[Dette blogindlæg indeholder anmeldereksemplarer der er tydeligt markeret]
Jeg har fået samlet nogle virkelig fede bøger på det sidste. 22 nye bøger for at være helt præcis. Der er især to forfattere der dominerer hvad angår antal og det er Roald Dahl og J. K. Rowling.
Jeg glæder mig meget til at læse alle disse bøger.
Vi starter med anmeldereksemplarerne. Den første bog modtog jeg af forfatteren selv og det er det første bind Pavens Yndling i serien Sommerfulgeklanen af Troels M. Palshof.
De næste to bøger har jeg selv skrevet og spurgt forlaget Carlsen om jeg måtte få dem til anmeldelse. Og det måtte jeg heldigvis godt. Den ene er ungdomsbogen Valget af Sarah Engell. Jeg har tidligere læst 21 måder at dø og Hjertet er 1 organ som er virkelig stærk kost at læse. Så jeg har også store forventninger til Valget. Den anden bog er en jeg har ventet længe på (eller lige siden jeg fandt ud af at den udkom som var tilbage i foråret), og det er Supersaurus 1 - Raptorer i paradis af Jay Jay Burridge. Den handler om dinosaurer og jeg er så spændt!
Jeg købte denne serie på baggrund af en anmeldelse af Kirstine fra Thoughts in Purplue. Det lyder til at være en virkelig god fantasy serie. (Saxo havde også et udsalg, så det var en rigtig god motivator til at få købt serien, da jeg har kigget på den flere gange).
Så er vi kommet til Roald Dahl. Jeg har mest læst hans børnebøger og nogle af hans noveller. Men jeg vil gerne læse endnu mere af ham, da jeg allerede har læst de bøger jeg ejer af ham. Så da jeg opdagede at Penguin havde udgivet en række af hans noveller slog jeg til (efter en del overvejelser). Hver novellesamling har et tema, som jeg synes er virkelig fedt, for så kan man vælge lige den novellesamling man er i humør til.
- Deception - Tales of Intrigue and Lies
- Madness - Tales of Fear and Unreason
- Innocence - Tales of Youth and Guile
- Cruelty - Tales of Malice and Greed
- Trickery - Tales of Deceit and Cunning
- War - Tales of Conflict and Strife
- Fear - Tales of Terror and Suspense (Denne samling indeholder noveller skrevet af andre forfattere. Forordet er skrevet af Dahl)
- Lust - Tales of Craving and Desire
Jeg har købt endnu en bog af Roald Dahl. Denne gang var det en af hans kendte børnebøger, The Witches. som jeg tidligere har læst på dansk og ved efterårets Read-A-Thon genlæste jeg den på engelsk. På et tidspunkt vil jeg gerne have den nye danske udgave, da den er illustreret af John Kenn Mortensen.
En anden bog jeg læste til Read-A-Thon var Every Heart A Doorway som var fantastisk. Nu har jeg købt den selvstændige efterfølger Down Among the Sticks and Bones, og jeg fundet ud af at der kommer endnu en i universet, og jeg kan ikke få hænderne ned!
Even the Darkest Stars af Heather Fawcett var fra septembers måneds FairyLoot.
Og så har jeg også købt den tredje bog i Outlander serien af Diana Gabaldon. Den hedder Den rejsende og er monsterstor, så den bliver læst på et tidspunkt, hvor jeg har tid til at fordybe mig i den.
De sidste fire bøger er alle Harry Potter bøger. Tre af dem er den samme, nemlig husudgaverne af Harry Potter and the Philosopher's Stone. Jeg havde ellers kun planlagt at købe Gryffindor udgaven, men igen havde Saxo et tilbud, der var umuligt at afslå, så nu er de mine. Den sidste Harry Potter bog jeg købte var den illustrerede udgave af Harry Potter and the Prisoner of Azkaban. Og den er bare så fin. Jeg har smugkigget lidt i den, men vil vente med hele oplevelsen til, når jeg genlæser serien. På et tidspunkt vil jeg også gerne have dem på dansk, men det må jeg lige se hvornår det bliver, for de er pænt dyre på dansk.
Det var alt for denne gang. Har du købt nogle fede bøger for nyligt?
Wauw, sikke nogle lækre bøger! Harry Potter bøgerne er så fine :0)
SvarSletJeg har fået (endnu) et lille flip med at købe serier, så nu skal jeg bare lære at læse dem ;0)
Ja, de er så flotte. Kender alt for godt det med at (ikke) få læst serier, så tror det bliver et nytårsforsæt at få læst dem ;)
SvarSlet