at få den læst. Derudover har jeg set at mange der har læst den danske oversættelse har været vild med den, så det er jo bare endnu en grund til at få taget hul på den. Og med sine 599 sider er der nok at gå i gang med. (Illuminae opfylder også et andet af mine læsemål, nemlig at få læst flere af de serier jeg har stående ulæst på mine reoler - så det er to fluer med et smæk :) ).

2 kommentarer:

  1. Virkelig gode valg! Jeg er ellers ikke så meget til Brontë-søstrene, men 'Jane Eyre' var jeg ret glad. Og Illuminae var en af de få bøger, jeg gav fem stjerner sidste år. Jeg håber i øvrigt på at få læst efterfølgeren i løbet af de næste par uger - når jeg har fået læst de biblioteksbøger, jeg lige har hentet :D

    God weekend!


    Mvh.
    Den lille Bogblog

    SvarSlet
    Svar
    1. Det jeg har læst af Jane Eyre indtil videre har jeg også været rigtig glad for, og jeg glæder mig meget til at læse Illuminae, har hørt så meget godt om den. Jeg har også nogle biblioteksbøger der ligger og venter. Dog ikke så mange som før i tiden (som var sidste år) :)

      Også god weekend til dig :)

      Slet