"Efter en uheldig hændelse med sin kostskolelærerinde er femtenårige Courtney tvunget til at flytte hjem til sin selvoptagede mor i Hollywood og siden New York.
Courney føler sig forsømt og misforstået, og sammen med veninden Janet begynder hun at udforske de mørke sider af New Yorks high society-miljø."
Chokolade til morgenmad blev oprindelig udgivet i 1956, derefter blev den sådan set glemt i ca. 60 år, før den blev fundet frem igen og genudgivet. Emma Straub har skrevet et meget rosende forord til den nye udgivelse, og det har nok været med til at sætte mine forventninger en smule op. Det og så alle de andre positive anmeldelser den har fået rundt omkring.
Courtney Farrell går på en dyr kostskole, men passer ikke rigtig ind. Hun har svært ved at få venner på hendes egen alder, hun søger derimod venskaber hos mennesker der er 10 år ældre eller mere end hende selv. Samtidig har hun en skuespillermor der kun går op i karrieren, der er en del haltende, og faren er for det meste fraværende. Ingen af forældrene forstå at sætte ordentlige grænser, som nok er det Courtney har mest brug for. Det og så at nogle stoppede hende fra at drive formålsløst rundt og rode sig ind i dårligt selvskab.
Under min læsning følte jeg mig løsrevet fra historien og især fortælleren. Jeg kom aldrig rigtig ind under hendes skin, og jeg følte aldrig rigtig hvad hun følte eller havde medfølelse for hende for den sags skyld. Jeg var for det meste lidt ligeglad med hvad der skete med Courtney, og det er bare ikke godt i denne sammenhæng.
Chokolade til morgenmad er ikke en lang bog med sine 273 sider, men det tog mig overraskende en del tid at få den læst, selvom den ikke er så lang. Jeg tror det er, fordi jeg aldrig rigtig blev engageret i hverken Courtney eller hendes historie. Hun fangede aldrig min opmærksomhed, i hvert fald ikke på en positiv måde.
Jeg blev også træt af den underlæggende fortælling at Courtney blev til en kvinde, fordi hun havde sex med en mand. Nej, du er stadig et barn også selv om du har haft sex. Hele den iscenesættelse, hvor hun skal pointere overfor veninden Janet, at hun er en kvinde nu, fordi hun har haft sex og at hun ydermere har en højere moral end Janet, fordi hun kun har været i seng med en mand, hvorimod Janet har været i seng med to, var ved at drive mig til vanvid.
Det kan godt være det her er en glemt klassiker, men det var desværre ikke en klassiker for mig. Det var en ok læseoplevelse, men så heller ikke mere.
Pamela Moore bliver flere steder sammenlignet med Sylvia Plath (blandt andet i bogens forord og bagside). Nu har jeg kun læst Plaths digte så kan ikke sige noget om en sammenligning mellem Chokolade til morgenmad og The Bell Jar, men jeg håber at når jeg skal læse The Bell Jar, at jeg kommer til at holde mere af The Bell Jar end jeg gjorde af Chokolade til morgenmad.
2/5 stjerner
Chokolade til morgenmad af Pamela Moore / Orginaltitel:
Originalsprog: amerikansk / læst på dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 20 januar 2017 / oprindelig udgivet 1956
ISBN: 9788711563779
274 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar