Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

mandag den 5. juni 2017

5 trilogier jeg gerne vil læse #1


Så jeg har en del bogserier stående på mine reoler, og en del af dem er trilogier. Jeg elsker at læse serier, men jeg opdager at jeg nogle gange lige må give mig et mentalt skub til at begynde på at læse dem. Det kan være fordi der er mange bind i serien eller fordi bøgerne alle er 500+ sider, eller fordi jeg ikke lige har lyst til at læse dem på pågældende tidspunkt. Forklaringerne (undskyldninger) er mange. Men nu vil jeg give mig selv et venligt puf og komme i gang med at læse nogle af mine serier. I denne omgang har jeg valgt at koncentrere mig om trilogier, dels fordi de er begrænset til tre bøger, dels fordi jeg har læst den første bog i nogle af dem, og dels fordi jeg virkelige gerne vil læse dem. Hvilket nok er min største motivation. I tilfældig rækkefølge har jeg udvalgt disse fem trilogier, som jeg håber på at få læst i løbet af de næste par måneder eller deromkring.


#5: Losing It af Cora Carmack. Sidste år læste jeg Som stjernerne står som jeg slugte på ingen tid og var ganske glad for, men jeg kom aldrig rigtig videre i serien. Så jeg mangler at læse Som sendt fra himlen og Som du ser mig. De er selvstændige kærlighedsromaner, hvor man følger et nyt par i hver roman. så jeg tænker at de lange, varme sommerdage vil være helt perfekt til at få læst dem.

#4: The Grisha af Leigh Bardugo. Denne trilogi har stået ulæst på mine reoler i snart 3 år, så det er vist på tide at jeg får dem læst. Det er en fantasy trilogi, der består af Shadow and Bone,  Siege and Storm og Ruin and Rising.

#3: Parasitology af Mira Grant. Jeg elsker Grants zombietrilogi Newsflesh, så selvfølgelige skal jeg læse hendes anden trilogi! Denne trilogi er blandt andet med parasitter og gal videnskabmands videnskab. Det kan kun blive godt. Jeg har faktisk tidligere læst den første bog Parasite, men jeg føler at jeg gerne vil genlæse den og så derefter fortsætte direkte med de næste to bind Symbiont og Chimera for at få mest muligt ud af det.

#2: Daughter of Smoke & Bone af Laini Taylor. Igen en trilogi, der har tilbragt en del til på mine reoler. Omkring lige så lang tid som The Grisha. Det er igen en fantasy trilogi. Jeg har længe haft et godt øje til den, men har ikke fået gjort noget ved det. Trilogien består af Daughter of Smoke & Bone, Days of Blood & Starlight og Dreams of Gods & Monsters.

#1: Healer af  Maria V. Snyder. Sidste år læste jeg det først bind i denne fantasy trilogi, Touch of Power, og var rigtig glad for den. Men jeg kom desværre ikke videre sidste år, så i år skal det ske at jeg får læst Scent of Magic og Taste of Darkness.

Har du nogle trilogier, du gerne vil have læst færdig?


Ingen kommentarer:

Send en kommentar