Velkommen

Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.

tirsdag den 29. maj 2018

Castra Damnatorum af Patrick Leis

"Da de levende døde lagde verden i ruiner, nåede langt fra alle i sikkerhed bag pigtråd og beton. Men hvad gør man når kannibalerne venter på den anden side af hegnet, når hjælpen udebliver, og flugt ike er muligt? Og vil menneskene vise sig bedre end zombierne, når ressourcerne begynder at slippe op?"


[Anmeldereksemplar fra Valeta]

○ Necropolis ○

Castra damnatorum foregår samtidig med Necropolis, mere præcis mellem de to noveller Spredning og Epidemi. Og jeg vil nok personligt anbefale at man læser Necropolis først, for den giver en rigtig god introduktion til hele universet. Men Castra damnatorum er som sådan en selvstændig historie i universet, og kan derfor læses som sådan.
"Han løftede sit glas og skålede tavst mod nattehimlen. 'Hun vandrer måske endnu et sted derude. Pistolen klikkede da jeg forsøgte at udfri hende fra smitten og før jeg nåede at genlade, var hun forsvundet i flokken af de andre udøde. Videkamp sukkede og satte sig tilbage på sofaen. 'Måske var der en mening med Svøben,' sagde han stille. 'Måske opstod zombieplagen fordi vi var ved at glemme, hvad der virkelig vil sige at være mennesker.'"
Castra damnatorum er zombierne virkelig ved at overtage Danmark. Militæret bekæmper indædt de udøde kannibaler, men det er en svær kamp, når fjenden vokser hver gang en allieret bliver bidt eller kredset. De civile forsøger derimod desperat at komme i sikkerhed. Og en del af dem har fundet sikkerhed i Camp 41, i hvert fald for en stund. Det er deres dagligdag vi følger, mens håbet langsomt svinder ind, når livet i lejren bliver hårdere og hårdere og zombierne kommer tættere og tættere på, og flere begynder at spekulere på om de hellere vil være udenfor murene hos zombierne end fanget bag dem sammen med de andre mennesker.
"Mennesket havde altid været fascineret af ulykker og katastrofer, og selv om de fleste dårligt kunne tåle at se en dråbe blod uden at spy aftensmaden op, samledes folk alligevel når andre kom til skade. Det lå i menneskets natur at være nysgerrig og synet af blod, andres altså, virkede lige så dragende på de fleste som et fyrtårn efter måneder til søs."
Grunden til at jeg skriver dette er, at selvom zombierne umiddelbart ser ud til at være den største trussel mod menneskeheden, så gør menneskene bag murene faktisk et ganske godt arbejde for at komme på en delt førsteplads, som dem der udgør den værste trussel med menneskeheden. Patrick Leis gør et rigtig godt stykke arbejde i at beskrive, hvordan det kan ske. Man kan virkelig mærke, hvordan desperationen, sulten, frygten og håbløsheden lige så stille begynder at påvirke menneskene i en yderst uheldig, men realistisk retning indtil det hele eskalerer af sporet.

Bøgerne i Necrodemic serien har fået et løft både hvad angår forsider og tekst, siden de blev udgivet første gang. I Castra damnatorum tilfælde har det resulteret i en ny lille tegneserie, som indleder romanen, og hvor vi følger pigen Tildes første rigtige møde med zombierne (Tilde er også en af de personer, vi følger løbende igennem romanen). Personlig synes jeg at tegneserien virker rigtig fint som en lille appetitvækker for resten af romanen.
Selvom teksten har fået et gennemtjek inden udgivelse, er der desværre stadig et par slåfejl rundt omkring, som ikke var blevet fanget. Det er ikke i et omfang, der skader min læseoplevelse, men det er stadig en skam når nu bogen er blevet udsat for endnu en gennemgang. Men det er helt klart i smådelsafdelingen og skal bestemt ikke overskygge, hvor god en historiefortæller Patrick Leis er.

Castra damnatorum er en velskrevet og medrivende zombieroman, hvor man finder ud af, ligesom i tv-serien The Walking Dead, at det måske ikke er zombierne, der er de farligste væsner, der findes. Måske er der et andet væsen, der går rundt på to ben, og som ligner dig eller mig i alarmerende grad, hvis vi kigger os selv i spejlet, og som kan gøre helt forfærdelige ting, hvis vi bliver udsat for et umenneskeligt pres.

Castra damnatorum er underholdende, grum og spændende læsning. Den er et billede på, hvad der kunne ske i en fremtidsversion af Danmark, hvis de døde pludselig begyndte at rejse sig og bide mennesker til højre og venstre. Hvis vi gør med Patrick Leis’ version, kommer til at se sort ud for danskerne og faktisk også resten af verden.

Og midt i alt det grumme, venter jeg en smule utålmodigt på de næste bind i serien, for mit zombieelskende hjerte ved, at vi har nogle flere grumme og hjerteskærende historier i vente.


4/5 stjerner

Titel: Castra Damnatorum
Forfatter: Patrick Leis
Serie: Necrodemic #2
Sprog: dansk
Forlag: Valeta
Udgivet: 2017
ISBN: 9788771570700
Sideantal: 532

2 kommentarer:

  1. Det synes jeg virkelig er sjovt. Jeg stoppede med at læse Necropolis fordi jeg slet ikke kunne klare alle de fejl der var. De overskyggede fuldstændig læseoplevelsen, så jeg kom ikke specielt langt. Klarer fejlene op længere inde i bogen?

    SvarSlet
    Svar
    1. Der var nogle slåfejl her og der, men jeg synes ikke at det påvirkede min læseoplevelse negativt, da historien havde min fulde opmærksomhed.

      Slet