Islandske konger er fortællingen om slægten Knudsen fra det lille fiskerleje Tangavik, som rummer hele verden i et sandkorn. I Tangavik mødes sorg med glæde, død med liv, frygt med mod. Ved bovsprydet står en Knudsen, og byen myldrer med legendariske fyldebøtter og slagsbrødre, mesterfiskere og skibsredere, distanceblændere og matematikgenier. Deres fortælling er fortællingen om Island - med det er også fortællingen om livet."
Islandske konger var min bogklubs valg for maj. Jeg har aldrig før læst noget af forfatteren, og jeg har tit kigget på forsiden, for jeg synes den var interessant. Så da den blev valgt som vores næste læsning kastede jeg mig over den.
Islandske konger handler som titel antyder om konger på Island eller nærmere en slægt af konger, der ikke har kongemagten som vi kender den, men som har stor betydning i det område de lever i og de mennesker der befinder sig i deres nærhed. Vi følger slægten Knudsen i flere generationer, hvor vi får serveret udpluk af deres liv og gerninger. Der er ikke nogen hovedperson som sådan, men der er nogle Knudsener man hører mere om end andre, såsom Arnfinn og dennes far Astvald. Man hører også om andre mennesker, som ikke tilhører Knudsen slægten, men som har enten på en Knudsen eller byen Tangavik.
"Jeg begynder bare med kongerne og den opfattelse hos os islændinge, at vi nedstammer fra konger. Den opfattelse er bestemt ikke ny, og der blev ikke lavet om på den, selv om vi holdt op med at være regeret af konger, der for de flestes vedkommende var danske og boede nede i København. Da de holdt op med at være konger, kom Knudsenerne og alle mulige andre slags konger til, småkonger og storkonger, men de danske konger hed skiftevis Frederik eller Christian og var nummererede, den første, den anden, den tredje og så videre, noget, som vi, de islandske konger, aldrig har haft held til at lære, at nummerere folk."
Der er som sagt mange forskellige mennesker man hører om i denne bog. Nogle støder man på flere gange undervejs, mens andre kun bliver nævnt en enkel gang. Jeg har normalt ikke noget imod fortællinger med flere hoved- og bipersoner, for jeg kan sagtnes finde rundt i, men i denne bog synes jeg ikke rigtig det virkede, fordi fortællestilen er så fragmenteret og rodet. Og så havde jeg bare ikke en særlig stor interesse i hvad der skete for slægten Knudsen. Jeg blev bare aldrig rigtig fanget af deres liv.
Til gengæld kunne jeg godt lide forfatterens sprog og skrivestil. Den var let og tilgængelig og også ret humoristisk til tider. Så selv om jeg ikke brød mig om selve bogen var den hurtig at læse. Så det kan ikke udelukkes at jeg prøver en anden bog af Einar Már Gudmundsson en gang i fremtiden, så længe den bare har en mere klar rød tråd igennem fortællingen, for det savnede jeg virkelig meget hos Islandske konger.
Vi har allerede snakket om bogen i læsekredsen, og der var også delte meninger om bogen. Nogle elskende den og andre var knap så vild med den. Og det er simpelthen bare så fantastisk, at vi er så forskellige, og at vi lægger mærke til forskellige ting, når vi læser. For selvom jeg ikke var særlig vild med bogen da jeg havde læst den, fik jeg meget ud af at snakke om den med de andre i læsekredsen. Og så jeg får læst bøger, som jeg ikke selv ville have valgt.
1/5 stjerner
Titel: Islandske konger / Originaltitel: Íslenskir kóngar
Forfatter: Einar Már Gudmundsson
Serie: -
Sprog: islandsk / læst på dansk
Forlag: Lindhardt og Ringhof
Udgivet: 2013 (denne udgave) / oprindelig udgivet 2012
ISBN: 9788711385777
Sideantal: 271 sider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar