Sense and Sensibility er den tredje af Jane Austens romaner, som jeg har læst. De to andre er forholdsvis Pride and Prejudice og Persuasion.
I Sense and Sensibility følger vi fortrinsvis søstrene Elinor og Marianne Dashwood, men vi hører også om deres lillesøster Margaret og deres mors liv. Vi møder ligeledes et hold mennesker, der har indvirkning på søstrenes liv i mindre eller større grad. Der er nogle virkelige gode personligheder imellem, der virkelig forstår at sætte gang i tingene på en mere eller mindre uheldig måde.
Søstrenes far dør i starten af bogen, og det bliver deres halvbror John (fra farens første ægteskab), der arver det meste. Den lille familie Dashwood er derfor nødsaget til at finde et nyt sted at bo og leve for mindre end hvad de er vant til. Både Elinor om Marianne bliver forelsket i løbet af romanen, og det skaber både glæde og skuffelser for pigerne.
Elinor er den ældste af Dashwood søstrene og den mest fornuftige af dem. Hun udøver streng kontrol over sine følelser og opfører sig eksemplarisk, velovervejet og dannet, når hun er ude blandt andre mennesker.
Marianne derimod viser altid sine følelser. Hvad enten det er glæder eller sorger kan hun ikke skjule dem. Hun siger også sin mening uden forbehold og kan til tider virke lidt flyvsk. Men jeg elsker hende for det. Marianne er helt klart den karakter, der udvikler sig mest i løbet af historien. Hun lærer af sine fejl (og så elsker jeg simpelthen Kate Winslet i 1995 filmatiseringen). Elinor er også en rigtig fin karakter og jeg kan kun beundre hendes eftertænksomhed og stærke sind. Sammenspillet mellem de to søstre er meget troværdig og de komplementere hinanden godt, selvom de er så forskellige til at starte med.
Desværre faldt jeg aldrig rigtig for Edward Ferrars, som jeg synes blegende totalt i forhold til Colonel Brandons personlighed (og andre Austen mænd som Mr. Darcy og Captain Wentworth). Han var bare alt for vag og intetsigende efter min mening.
“I wish, as well as everybody else, to be perfectly happy; but, like everybody else, it must be in my own way.”
Jeg var meget betaget af Sense and Sensibility, da jeg læste den, og jeg vil meget gerne læse den igen på et senere tidspunkt. Jeg elsker Jane Austens skrivestil og hendes satiriske stemme. Romanen har en meget tydelig moral, men uden at den på noget tidspunkt føles ikke som en løftet pegefinger. Jeg synes, at Sense and Sensibility er en skøn fortælling om to vidt forskellige søstre, der starter ud et sted, men som ender et helt andet sted, og som undervejs udvikler sig til bedre udgaver af dem selv.
Efter jeg havde vendt sidste side, havde jeg med det samme lyst til at starte forfra igen, for jeg er ikke færdig med Elinors og Mariannes historie. En bedre anbefaling kan jeg ikke give, så læs eller genlæs romanen. Det fortjener den.
“If a book is well written, I always find it too short.”
4/5 stjerner
Titel: Sense and Sensibility
Forfatter: Jane Austen
Serie: -
Sprog: engelsk
Forlag: Montlake Romance
Udgivet: 2012 (denne udgave) / oprindelig udgivet 1811
ISBN: 9781612184142 / The Complete Novels of Jane Austen: The Heirloom Collection
Sideantal: 357
Ingen kommentarer:
Send en kommentar