Nu - efter at have sydet og boblet i årtier i en glemt kælder - er organismen på vej ud gennem sprækkerne, og den spreder sig grådigt og dødbringende! Og kun Diaz ved, hvordan man stopper den."
Jeg havde høje forventninger til Kold karantæne, før jeg gik i gang med at læse den. Den lød på papiret til at have en neglebidende handling med et højt tempo. Og det havde den også - til dels. Det var en underholdende bog, men jeg manglede bare noget.
Det starter meget godt ud med at kollegaerne Trini Romano og Roberto Diaz sammen med mikrobiologen Hero Martins skal undersøge en mærkelig begivenhed i en lille australsk by. Det viser sig at være en dødbringende og muteret svamp har angrebet beboerne og dræbt dem. De sikrer sig en prøve af svampen, mens byen bliver brændt ned.
Jeg synes den stemning som forfatteren har skabt, mens de tre går rundt i den forladte by er ganske vellykket. Den er ildevarslende og man ved ikke rigtig, hvad man kommer til at støde på.
Så springer handlingen en del i tid og vi møder de sikkerhedsvagterne, Teacake og Naomi, som arbejder på det depot, hvor svampeprøven i sin tid blev gemt og glemt. Svampen er undsluppet sin beholder og så går det ellers løs.
Det kan tydelig mærkes at forfatteren i mange år har skrevet filmmanuskripter, for jeg havde meget let ved at forestille mig de forskellige scener i min indre biografi. Romanen er meget filmisk i sin stil, hvilket ikke er dårligt. Jeg kan sagtnet forstille mig den som en film, men det rev mig også en smule ud af mit læseflow til tider.
Noget jeg havde et problem med var, at det kun er de "onde" karakterer, der dør. Det er så tydeligt at de blot er med, for at være ofre for svampen og give os nogle grafiske og blodige drab og noget drama med på vejen. Godt nok er der en af de "gode" karakterer, der dør, men det er for letkøbt og det gør, at der nærmest intet er på spil, når det kommer til stykket - og det er altså ikke godt i en overlevelses/mulig dommedagsroman, i hvert fald ikke ifølge mig.
Jeg var heller ikke vild med den spirende romance mellem Naomi og Teacake. Den føles unødvendig og forceret, og han fulgte efter dig, for at se hvor du bor! Stalking er no-go.
Kold karantæne er lidt en popcornbog. Virkelig underholdende mens man læser den (på nær det jeg nævnte ovenfor), men måske lidt hurtig glemt igen.
Der hvor Kold karantæne vinder for mig, er det hele med den dødbringende og muterende svamp. Det var et fedt koncept. Jeg elskede de kapitler, hvor vi fik indblik i svampens virke og "tanker". Det med at den kan overtage menneskers og dyrs hjerner, som en parasit, og få dem til at gøre ting, som for eksempel at jage og smitte andre ved at eksplodere ud over dem. Det var en virkelig spændende ide, som jeg ikke mindes at have set/læst før.
3/5 stjerner
Titel: Kold karantæne // Originaltitel: Cold Storage
Forfatter: David Koepp
Serie: -
Orginalsprog: engelsk / læst på dansk
Forlag: HarperCollins Nordic
Udgivet: 6. februar 2020 (denne udgave) / oprindelig udgivet 3. september 2019
ISBN: 9788771916775
Sideantal: 287
Ingen kommentarer:
Send en kommentar