Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 17. oktober 2017

Dewey's Read-A-Thon tbr - efteråret 2017


[Dette indlæg indeholder anmeldereksemplarer] 

Så er det atter ved at være tid til et døgn i læsningens tegn. Et døgn hvor omverden nærmest forsvinder, mens jeg vender den ene side efter den anden. Et døgn, hvor jeg pakker mig ind i varme tæpper i min lænestol, iklæder mig noget behageligt tøj og finder de blødeste hyggestrømper frem.
Jeg har glædet mig længe til denne dag, dette døgn. Og nu er den her. Dewey's 24 hour Read-A-Thon. Fra lørdag d. 21 oktober til søndag d. 22 oktober forsvinder jeg ind i bøgernes verden for en stund. Her i Danmark er starttidspunktet klokken 14. Og denne gang har jeg fået ordnet det sådan at jeg ikke skal arbejde lige op til, og det er jeg rigtig glad for. Det skaber en ro om formiddagen, og gør at jeg ikke farer fortravlet rundt 10 minutter inden start for at få de sidste ting på plads.

I år er det faktisk 10 år siden Dewey's Read-A-Thon så dagens lys, så det er jo en helt speciel dag. Du kan læse meget mere på deres her, og du kan også officielt tilmelde dig Read-A-Thon'et, hvis du har lyst.


Jeg har haft meget svært ved at vælge min læsestak denne gang. Og selv nu er jeg i tvivl om nogle af bøgerne, og jeg ender nok først med at beslutte mig på selve dagen. Men det er nu også okay. Jeg holder mig stadigvæk til de korte bøger, fordi under et så intens readathon kan jeg godt lide at afslutte flere bøger på den korte tid, der er til rådighed. Jeg har fundet en stak på 10 bøger, hvoraf de seks af den er romaner, mens de sidste fire er graphic novels.

De seks romaner er en lidt blandet flok, der har det tilfældes at de er relativ korte. Jeg har valgt nogle børnebøger, noget uhyggeligt og noget fantasy.
  • Mareridt & Myrekryb 3 af Nick Clausen (248 sider). Jeg ved at Clausen skriver letlæste, uhyggelige noveller så selvfølgelig skal jeg læse den tredje novellesamling i serien til dette readathon. [Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet]
  • Dødt kød - dag 1 af Nick Clausen (124 sider). Der er hele to Clausen bøger med denne gang. Denne handler om zombier, og er også den korteste bog i stakken. [Bogen er et anmeldereksemplar fra Forlaget Facet]
  • Every Heart A Doorway af Seanan McGuire (173 sider). McGuire skriver også under navnet Mira Grant, hvor jeg første gang lærte hende at kende. Denne skulle handle om fortabte børn og magi, og jeg har ventet med at læse den indtil dette readathon.
  • Treasure Island af Robert Louis Stevenson (303 sider). Jeg har læst en børneklassiker de sidste par gange, og det vil jeg også gerne gøre denne gang, hvis jeg kan nå det.
  • Mylingen (Pax #3) af Åsa Larsson & Ingela Korsell (210 sider). Denne serie er virkelig hurtig læst og ikke mindst spændende og det er på tide at jeg får læst videre i den.
  • The Witches af Roald Dahl (201 sider). Jeg glæder mig til at genlæse denne lille sag om virkelig uhyggelige hekse.

Jeg elsker at læse graphic novels til readathons, fordi de (for det meste) er så hurtige at læse, så derfor har jeg også fundet en lille stak af dem. Her har jeg dog mest fokuseret på fantasy og horror.
  • Nimona af Noelle Stevenson (266 sider). Jeg har hørt meget godt om denne sag, så glæder mig til at læse den.
  • Death Note Black Edition 1 af Tsugumi Ohba og Takeshi Obata (392 sider). Er virkelig spændt på, hvad jeg kommer til at synes om denne.
  • Skæbnemageren af Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel (173 sider). Jeg har faktisk læst denne tidligere, men jeg kunne godt trænge en genlæsning.
  • American Vampire volume 6 af Scott Snyder og Rafael Albuquerque (144 sider). Jeg har sagt det før og jeg siger det gerne igen - intet readathon uden vampyrer!
Min stak er i alt på 2234 sider, og det er nok den mest ambitiøse jeg nogensinde har haft. Jeg regner da heller ikke med at få læst dem alle, men jeg vil gerne have noget at vælge imellem.
Jeg glæder mig til den fællesskabsfølelse og kærlighed til bøger, der altid forekommer under dette readathon.
Som tidligere laver jeg et indlæg her på bloggen, hvor du kan følge mit læsedøgn, og jeg vil også være løbende aktiv på Instagram og Twitter (@pthoustrup).

Skal du deltage? Og i så fald hvilken bog glæder du dig mest til at læse, og hvor kan jeg følge dig?


8 kommentarer:

  1. Jeg skal deltage for første gang, og glæder mig :-) Jeg har ikke valgt den endelige bogstak endnu, men glæder mig til at genlæse Liv og Alexander 1-3.

    Jeg kommenterer på bloggen Catsbooksandcoffee.com og på Instagram Catsbooksandcoffee.com_

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bliver så hyggeligt :) Det er godt nok længe siden jeg har læst Liv & Alexander - det var en dejlig bog.
      God læselyst :)

      Slet
  2. Sikken en fin læseliste! Der ser ud til at være gode oplevelser i vente. Jeg er med for anden gang og kan næsten ikke vente. Jeg har også Every Heart a Doorway på min læseliste, har hørt ret blandet om den, så det bliver spændende. Jeg har særligt valgt korte bøger i år, novellesamlinger, dramatik, eventyr og uhygge til at komme lidt i Halloween-stemning :) Glæder mig til at følge din læsning. Jeg skriver om min på Skriverliv.dk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Jeg er også rigtig spændt på Every Heart a Doorway. Jeg har også holdt mig til de korte bøger, for jeg ved at de virker for mig. Glæder mig til at følge dig og god læselyst :)

      Slet
    2. Det er en super lækker bunke bøger, som du har udvalgt til et magisk læsedøgn:-) Jeg ser frem til, at følge med i, hvordan dit læsedøgn løber af :-)

      Slet
    3. Tak :) Jeg glæder mig også virkelig meget til lørdag.

      Slet
  3. Hvor er det en god bunke du har fundet! Rigtig god læselyst :)

    SvarSlet