I Kværnen følger vi Rebecca, som gennemgår en personlig krise. Hendes kæreste, Johnny, er forsvundet efter deres sidste massakre på en kæmpestor zombiesværm. Hun lider af et pille- og alkoholmisbrug og har nogle ret syrede drømme/mareridt. Men hun får ikke lov til at blive i denne tilstand ret længe, for der er brug for alle til at bekæmpe zombierne. Der er blevet observeret menneskelig aktivitet i det område, hvor Johnny forsvandt, så Rebecca bliver sammen med en broget folk mennesker sendt på en misson for at bekræfte om det er sandt. Dette fører selvfølgelig folkene tæt på zombierne og vi undgår ikke nogle træfninger med omtalte zombier. Men måske er zombierne ikke de værste i dette opløste samfund? Måske gemmer der sig endnu værre ting rundt omkring?
Dette er fortælling om hvordan de mennesker der har overlevet zombieapokalypsen en ødelagt verden der forsøger at rejse sig som en fugl fønix fra asken. Men det er i høj grad også en kærlighedshistorie. Rebeccas kærlighed til Johnny og hendes håb om at Johnny stadig er i live, men samtidig hendes frygt for at han ikke overlevede og nu vandre hvileløs rundt som en kødædende zombie. Rebecca er rigtig godt beskrevet og man lever sig ind i hendes op- og nedture og ikke mindst hendes kamp mod de indre dæmoner der rider hende som en mare hver gang de får chancen.
Jeg elsker zombiehistorier hvor zombierne kommer i hobetal imod én, men jeg elsker også historier, hvor det ikke kun er zombierne der er den eneste eller største trussel. Dette gør sig gældende i Kværnen. Her er både fysisk zombiesplat når Kværnen (eller Dyret som den kæmpemæssige zombiemaltrakterede maskine også bliver kaldt) kører ind i en flok zombier, men der psykisk terror blandt andet i form af Rebeccas indre dæmoner (kan hun bekæmpe dem, så de ikke bliver en trussel for hende selv og andre?) eller i form af andre mennesker, der lever på en ikke acceptabel måde i det nye samfund.
Dette er en petitesse, men jeg synes at bogen er alt for kort. Den fortæller sin historie rigtig godt, men jeg ville bare gerne have haft noget mere. Jeg ville gerne se hvilke retninger Schjönning også kunne havde valgt at gå. Jeg ville gerne have mere udforskning af den postapokalyptiske verden og ikke mindst dens personer. Men sådan er det vel ved det meste man kan lide - man vil altid gerne have mere.
En anden lille ting ved Kværnen var, at jeg til tider havde svært ved at skille nogle af bipersonerne fra hinanden. Vores hovedperson Rebecca er selvfølgelig beskrevet rigtig godt og den vi får mest at vide om. Bipersoner som Johnny, Helmuth, Gizela og Ricko er også nemme at holde styr på. Men nogle af de andre bipersoner forsvandt hurtigt fra min hukommelse, fordi de ikke havde så meget spilletid eller fordi de måske ikke var så mindeværdige som de andre karakterer. Så når de dukkede op igen (hvis de gjorde) skulle jeg lige grave lidt dybt i min hukommelse for at huske hvem de var.
Men dette er småting for Kværnen er en gennemført historie, der skal nok skal sende en kuldegysning ned af nakken på den der læser den.
Schjónnings sindrige sprog og Tom Kristensens dystre og udtryksfulde illustrationer skaber en gennemført, grusom og medrivende fortælling. Kværnen er et must-read for alle der elsker zombier, et ekspressivt sprog, en fængende historie og en stemningsmættet atmosfære.
4/5 stjerner
Kværnen af Martin Schjönning // Illustreret af Tom Kristensen
Forlag: Calibat
Udgivet: 6 marts 2017
ISBN: 9788793281523
141 sider
Bogen er et anmeldereksemplar fra forfatteren
Ingen kommentarer:
Send en kommentar