Velkommen
Velkommen til min lille del af bogverdenen. Her kan du få inspiration til din næste læseoplevelse.
søndag den 12. juli 2020
Mid Year Book Freak Out Tag
I år er det fjerde gang at jeg besvarer Mid Year Book Freak Out Tag. Jeg synes at det er et rigtig hyggeligt tag, og desuden er det et stykke tid siden jeg sidst har besvaret et tag.
De tidligere år kan ses lige her 2017, 2018 og 2019.
Jeg tagger alle dem, der har lyst til at besvare spørgsmålene.
#1. Best book you’ve read so far in 2020
Jeg har læst flere gode bøger i år, og forhåbentlig får jeg læst mindst lige så mange i resten af 2020. Men for nu vil jeg fremhæve Mulm af Teddy Vork. Det er en virkelig fantastisk og meget uhyggelig roman.
#2. Best sequel you've read so far in 2020
Darkdawn af Jay Kristoff var en virkelig god afslutning på en fantastisk trilogi. Jeg har allerede planer om at læse den igen senere på året. For så kan jeg sætte tempoet lidt ned og virkelig dyrke historien og karakterne.
Jeg var også virkelig glad for Beneath the Sugar Sky af Seanan McGuire og Ravnenes hvisken 3 af Malene Sølvsten.
#3. New release you haven't read yet, but want to
Jeg har endnu ikke fået læst Af blod og støv af Julie M. Day, som er hendes nye fantasyserie, og jeg glæder mig helt vildt til at begynde på den. Forhåbentlig snart. Jeg har flere bøger, som jeg gerne vil læse, så jeg krydser fingre for at jeg får det gjort.
#4. Most anticipated release for the second half of the year
Nu ved jeg ikke om den når at udkomme som planlagt i år, men hvis den gør, glæder jeg mig utrolig meget til at læse Lyriderne af Nanna Foss, som er bog 5 i Spektrum serien.
Der kommer også nogle andre bøger i serier, som jeg helt sikkert skal have købt, men jeg er bare ikke fået læst så langt i serierne endnu
#5. Biggest disappointment
De fleste jeg har snakket med var simpelthen vild med Frank vender hjem af Kristian Bang Foss. Og det var jeg bare ikke. Den var okay, men jeg fandt den kedelig det meste af tiden. Det var bare ikke lige en bog for mig. Og lad os endelig ikke glemme En fortælling om sangfugle og slanger, som er virkelig dårlig.
#6. Biggest surprise
Den roman jeg lige kan komme i tanke om er En lykkelig slutning af Maren Uthaug. Jeg var ret spændt på den, da jeg havde hørt at det enten er en bog man elsker eller hader, da den kan være lidt grænseoverskridende at læse. Det er normalt heller ikke lige den genre jeg læser mest af, men jeg endte med at være positiv overrasket. Det er en virkelig solid bog, men den er bestemt ikke for alle.
#7. Favourite new author (Debut or new to you)
Jeg har læst en del nye danske fantasyforfattere i år og det er helt klart nogle forfattere, som jeg skal læse mere af. Det drejer sig om Julie Midtgaard, Line Wenzel, Henriette Hesselholdt samt forfatterduoen Nathali og Bettina Liane.
#8. Newest fictional crush
Elias fra Livets blod skrevet af Malene Sølvsten. Okay, jeg har altid været en fan af Elias, siden jeg læste den første Ravnenes Hvisken, men Livets blod er hans egen fortælling, hvor man lærer ham og hans motiver bedre at kende. Og jeg synes altså at han er en fed karakter (men måske ikke så nem at date).
#9. Newest favourite character
Jeg kunne rigtig godt lide karaktertrioen i A Curse So Dark and Lonely Brigid Kemmerer, som består af Harper, Rhen og Grey.
Jeg havde også et svagt punkt for karakterne i The Final Empire af Brandon Sanderson. Især Vin og Kel var jeg vilde med.
#10. Book that made you cry
I juni genlæste jeg Mockingjay af Suzanne Collins, og den fik mig til at uglygræde noget så grusomt. Det er stadig en af mine absolut yndlingsserier.
#11. Book that made you happy
Livet - Illustreret af Lisa Aisato gjorde mig både glad og en smule melankolsk. Det er en virkelig smuk og livsbekræftende bog.
#12. Favourite book to film adaptation you saw this year
Jeg kan faktisk ikke rigtig huske om jeg har set nogle filmatiseringer i år. Jeg lægger ikke altid mærke til det, medmindre det er enten en virkelig en populær bog eller en kendt klassiker. Jeg er i gang med at se tv-serien The Chilling Adventures of Sabrina som er baseret på en tegneserie. Jeg har dog ikke læst tegneserien, men synes at tv-serien er virkelig god.
Jeg så også tv-serien Normale mennesker, hvor jeg heller ikke har læst bogen, men hold nu op, hvor er tv-serien god, så jeg skal helt klart have læst bogen på et tidspunkt.
Og jeg har dog også nogle filmatiseringer, som jeg virkelig gerne vil se på et tidspunkt, heriblandt de nye versioner af Little Women og Emma.
#13. Favourite review you've written this year
Hvis jeg skal rose mig selv (og det skal man) synes jeg, at jeg har skrevet rigtig mange gode anmeldelser, som nemt kunne passe under dette spørgsmål, men jeg har valgt én enkel ud for nemheds skyld. Hun bad selv om det af Louise O'Neill var en bog, jeg ikke læste i år, men som jeg først fik skrevet en anmeldelse af i år. Det var en virkelig svær anmeldelse at få taget hul på, som jeg også skriver om i anmeldelsen. Men det er en utrolig vigtig bog, så læs den!
#14. Most beautiful book you've bought so far this year (or received)
#15. What books do you need to read by the end of the year?
Ohh, der er så mange, som jeg gerne vil læse. Resten af året vil jeg dog forsøge at gøre et indhug i mine anmeldereksemplarer. Jeg kan mærke, at jeg får dårlig samvittighed, når jeg har for mange til at stå, og det skal jeg ikke have. Det skal være sjovt at læse.
Jeg vil også gerne læse nogle flere klassikere og digtsamlinger, da jeg er bagefter i mine læsemål.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar