Bare et kapitel mere: Måske af Dennis Jürgensen

lørdag den 6. maj 2017

Måske af Dennis Jürgensen

Måske fortæller i tre noveller om hvad der måske kan ske i fremtiden, hvor teknologien og lægevidenskaben har udviklet sig, men hvor de moralske værdier ikke helt har fulgt trop. For hvad sker der med de menneskelige konsekvenser når teknologien og lægevidenskaben får frit spil?

Jeg har altid godt kunne lide hvad-nu-hvis fortællinger. Hvad nu hvis du skyldte staten penge, som du ikke kunne betale, og for at indfri din gæld tog de en kropsdel eller et organ? Eller hvad nu hvis du mistede dit barn, men begyndte at se det over alt? Eller hvad nu hvis du lever i et samfund. hvor androider går frit omkring?
I Dennis Jürgensens Måske er alt det her muligt.

Jeg har læst Måske flere gange, og første gang for flere år siden var forbundet med overraskelse, for jeg troede at jeg havde læst alt hvad Jürgensen havde udgivet på det tidspunkt. Men det viste sig at det havde jeg ikke, så jeg lånte straks bogen med hjem fra biblioteket. Måske indeholder tre science fiction noveller, Den Blå Service, Klonede dage og Jeggørdigingenting.
Ved alle min genlæsninger holder jeg mindst af Den Blå Service. Jeg synes den grundlæggende ide er meget god og skræmmende, men jeg bryder mig bare ikke rigtig om karakterne. Det er blevet bedre efter jeg har læst den flere gange, men det er ikke min ynglings i samlingen netop på grund af karakterne.
Derimod kan jeg rigtig godt lide Klonede dage som jeg synes er meget tankevækkende og skræmmende. Det med at klone mennesker og dyr er en meget fascinerende tanke og jeg har læst flere romaner/noveller og set film om emnet. For det meste ender det ikke godt når man kloner mennesker eller for den sags skyld dyr i disse fortællinger. Det jeg godt kunne lide ved Klonede dage, udover selve udførelsen af ideen, var at jeg virkelig følte med forældrene der havde mistet deres søn. Den sorg, fortvivlelse, vrede og håb de skiftede imellem var meget medrivende.
Jeggørdigingenting er også en stærk fortælling med en rammende slutning. Den handler om barndomstraumer og dagdrømme der lige pludselig bliver til virkelighed bare ikke lige som hovedpersonen havde forstillet sig.

Selvom Måske så dagens lys i 1994 vil jeg mene at den stadig er relevant i 2017. Især når man ser på de fremskridt der sker indenfor teknologien. Så derfor vil jeg anbefale den til alle der godt kan lide hvad-nu-hvis fortællinger. For hvem ved hvad fremtiden bringer?